1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Slagelse

Region Sjælland

PEER-medarbejder til intensivt sengeafsnit SL2, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Deltid

Permanent

4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836798
|
Indrykket for 1 dage siden

Din erfaring med psykisk lidelse og med at få det bedre kan blive en kompetence. Er du vores nye peermedarbejder?

Har du personlig bearbejdet erfaring med psykisk lidelse og med at få det godt igen? Ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer til gavn for andre? Så er du måske den peermedarbejder, vi søger.

Dit arbejde på SL2 vil bestå i individuelle peersamtaler. Samtalerne kan være planlagte eller spontane og mere uformelle imens I f.eks. laver en aktivitet, som giver mening for patienten.

På SL2 er der ikke plads til monofaglige kulturer, men derimod plads til et samarbejde på tværs af professioner. Sammen lytter vi til de forskellige faglige vinkler på de problemstillinger, vi oplever i hverdagen; hvad er de pædagogiske ræsonnementer, hvad er de sygeplejefaglige overvejelser, hvad er de ergoterapeutiske og hvad er de fysioterapeutiske? Er der noget vi har overset hos den enkelte patient, og hvordan sikrer vi os det fulde billede?

Som peermedarbejder bliver du en del af et tværfagligt team, hvor du skal byde ind med egne erfaringer i mødet med kollegaer og patienter. Du skal i samtaler støtte patienternes recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk lidelse og give håb for, at de kan komme sig fra psykisk lidelse - ligesom du selv har gjort det. Du skal støtte patienterne i det svære og hjælpe dem til at (gen)finde værdifulde ting i deres liv og få handlekraft ift. eget liv og behandling.

Som peermedarbejder skal du desuden bidrage til tværfaglige drøftelser om konkrete patientforløb med blik for patientens relationer, interesser og drømme, og med blik for, at patienten deltager mest muligt i egen behandling. Når du deltager i tværfaglige fora, tager du som peermedarbejder udgangspunkt i dine egne erfaringer fra at have været patient i psykiatrien, og hvad der betød noget for, at du fik det bedre, samt generel viden om personlig recovery.

Hvad rummer stillingen i øvrigt?

  • Du får sparring fra peerkollegaer i Psykiatrien og fra mentor
  • Du modtager supervision
  • Du bliver tilknyttet et fælles erfaringsudvekslingsforum for alle peermedarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland
  • Du skal løse mindre administrative opgaver såsom at kommunikere med kollegaer via mail og kalender i Outlook

Det er afgørende, at du

  • Har bearbejdet dine erfaringer med at komme dig fra psykisk lidelse, det vil sige, at du har et afklaret forhold til dit eget sygdomsforløb og din recoveryproces
  • Har lyst til og evner at bringe dine erfaringer i spil til gavn for andre
  • Har gode samarbejdsevner og anerkendende tilgang til andre mennesker
  • Har haft et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, hvor du har erfaring med at være indlagt på et sengeafsnit. Dit forløb i psykiatrien skal være afsluttet.

Der er ingen formelle uddannelseskrav, men det er en fordel, hvis du har en peeruddannelse/-kursus og erfaring med peerarbejde. Du vil blive introduceret til peerstøtte af PsykInfo og til arbejdet generelt i den enhed, som du skal arbejde i.

Din nye arbejdsplads

Psykiatrien Vest

Psykiatrien er et speciale hvor 1+1 sjældent er 2. Vi arbejder med komplekse problemstillinger og lige så komplekse mennesker, hvor den samme sygdom kan komme til udtryk på lige så mange måder, som der er patienter.

Der er derfor stor frihed i opgaveløsningen, for at sikre den optimale og korrekte pleje af patienternes sygdom og livssituation.

Når man arbejder i et felt med mange og triste skæbner og livsfortællinger, er sammenhold og tillid til ens kolleger af enorm betydning. Man skal kunne sige fra, når ens personlige grænser bliver overskredet, og der skal være forståelse og respekt over for dette fra ens kolleger. På SL2 lytter vi til hinanden og hjælper hinanden.

I psykiatrien lægger vi derfor stor vægt på, at sikkerheden er på plads og alle medarbejdere modtager den træning, de har behov for, for at føle sig trygge i deres arbejde.

Vi arbejder aldrig alene, men er altid inden for visuel eller auditiv afstand af hinanden - ikke fordi vi frygter patienterne, men fordi vi på den måde, sammen, kan observere hinanden og patienterne, og hjælpe patienten med et kontekstskifte eller andet, hvis vi ser behov herfor.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 12 timer ugentligt, gerne med start 1. april 2025 eller efter aftale. Du vil blive aflønnet efter FOA's gældende overenskomst for peermedarbejdere.

Søg jobbet

Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning med CV og evt. anden relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist 23. marts 2025

Samtaler forventes at finde sted ugen efter ansøgningsfristen

Du kan få flere oplysninger om jobbet hos oversygeplejerske Søren Aksglæde Ellegaard på mobil 51 42 18 37 eller mail [email protected]

Hvis du gerne vil have oplysninger om peerstøtte kan du kontakte PsykInfo i Region Sjælland på telefon 70 25 02 60 eller [email protected].

Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med peer-støtte på www.regionsjaelland.dk/peers

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Slagelse
Ergoterapeut
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Fysioterapeut - Ergoterapeut til Psykiatrisk Akut Modtagelse Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

    Deltid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job