1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Vejle
Udløber snart

Danske Diakonhjem

Personalekonsulent

Fuldtid

Permanent

Skomagervej 11, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2700189
|
Indrykket for 20 dage siden

Personalekonsulent med juridiske kompetencer 

Søger du et job med masser af spændende HR-opgaver og bred kontaktflade ud i en stor organisation? 

Som personalekonsulent i Danske Diakonhjem bliver du en del af et team, der udvikler, implementerer og supporterer HR-processer i forhold til HR-strategien og organisationens behov. Dine primære opgaver vil være inden for det personalejuridiske og overenskomstmæssige område, men du forventes også at kunne bidrage til de øvrige områder inden for HR-paletten.

HR-teamet er tætte sparringspartnere til vores forstandere i alle ledelses- og medarbejderrelaterede forhold, og vi fokuserer på at levere vores service på et højt niveau.

 

Om jobbet

Dine opgaver vil primært bestå af personalejuridisk sparring med organisationens ledere. Det omfatter opgaver som:

  • udarbejde diverse ansættelsesretlige dokumenter, sagsbehandling, lokalaftaler og forhåndsaftaler
  • fortolkning af overenskomster og aftaler
  • forberede - og i nogle tilfælde forhandle - personalesager 
  • forberede - og i nogle tilfælde bistå ved - lønforhandlinger
  • kontakt til arbejdsgiverorganisationer
  • opdatere HR-politikker, følge og implementere lovændringer 
  • udtrække data og lave analyser til beslutningsstøtte.

Hvis du har erfaring med at udarbejde undervisningsmateriale inden for personalejura og overenskomster og formidling af dette, vil det være plus.

 

Hvem er du?

Du har en relevant uddannelse og ikke mindst erfaring indenfor personalejura, særligt har du praktisk erfaring med ansættelsesforhold i den offentlige sektor og de dertil hørende overenskomster.

Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne, og du har evnen til at undre dig og stille opklarende spørgsmål til refleksion og sikring af optimal opgaveløsning.

Du trives med et tæt samarbejde med lederne i organisationen og støtter dem i personalejuridiske spørgsmål, hvor du agerer i krydsfeltet mellem jura, dokumentation, økonomiske konsekvenser og organisationen værdier. 

Du kan lide at arbejde selvstændigt som en del af en stor distribueret organisation, hvor du har mange relationer. Du kan opsamle den viden, du får fra personalesager og omsætte dette til videreformidling og vidensdeling i organisationen.

Du skal kunne bidrage til HR-teamets interne udvikling med viden, energi, inspiration og engagement.

 

Hvad får du?

Vi tilbyder dig spændende, udviklende og mangeartede opgaver med en bred kontaktflade ud i organisationen, og der vil være god mulighed for at udvide dit kompetenceområde.

Du får rig mulighed for at få indflydelse og påvirke løsninger.

Du bliver en del af en organisation med gode og dybt forankrede værdier, der udleves i hverdagen og som gør en forskel, og derfor bliver du budt velkommen i et fællesskab, hvor ordentlighed og respekt for det enkelte menneske ligger os på sinde. Vi vægter et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor du får frihed under ansvar og indflydelse på opgaveløsningen.

I vores HR-team får dygtige og skønne kolleger i form af en HR-konsulent, en arbejdsmiljøkonsulent, en kommunikationskonsulent, to vagtplansspecialister, ni lønkonsulenter og en receptionist. Selvom teamets opgaver spænder vidt, prioriterer vi det gode samarbejde og sammenhold højt.

 

Ansøgning

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og udviklingschef Heidi Carstensen på tlf. nr.: 2194 4012. 

Ansøgningsfristen er den 16. september 2024, men ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes i sidste del af september måned med tiltrædelse pr. 1. november 2024.

Send din ansøgning til stillingen via linket her på siden.

Ved eventuel indkaldelse til en ansættelsessamtale vil vi bede dig om at besvare en præference profilanalyse fra Garuda. 

Danske Diakonhjem opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  

 

Om os

Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem, og pt. har vi 46 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Personalekonsulent
Syddanmark
Personalekonsulent
Vejle
Human Resources
Syddanmark
Human Resources
Vejle

Andre job der minder om dette

    Dagrofa - HR og Løn

    Koncern HR i Dagrofa søger personalejurist til barselsvikariat

    Fuldtid

    Knud Højgaards Vej 9, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Datavej 15, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Lufthavnsvej 1, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Fuldtid

    Lufthavnsvej 3, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job