1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gentofte
UDLØBET

Region Hovedstaden - Klinisk Kvalitet og Patientforløb

Patientsikkerhed er vores prioritet - er det også din?

Fuldtid

Permanent

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
Region Hovedstaden
ID: 2648642
|
Indrykket for 74 dage siden

Herlev og Gentofte Hospital søger en ambitiøs risikomanager, der brænder for at styrke hospitalets arbejde med utilsigtede hændelser og proaktivt patientsikkerhedsarbejde.

Herlev og Gentofte Hospital er et af landets største akuthospitaler. Vi arbejder proaktivt med patientsikkerhed og har sat os for at gøre meget mere af det. Du bliver en del af hospitalets risikomanagerteam, som består af tre risikomanagere, der i fællesskab bistår hospitalet i arbejdet med patientsikkerhed. Du får stor indflydelse på egne arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på kvalitet, engagement og tværfaglighed i opgaveløsningen og sørger for, at du får oplæring i arbejdet - alt efter dit behov. 

Dine arbejdsopgaver
Som risikomanager skal du sammen med dine kollegaer understøtte patientsikkerhedsarbejdet, udvikle læringskultur og videndeling for at forebygge utilsigtede hændelser i behandlingen og plejen af patienterne og i overgangene. 
Risikomanagerteamets hovedopgave er at facilitere og støtte afdelingerne i at implementere forbedringstiltag. Du vil komme til at arbejde datadrevet og bidrage til udviklingen af hospitalets tværgående arbejde med patientsikkerhed. De daglige opgaver er både drifts- og udviklingsopgaver. 
Som risikomanager er du en støtte til afdelingerne og arbejder tæt sammen med patientsikkerhedskoordinatorer og afdelingsledelser. Derudover har vi tæt samarbejde med hospitalets direktion, de øvrige hospitaler, primærsektoren og Center for Sundhed. 
Du vil dertil blive hospitalets VIP-redaktør og skal sammen med afdelingernes lokale VIP-redaktører sikre, at hospitalets vejledninger, instrukser og politikker er opdaterede. Derved er du med til at understøtte, at patientbehandlingen følger de mest opdaterede vejledninger, er patientsikker og med høj kvalitet. To studentermedhjælpere er tilknyttet VIP-opgaven og varetager en stor del af driftsopgaverne vedr. VIP. 

Opgaverne er fx

  • opfølgning på konkrete utilsigtede hændelser 
  • samarbejde med afdelingerne ved indsatser til forbedring af patientsikkerheden – både i den enkelte afdeling og for hele hospitalet 
  • facilitering af analysearbejde, som udspringer af rapporterede utilsigtede hændelser 
  • tovholder og deltager ved tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed
  • drift og udvikling af hospitalets netværk for patientsikkerhedskoordinatorer
  • deltagelse i arbejdsgrupper og netværk, herunder fx. det regionale netværk af risikomanagere
  • ift. VIP at varetage høring af nye regionale, tværregionale dokumenter samt Herlev og Gentofte Hospitals egne hospitalsdokumenter og revision af disse hos de faglige ansvarlige
  • planlægning og gennemførsel af indsatser på tværs af afdelingerne for at optimere brugen af VIP og sikre opdaterede dokumenter

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du kan sætte hak ved flere af nedenstående 

  • en sundhedsfaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau 
  • erfaring med at arbejde på et hospital
  • erfaring med at arbejde med patientsikkerhed fx gennem rollen som risikomanager eller patientsikkerhedskoordinator, herunder erfaring med at vurdere utilsigtede hændelser ift. konsekvens og opfølgning
  • erfaring med forbedrings- og implementeringsarbejde
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med data og ledelsesbetjening, herunder sagsfremstillinger
  • godt kan lide systematik 

For at trives i jobbet er det vigtigt, at du:

  • er en teamplayer, som trives med skiftende samarbejdspartnere og kontakter
  • er en dygtig facilitator med organisatorisk tæft, der evner at skabe fælles løsninger på tværs af fagligheder og sektorer
  • har evne til at samarbejde inden for et område, der kræver indføling, tillid og fortrolighed
  • arbejder struktureret, resultatorienteret og har stærke koordinerings- og planlægningsevner 
  • kan tænke analytisk og overholde deadlines
  • er en god formidler både på skrift og i tale

Om os
Herlev og Gentofte Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre. Hospitalet har mange forskellige specialer, højtspecialiserede funktioner og forskning på internationalt niveau. Vi er ca. 6.800 medarbejdere med et årligt budget på ca. 5 mia. kr. 
Vi har en ambition om, at såvel patienter, pårørende som medarbejdere skal opleve, at de er godt behandlet. 
Du vil blive ansat i Enhed for Kvalitet, som er en del af staben Klinisk Kvalitet og Patientforløb. Vi er 12 medarbejdere i enheden med stor faglig bredde (antropolog, djøf’ere, sygeplejersker, magistre og en organisationspsykolog). Vi arbejder tæt sammen med stabens anden enhed, Enhed for Sundhedsplatformen og Digitalisering. 

Vi arbejder med en bred palette af kvalitets- og forbedringsopgaver og har en vigtig rolle i at hjælpe afdelingerne med at arbejde med og implementere forbedringer.

Arbejdstid, vilkår og ansøgningsfrist
Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. oktober 2024 eller tidligere. Vi har kontorer på Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup. Der vil jævnligt være møder på Herlev Hospital. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest onsdag den 14. august 2024. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 19. august. Torsdag den 22. august holdes 2. samtaler. 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte enhedschef for kvalitet, Hanne Nørby på telefon 20 33 61 38 i perioden frem til og med den 4. juli – og igen fra 5. august 2024.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Senior Risikokonsulent
Gentofte
Senior Risikokonsulent
Hovedstaden
Sundhed
Gentofte
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykoterapeutisk Center Stolpegård

    Projektorienteret medarbejder til KAG Psykoterapi

    Fuldtid

    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Søndersøvej 41, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en erfaren sygeplejerske med stor viden om demens og har du lyst til at drive udviklingen på demensområdet i hjemmeplejen? Så har vi den helt rigtige stilling til dig. I Gentofte kommune ønsker ... Læs mere
    Gentofte Rådhus (Gentofte Kommune)

    Deltid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job