Din erfaring med psykisk lidelse og med at få det bedre kan blive en kompetence som vores nye peermedarbejder.
Har du personlig bearbejdet erfaring med psykisk lidelse og med at få det bedre igen? Ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer til gavn for andre? Så er du måske den peermedarbejder, vi søger til at blive en del af vores tværfaglige team i Distriktspsykiatrien Næstved
Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
Som peermedarbejder bliver du en del af det tværfaglige team, hvor du skal byde ind med egne erfaringer i mødet med kollegaer og patienter. Du skal i samtaler og grupper støtte patienternes recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk lidelse og give håb for, at de kan komme sig fra psykisk lidelse - ligesom du selv har gjort det. Du skal støtte patienterne i det svære og hjælpe dem til at (gen)finde værdifulde ting i deres liv og få handlekraft ift. eget liv og behandling.
Dit arbejde vil bestå i at varetage individuelle peersamtaler, som kan være planlagte eller spontane og mere uformelle imens I f.eks. laver en aktivitet, som giver mening for patienten. Samtalerne kan finde sted på hjemmebesøg, på video,i lokalsamfundet eller i ambulatoriet .
Derudover vil du få mulighed for at indgå i en recovery-gruppe sammen med vores anden peermedarbejder, hvor der i et ligeværdigt rum udveksles erfaringer med fokus på alt det, der har betydning for at få det bedre som f.eks. fra drømme og hverdagslivet.
Som peermedarbejder skal du desuden bidrage til tværfaglige drøftelser om konkrete patientforløb med blik for patientens relationer, interesser og drømme, og med blik for, at patienten deltager mest muligt i egen behandling. Når du deltager i tværfaglige fora, tager du som peermedarbejder udgangspunkt i dine egne erfaringer fra at have været patient i psykiatrien og, hvad der betød noget for, at du fik det bedre, samt generel viden om personlig recovery.
Hvad rummer stillingen i øvrigt?
Det er afgørende, at du:
Der er ingen formelle uddannelseskrav til dig, men det er en fordel, hvis du har en peeruddannelse/-kursus og erfaring med peerarbejde. Du vil blive introduceret til peerstøtte og recovery-teori af PsykInfo og til arbejdet generelt i den enhed, som du skal arbejde i.
Din nye arbejdsplads
I Distriktspsykiatrien Næstved arbejder vi ud fra F.ACT-modellen, hvor der ydes en intensiv ambulant behandling til mennesker med psykisk lidelse. Behandlingen er baseret på en fleksibel, tværfaglig, opsøgende og udkørende indsats i patientens nærmiljø. SideindholdEn af grundstenene i F-ACT er den fleksible behandlingsindsats, hvor teamet tilpasser behandlingsintensiteten efter patientens aktuelle behov.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer ugentligt, gerne med start 1. april eller efter aftale.
Du vil blive aflønnet efter FOAs gældende overenskomst for peermedarbejdere.
Søg jobbet
Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning med CV og evt. anden relevant dokumentation.
Ansøgningsfrist er 19. februar 2025.
Samtalerne forventes at finde sted 25. februar 2025
Du kan få flere oplysninger om jobbet hos oversygeplejerske Pernille Rømer på telefon 5853 7180 eller mail [email protected]
Du kan læse mere om afsnit Distriktspsykiatrien Næstved på regionens hjemmeside psykiatrienregsj.dk
Hvis du gerne vil have oplysninger om peerstøtte kan du kontakte PsykInfo i Region Sjælland på telefon 70 250 260 eller [email protected].
Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med peer-støtte på www.regionsjaelland.dk/peers
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir