Din erfaring med psykisk lidelse og recovery kan blive en kompetence – er du vores nye peermedarbejder?
Har du selv haft en psykisk lidelse, været tilknyttet psykiatrien og er kommet dig? Vil du bruge dine erfaringer til at støtte andre i deres recovery? Så er det måske dig, vi søger.
Hvad går jobbet ud på?
Som peermedarbejder er du ansat til at støtte og inspirere patienterne i deres recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk lidelse. Du har både individuelle samtaler med vores patienter og gruppeforløb. Samtalerne kan være planlagte eller mere uformelle, f.eks. mens I laver en aktivitet sammen. Gruppeforløbene består af recovery-grupper, hvor I udveksler erfaringer med fokus på drømme, håb, netværk, interesser og ressourcer. Der vil dog også være mulighed for at lave andre slags grupper, hvis du ønsker det (gå-gruppe, læsegruppe eller lign.)
En del af dit arbejde vil være at hjælpe patienterne med at blive en del af fællesskaber, der giver mening for dem. Det kan f.eks. være i form af vores samarbejde med Sct. Hans have, hvor vi laver havearbejde sammen med patienter, personale og borgere fra Roskilde, men det kan også være at støtte dem i at starte i deres lokale badmintonklub eller noget helt tredje.
Du vil som peermedarbejder arbejde sammen med sygeplejersker, psykologer, læger og andre faggrupper. Der er daglige møder i dit team, hvor du skal kunne tage ordet og bidrage med dine perspektiver om patienternes forløb med blik for patientens relationer, interesser og drømme. Derudover vil du samarbejde med vores nuværende peermedarbejder og få støtte fra andre peermedarbejdere i regionen.
Vi søger flere peermedarbejdere, og der er derfor mulighed for at afstemme med dig, hvilket team der passer bedst til dig. I ét af vores teams er det en fordel, hvis du har erfaringer med at have boet på bosted. Mødetid uanset team er kl. 8.
Hvad rummer stillingen i øvrigt?
Det er afgørende, at du:
Der kræves ingen specifik uddannelse, men det er en fordel, hvis du har taget en peeruddannelse eller har erfaring med at arbejde som peer. Hvis ikke du allerede har peeruddannelsen, vil du få den i forbindelsen med en ansættelse i Distriktspsykiatrien.
Din nye arbejdsplads
I Distriktspsykiatrien Roskilde arbejder vi ud fra F-ACT-modellen, hvor der ydes en intensiv ambulant behandling til mennesker med psykiske lidelser. Behandlingen er baseret på en fleksibel, tværfaglig, opsøgende og udkørende indsats i patientens nærmiljø. SideindholdEn af grundstenene i F-ACT er den fleksible behandlingsindsats, hvor teamet tilpasser behandlingsintensiteten efter patientens aktuelle behov. Distriktspsykiatrien Roskilde har tre F-ACT teams: et for borgere i Roskilde kommune, primært diagnosticeret med psykosespektrum lidelser, et for patienter diagnosticeret med bipolar sindslidelse, samt borgere fra Lejre kommune med forskellige diagnoser, og endeligt et F-ACT team for borgere med psykisk lidelse på bosteder. Vores Botilbudsteam er et specialiseret team i Distriktspsykiatrien Roskilde med stærkt fokus på at skabe stabile og sammenhængende forløb i tæt samarbejde med patienten, botilbuddet og psykiatrien.
Stillingen er på 15-36 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist er d. 25. marts 2025
Ansættelse sker fra 1. maj eller snarest derefter.
Du kan få flere oplysninger om jobbet hos oversygeplejerske Katja Bergholz-Knudsen på telefon 20 58 68 97 eller mail: [email protected] eller hos ledende specialpsykolog Karen Dissing Sandahl på telefon 21 64 39 37 eller mail [email protected]
Hvis du gerne vil have oplysninger om peerstøtte kan du kontakte PsykInfo i Region Sjælland på telefon eller mail [email protected].
Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med peerstøtte på www.regionsjaelland.dk/peers.
I det tilfælde hvor vi påtænker ansættelse, har vi brug for at indhente to referencer. Videre indhenter vi oplysninger om straffeattest.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir