Pakkerileder til vores lagerhotel i Jyderup
Har du øje for effektivitet og stræber efter at være én af de bedste, så er du måske vores nye pakkerileder.
Vores lagerhotel i Jyderup er 106.000 kvm, hvor vi håndterer de største mærkevareleverandørers brands, og arbejder med alt fra modtagelse, pluk og pak samt ekspedition. Vi søger en pakkerileder som vil få ansvaret for vores pakkeri på en del af vores lager.
Dine opgaver
· Daglig drift af pakkeriet herunder styring af både fast personale og vikarer
· Produktionsplanlægning og koordinering
· Kundekontakt både internt og eksternt
· Opfølgning på bl.a. tid, effektivitet og gods
· Fokus på udviklingstiltag i pakkeriet
Vi forventer
· Du har praktisk erfaring med produktion og procesoptimering
· Du har gåpåmod til at udfordre og udvikle processerne i pakkeriet kontinuerligt.
· Flowoptimering og minimering af bevægelser er en del af din tilgang til produktion
· Du er fleksibel og har det godt med at arbejde i et højt tempo, og hjælpe til hvor det er nødvendigt
· Du har ordenssans og er kvalitetsbevidst, og kan veksle mellem de praktiske opgaver på gulvet og styringen fra kontoret
· Lagererfaring er klart en fordel
Vi tilbyder
Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og hos os er frihed og ansvar vigtige nøgleord. Vi har en flad og uformel organisation, hvor ledelsen er tæt på virkeligheden. Vi vægter værdier som samarbejde, ansvar og en god omgangstone højt.
Vi har stor respekt for hinanden – både fagligt og personligt – og vi vil gerne hinanden. Vi giver derfor tilskud til sociale aktiviteter, hvis kolleger har lyst til at ses uden for arbejdstiden.
Du bliver omfattet af vores sundhedsordning.
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jacob Lauridsen, tlf. 52186154.
Vi behandler ansøgningerne løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir