Da vi desværre meget pludseligt, har mistet vores skønne pedel til kræft, søger vi nu en der kan udfylde hans meget store sko.
Vi søger derfor dig, som kunne se sig selv i en 37 timers pedel stilling på Hostruphøjs Børne og Ungehjem, med tilhørende specialundervisning tilbud.
Er du uddannet håndværker eller er en ”altmuligperson” og har du flair for praktiske opgaver, så er det måske dig vi mangler her på Hostruphøj.
Kan du se dig selv på en institution med mange skønne børn og unge, som alle skal mødes med anerkendelse, forståelse og omsorg?
Er du socialt anlagt og går godt i spænd med andre mennesker? Vi har mange medarbejdere på Hostruphøj, mange faggrupper og personligheder og det er vigtigt for os, at du har lyst til at indgå i det sociale fællesskab.
Kan du bevare overblikket i en hverdag fuld af opgaver der skal prioriteres? En meget stor matrikel med mange kvadratmeter både ude og inde, som skal vedligeholdes? Kan du arbejde selvstændigt og i et team?
Hostruphøj tilbyder døgnpladser til børn og unge i alderen 6-18år, fordelt på to afdelinger efter alder. Derudover har vi et specialskoletilbud, som er beliggende to steder på vores matriklen. Vi har på nuværende tidspunkt 20 børn og unge boende, fordelt på de to afdelinger. Vores målgruppe og pædagogiske tilgange, kan ses på tilbudsportalen.
Vi er en del af et større fællesskab, under Landsforeningen Livsværk.
Jobbet som pedel er en meget central post, som samarbejder med alle i huset og derfor er det afgørende at humøret er godt og sindet positivt og at man er imødekommende og hjælpsom af natur. Derudover ønsker vi at du:
• Har drive og er fuld af positiv energi.
• Agerer med loyalitet overfor organisationen, værdierne, ledelse, vores børn/unge og kolleger.
• Besidder meget høj grad af ansvarlighed overfor alle opgavers udførelse.
• Evner selvledelse og kunne administrere mange opgaver.
• Trives på en institution, hvor alle er lige vigtige, hvor der er plads til alle og hvor vi har forståelse for at tingene kan gå stærkt.
• Er optaget af at hjemmet og omgivelserne ser præsentable og imødekommende ud.
• Er mødestabil, har kørekort og kan tøjle en trailer.
• Er indstillet på at involvere børnene/de unge i nogle af din opgaver, når det giver mening for barnet/den unge.
Dine primære opgaver er meget alsidige og vil blandt andet være:
• Udførelse, vedligeholdelse og reparationer af den daglige drift omkring indvendige og udvendige bygninger og udeområder.
• Kontakt og koordinering af håndværker, værksteder og andre samarbejdspartnere udenfor hjemmet.
• Ansvar for tilsyn af alle tekniske systemer og installationer. Herunder varme, el, køkkendrift, ventilation.
• Vedligeholdelse af diverse maskiner, herunder køkken, vaskeri, have og bilpark.
• Brandinspektion.
• Affaldshåndtering.
• Visse opgaver kræver kendskab til It og brug af pc.
• Koordinering af praktiske opgaver ved indflytning og fraflytning, herunder istandsætning af værelser.
Vi kan tilbyde:
• Et job med stor frihed og ansvar og mulighed for medindflydelse hvor du selv kan sætte præg på tingene.
• Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for nogle af landets mest sårbare børn og unge.
• Stærke sociale relationer blandt kollegaer.
• En rummelig arbejdsplads hvor dine gode ideer kan komme i spil
• Ordentlighed, højt til loftet og godt humør.
• Medindflydelse.
• Et respektfuldt samarbejde hvor du som medarbejder har stor værdi og indflydelse.
Yderligere oplysninger:
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest d. 1. februar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Grimm på: 61439635
Ansøgninger sender til:
[email protected]