1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Holbæk

Region Sjælland

PEER-medarbejder til Distriktspsykiatrien Holbæk

Deltid

Permanent

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2836860
|
Indrykket for 1 dage siden

I Distriktspsykiatrien Holbæk søger vi en peer medarbejder til et af vores F-ACT teams.

Der er som udgangspunkt tale om en deltidsstilling á 18,5 timer, men er der et ønske om lidt færre timer er vi interesseret i at tale om timeantallet. Stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller snarest mulig.

Vi er så heldige, at vi har yderst god erfaring med peer medarbejder i vores distriktspsykiatri. Det er noget der har givet et helt særligt løft i vores behandlingstilbud. Så har du personlig erfaring med psykisk sygdom og recovery og ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer som en del af vores behandlingstilbud, så er det måske lige dig vi mangler. Du skal have afsluttet dit behandlingstilbud i en distriktspsykiatri, således at du har mulighed for at hjælpe vores patienter de måtte have vedrørende den første tid efter afslutning.

Lidt om os

I Distriktspsykiatrien arbejder vi ud fra F-ACT modellen. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i hans/hendes nærmiljø, vi får i højere grad mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten. Vi arbejder med shared caseload, hvorfor flere faggrupper vil varetage rollen som kontaktperson samt bistå med hjælp, hvis patienten bliver F-ACT intensiv.

Basen vil være i Distriktspsykiatrien Holbæk, men du vil også have samtaler i patientens lokalområde.

Derudover er vi pr. 1. september 2024 gået i gang med at tilbyde vores patienter Integreret Dobbeltdiagnose behandling og dette behandlingstilbud implementeres hen over 3 år.

Du vil være en del af et team som har patienter fra Holbæk og Odsherred kommune. Teamet består af flere faggrupper; der er tilknyttet overlæge, specialpsykolog, sygeplejersker, pædagog, socialrådgiver, sekretærer. Derudover vil du have to andre peer kollegaer som er en del af vores to andre F-ACT teams.

Distriktspsykiatrien Holbæk er en del af Distrikt Nord, som består af de tre nordlige distriktspsykiatrier under Psykiatrien Vest med ambulante enheder placeret i Holbæk, Nykøbing Sjælland og Kalundborg samt opus behandlere for hele Psykiatrien Vest. Distrikt Nord har egen afsnitsledelse med afdelingsledelse i Psykiatrisygehuset i Slagelse.

I forbindelse med implementeringen af FACT modellen og IDD er vi blevet opnormeret og dermed har vi fået nye gode kollegaer. De udtalelser vi får af vores nye kollegaer er bl.a., at Distrikt Nord er en god arbejdsplads, idet der opleves høj grad af faglighed, stor fleksibilitet i forhold til at planlægge egen arbejdstid. Der opleves en høj grad af selvbestemmelse, stor respekt og anerkendelse på tværs af faggrupper. At man mødes med oprigtighed og en nysgerrighed på at lære hinanden at kende. Der er mange opgaver som skal løftes og der er travlhed, men vi forsøger også at fokusere på, hvad der motiverer den enkelte medarbejder og forsøger at imødekomme ønsker om grupper og andre gode tiltag efter bedste evne. Vi søger at udvikle det tværsektorielle samarbejde mellem os som region og de kommunale indsatser, herunder socialpsykiatri og misbrugsbehandling, dette i tæt samarbejde med vores socialrådgivere.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være at støtte patienternes recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk sygdom. Du vil have individuelle samtaler med patienter, både ambulante samtaler og i patientens nærmiljø. Du vil deltage i teamets møder, hvor din stemme, dit perspektiv er lige så værdsat som andre faggruppers. Du vil være med til at facilitere recovery-gruppe, hvor der vil være rig mulighed for patienterne at erfaringsudveksle og hvor der vil være et fokus på drømme, håb, netværk, interesser, ressourcer. Vi har allerede nu god erfaring med vores recovery-grupper, havegruppe op og vi har i slutningen af 2024 opstartet en recovery café (onsdags cefé) og allerede nu er den velbesøgt.

Dine kvalifikationer
Har bearbejdet dine erfaringer med at komme dig helt eller delvist fra psykisk sygdom, det vil sige, at du har et afklaret forhold til dit eget sygdomsforløb og din recovery-proces.

Har haft et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, hvor du har erfaring med at være tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium. Behandlingsforløbet skal være afsluttet. Har lyst til og evner at bringe dine erfaringer i spil til gavn for andre.

  • Har gode samarbejdsevner og anerkendende tilgang til andre mennesker.

Der er ingen formelle uddannelseskrav til dig, men det er en fordel, hvis du har en peeruddannelse/-kursus og erfaring med peerarbejde. Du vil blive introduceret til peerstøtte og recovery-teori af PsykInfo og til arbejdet generelt i den enhed, som du skal arbejde i.

Det er et krav, at du har kørekort. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til Regions Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Vi tilbyder

  • Sparring fra peer-kollegaer i Psykiatrien Vest og en mentor fra Distriktspsykiatrien Holbæk.
  • Du modtager supervision sammen med personalegruppen i din enhed. Du bliver tilknyttet et fælles erfaringsudvekslingsforum for alle peermedarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. Du skal løse mindre administrative opgaver såsom at kommunikere med kollegaer via mail og kalender i Outlook. Hvis du ikke har en peer uddannelse, vil der være mulighed for at få peeruddannelse via PsykInfo inden for det første 1 ½ års ansættelse.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog, hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.

Yderligere informationer:
Du er velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Katrine Runge, mobiltlf. 24 92 07 49 eller til ledende specialpsykolog Mia Rydahl, mobiltlf. 24 23 86 46 for yderligere oplysninger vedr. stillingen. Du er også velkommen til at komme til en uforpligtende samtale og møde os og se arbejdspladsen.

Ansøgningsfrist den 17. februar 2025

Samtaler afholdes den 20. februar 2025 i Distriktspsykiatrien i Holbæk

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Holbæk
Sygeplejerske
Sjælland
Andre erhverv
Holbæk
Andre erhverv
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Tysingehave Pleje- og Dagcenter

    Sygeplejerske

    Deltid

    Sønderstrupvej 26, 4340 Tølløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job