Kunne du tænke dig at være en vigtig del af det hold, der hver dag hjælper alvorligt syge og tilskadekomne borgere i den vestlige del af Region Midtjylland?
Vi søger lige nu en uddannet paramediciner, der er klar til at sætte sig bag rattet i stort set alle slags køretøjer i den præhospitale flåde af køretøjer.
Du kommer nemlig til at veksle mellem vagter i akutlægebilen, ambulancen og den nye paramedicinerbil, der kom på vejen i 2024. På samme måde kommer du til at veksle mellem vagter på baserne i både Herning og Ringkøbing.
Stillingen består af døgnvagter med mødetid 08.00-08.00. Der er mulighed for ansættelse som områderedder efter nærmere aftale.
Hvem er du?
Vi er på udkig efter dig, der i tillæg til din paramedicineruddannelse, er fagligt velfunderet, opdateret inden for dit felt og har vist, at du tager ansvar for egen faglige udvikling og uddannelse.
Vi vægter samarbejde meget højt, og det er en forudsætning, at du er god til at kommunikere og arbejde sammen med både dine nærmeste kolleger samt læger, sundhedsfaglige visitatorer, tekniske kørselsdisponenter og medarbejdere i hospitalernes akutteams, plejehjemspersonale mv.
Det præhospitale område udvikler sig hele tiden, blandt andet i forhold til færdigbehandling på stedet og subakutte patientforløb. Derfor er det vigtigt, at du vil være med til at afprøve og udvikle nye instrukser, samarbejder og udstyr, og at du finder den komplekse medicinske patient med potentiale for præhospital færdigbehandling spændende.
Derudover lægger vi vægt på:
Du skal have kørekort kategori B og C.
Der skal kunne fremvises straffeattest samt børneattest uden anmærkninger.
Du skal være indstillet på at gennemføre Præhospitalets subakutte uddannelsesforløb samt uddannelsesforløbet til lægeassistent.
Din nye arbejdsplads
Præhospitalet i Region Midtjylland står for driften af de syv akutlægebiler i regionen, 42 ambulancer og flere specialkøretøjer, herunder også fire paramedicinerbiler i henholdsvis Aarhus, Grenaa, Ringkøbing og Lemvig.
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er "at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.
Vi lægger vægt på høj faglighed, uddannelse og udvikling. Vi har fokus på kompetencevedligehold og -udvikling af medarbejderne. Vi søger derfor kolleger, som tager ansvar for opgaverne og for egen faglighed og udvikling.
Vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og rummelighed. Vi har kort vej fra medarbejdere til ledelsen, og i dette samarbejde er der fokus på medindflydelse og arbejdsmiljø. Vi søger derfor kolleger, der ønsker at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, og som bidrager konstruktivt og løsningsorienteret til en attraktiv og rummelig arbejdsplads.
Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en ledende overlæge, samt en funktionsledelse bestående af ni funktionsledere. Funktionsledelsen varetager personaleledelsen af ambulancepersonalet samt varetager den daglige ledelse.
Stillingen har ledelsesreference til funktionsleder Kenneth Snogdal.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med FOA.
Der er ligeledes indgået en lokalaftale omkring et særligt funktionstillæg for funktionen på paramedicinerbilen.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til:
Funktionsleder Kenneth Snogdal
Mail: [email protected]
Tlf.: 92436432
Yderligere oplysninger om Præhospitalet kan findes på www.ph.rm.dk.
Sådan søger du
Du søger nemt en stilling via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde nogle oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.) samt vedhæfte en motiveret ansøgning og et opdateret CV.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist 14. januar 2025.
Samtaler afholdes d..24. januar 2025 på Regionshospitalet Gødstrup.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir