1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Billund
UDLØBET

Billund Kommune - HR og Løn

Personalejurist (specialkonsulent) til HR og Løn

Fuldtid

Permanent

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

SE PÅ KORT
Billund kommune
ID: 2750332
|
Indrykket for 64 dage siden

Den ene af vores dygtige personalejurister har søgt nye udfordringer tættere på sin bopæl. Derfor søger vi en ny personalejurist, der har en bred interesse og erfaring for at arbejde med personalejura og forhandling i en mindre og atypisk kommune fordi der ikke er mange kommuner af Billund Kommunes størrelse, der ligger så markant placeret på landkortet og i danskernes bevidsthed.   

For den rigtige kandidat kan der være tale om en ansættelse som specialkonsulent.

Samtidig er Billund Kommune hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige by og kommune. Hos os er leg ikke kun for børn. Vi tror på, at vi alle lærer bedst gennem leg, og at vi gennem en legende tilgang til arbejdet (Playful Working) får nye idéer og løsninger i spil – til glæde for både borgere og medarbejdere.

Konkret vil du blive en del af HR og Løn, som er en afdeling på 11 medarbejdere med forskellig baggrund. Vi arbejder bredt med HR opgaver, arbejdsmiljø, lønsagsbehandling, digitalisering, personalejura og forhandling.

”Det er sjældent ens dage, men det er netop det, der er det spændende ved jobbet. Du har meget kontakt med kommunens ledere og de er glade for din hjælp – og det er de faktisk gode til at fortælle dig, hvilket jeg er virkelig glad for”, fortæller en af juristerne i afdelingen. 

Dine arbejdsopgaver

Vi er en lille kommune, så derfor er der også gode muligheder for at prøve dig selv af i forskellige sammenhænge. For at lykkes som personalejurist forudsætter det, at du har styr på din juridiske værktøjskasse og forstår at bringe den i spil på bedste vis. Din opgaveportefølje er varieret og du trives i at dine dage er forskellige. 

Som vores nye personalejurist vil du have et særligt fokus på at understøtte kommunens ledere indenfor personalejura og lønforhandlinger. Det kan f.eks. være ved dialog med lederne om konkrete personalejuridiske udfordringer og håndteringen af disse. Det kan også være i en bredere organisatorisk indsats, hvor du skal være med til at sikre tilrettelæggelsen af processer og indsatser for hele kommunen sammen med dine kollegaer.

Det er derfor vigtigt, at du trives både i det relationelle samarbejde med ledere, kollegaer og tillidsrepræsentanter. Du bruger dit solide kendskab til det personalejura til at vejlede og rådgive på bedste vis. Samtidig ser du det strategiske arbejde f.eks. i forhold til direktionen og Hovedsamarbejdsudvalget som en naturlig del af arbejdet, og som et område, der også giver dig energi og virkelyst.

Du får en udadvendt rolle, hvor det handler om at skabe gode relationer med kommunens ledere, direktionen og samarbejdsparter. Derfor er det helt afgørende, at du er tillidsvækkende og empatisk og forstår at begå dig på mange forskellige niveauer i en organisation. Derudover lægger vi vægt på at udvikle vores medarbejdere, og det vil der være gode muligheder for i denne stilling.

Konkret vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Rådgivning og sparring til kommunens arbejdspladser om personalejuridiske forhold
  • Et tæt samarbejde med kommunens ledere og tillidsrepræsentanter
  • Lønforhandlinger ved nyansættelser for Rådhuset og den årlige forhandlingsrunde
  • Forhandlinger i vanskelige personalesager
  • Samarbejde med decentrale parter som f.eks. andre kommuner, KL og lign.
  • Udarbejdelse af dagordenspunkter til direktion, samarbejdsudvalg og i mindre grad politisk niveau
  • Undervisning af kommunens ledere indenfor det personalejuridiske område

Din baggrund og kompetencer

Vi håber, at du som person:

  • Har erfaring som personalejurist fra tidligere ansættelser
  • Har kendskab til det offentlige område – og meget gerne fra en kommunal sammenhæng
  • Har let ved at opbygge relationer og netværk
  • Trives med både udadvendte opgaver og opgaver, der kræver fokus og overblik
  • Er en stærk kommunikatør og har nemt ved at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team, da opgaverne kræver noget forskelligt
  • Er udviklingsorienteret, proaktiv og evner at tage styring på de processer og opgaver, der får tingene til at ske, ligesom du får fulgt op på det nødvendige.

Udover din høje faglighed er det et must, at du går til arbejdet med et ønske om at bidrage til vores gode arbejdsmiljø.

Du er uddannet jurist og har flere års erfaring med at arbejde med personalejuridisk rådgivning  og forhandling. Du er vant til at rådgive ledere og trives med den forskellighed, der kan være fra dag til dag.

Så har du lyst til at blive en del af et dynamisk og energisk team, hvor vi sammen løser mange spændende opgaver, og hvor du i høj grad selv kan være med til at sætte dit aftryk på opgaver og retning, så er det helt sikkert dig, vi søger.

Du refererer til chefen for HR og Løn og bliver en del af en samlet stab bestående af 28 kolleger fordelt på flere afdelinger og teams.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt eller senest 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. For den erfarne kandidat kan der være tale om en ansættelse som specialkonsulent.

Ansøgningsfrist og det videre forløb

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og øvrige evt. relevante bilag skal være indsendt elektronisk senest 14. november 2024.

Vi holder 1. samtale den 18. november 2024 og eventuel 2. samtale den 22. november 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte chef for HR og Løn Karen Nørgaard Andresen på 21 84 55 43.

Ansøgning sendes digitalt via Billund Kommunes rekrutteringssystem.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Syddanmark
Jurist
Billund
Personalejurist
Syddanmark
Personalejurist
Billund

Andre job der minder om dette

    Billund kommune

    Billund Kommune - HR og Løn

    Vil du være en af HR´s juridiske superhelte?

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Billund Kommune søger en skarp personalejurist, der både kan holde styr på paragrafferne og bidrage til en arbejdsplads med høj faglighed – og ikke mindst arbejdsglæde! Vi tilbyder dig et alsidigt job... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vil du være med til at udvikle fremtidens velfærd, der skaber værdi for borgerne i Billund Kommune? Brænder du for at skabe udvikling og omsætte indsigter til konkrete løsninger i praksis, hvor medarb... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Værkstedsassistent til Jobcentrets Nytteindsats og Udehold Vi mangler lige nu en engageret værkstedsassistent til vores beskæftigelsesforløb Nytteindsats og Udehold med særligt fokus på integrationsbo... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vil du bidrage til en effektiv og moderne digitalisering, hvor systemer og processer er i fokus? Vi søger en barselsvikar til vores digitaliseringsafdeling, som med et skarpt blik for detaljen og god ... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Økonomi og Digitalisering er en af de 2 stabe i Billund Kommune. Staben arbejder for den gode økonomistyring, hvor der er fokus på at realisere de politiske visioner på økonomisk forsvarlig vis. Det h... Læs mere
    Billund kommune
Søg efter andre job