Er du uddannet håndværker eller er ”altmuligperson” og har du flair for praktiske opgaver, så er det måske dig vi mangler til Møllebækken.
Møllebækken er et højt specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 4 til og med 19 år med mental retardering med betydelig påvirkning af adfærden. Derudover kan følgende tilstande optræde i kombination hermed:
- epilepsi
- autismespektrumforstyrrelse
- sjældne handicaps
- fysisk funktionsnedsættelse
Hvis du vil vide mere om Møllebækken, kan du klikke ind på vores hjemmeside her. Det er også muligt at finde vores introduktionsvideo ved at klikke her.
Som Møllebækkens pedel varetager du en central post på afdelingen og det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, er imødekommende og hjælpsom af natur.
Om stillingen:
- Du får ansvaret for at holde udendørsarealer og løse diverse praktiske opgaver i vores hus - eksempelvis udføre mindre reparationer samt generel vedligeholdelse
- Du har ansvar for tilsyn af alle tekniske systemer og installationer. Herunder varme, el, køkkendrift, ventilation, brandalarm/ABA-anlæg
- Du er ansvarlig for køretøjerne herunder rengøring af busser samt andre praktiske opgaver omkring køretøjer
- Du står for kontakt og koordinering af håndværker, værksteder og andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen
- Du står for affaldshåndtering – herunder køre affald til genbrugsstationer
- Du sørger for de praktiske opgaver ved indflytning/fraflytning af børn og unge på deres værelser
Om dig:
- Du er serviceminded, imødekommende og fleksibel.
- Du er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og har kørekort
- Du arbejder struktureret, systematisk og har et godt overblik
- Du er indstillet på og har lyst til indimellem at involvere børnene/de unge i nogle af dine opgaver
- Du agerer med loyalitet overfor organisationen, værdierne, ledelse, vores børn/unge og kolleger
- Du besidder meget høj grad af ansvarlighed overfor alle opgavers udførelse
- Du evner selvledelse og kan administrere mange opgaver
- Du er optaget af at afdelingen og omgivelserne ser præsentable og imødekommende ud
Vi tilbyder:
- Et job med stor frihed og ansvar og mulighed for medindflydelse, hvor du selv kan sætte præg på opgaverne
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for nogle af landets mest sårbare børn og unge.
- Gode kolleger og synlig, nærværende ledelse.
- Et respektfuldt samarbejde, hvor du som medarbejder har stor værdi og indflydelse.
Yderligere oplysninger:
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest d. 1. maj 2025.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 24. marts 2025.
Yderligere information om stillingen kan indhentes hos tilbudsleder Inge Winther, mail [email protected], tlf. 51 32 38 01 .
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.