Karamel Kompagniet søger en ny medarbejder til vores effektive pakkeri.
Vi søger en helt særlig medarbejder – og måske er det dig?
Du får hurtigt en vigtig og central rolle i vores pakkeri, for vi er ikke mange men vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden og i løbet af en dag har vi har alle mange forskellige kasketter på.
Struktur, rutiner og god planlægning er nøgleord for os og kendetegner hverdagen. For at blive en succes i jobbet er det vigtigt, at du trives med de værdier i hverdagen. Din vigtigste opgave bliver at indgå i teamet af engagerede og søde kollegaer, alle med det samme mål om at komme i mål med dagens opgaver – hver dag.
Dine primære opgaver:
· Pakning af produkter
· Ordrehåndtering
· Koordinering med kontoret
· Lette administrative opgaver
· Lettere produktionsopgaver
Fordeling af arbejdsfordeling:
· Daglig drift (pakning, ordrehåndtering mm) 60%
· Administrative opgaver 20%
· Rengøring 10%
· Ad Hoc 10%
Vi forventer:
Vi forventer, at du er handlekraftig, vant til at tage ansvar og detaljeorienteret. Det er vigtigt, at du har et fornuftigt IT-kendskab og er fysisk fit og kan stå/gå en hel dag. Vi forventer, holdspiller der sætter pris på at blive en del af et stærkt sammenhold med gode kollegaer. Du skal have kørekort. Vi arbejder med LEAN-orienterede processer, så er du glad for procesoptimering – vil du trives hos os.
Om dig:
Du kan komme med alle mulige baggrunde, det handler rigtig meget om kemi og din erfaring. Har du kendskab til fødevare er det en fordel men overhovedet ingen betingelse. Kan du lige at spille Tetris – så vil du synes det er sjovt at pakke ordrer.
Vi tilbyder
En god plads i en velfungerende virksomhed med et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder en spændende stilling med en uformel omgangstone i et godt arbejdsmiljø. Vi holder til centralt i Rønne. Arbejdstiderne er mandag-torsdag kl. 8-16 og kl. 8-15.30 om fredagen. ADVARSEL – vi har ofte travlt så du skal kunne lide at få ting gjort og ud ad døren.
Sådan søger du jobbet
Send din ansøgning og CV som pdf til [email protected] med ”PAK-PRO” i overskriften. Vi modtager kun ansøgninger per mail. Vi holder løbende samtaler så vent ikke med at søge.
Ansøgningsfrist 15/2-25. Start: marts/april. Vi holder løbende samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir