Vil du have et job med afvekslende opgaver, og brænder du for rollen som tæt sparrings- og samarbejdspartner for ledere? Så læs med her!
Du bliver en del af vores personaleteam i Høje-Taastrup Kommune, hvor du får selvstændigt ansvar og arbejder bredt indenfor personalejura og arbejdsret. Du får en faglig hverdag, hvor du:
Vi har stor succes med vores særlige sygefraværsindsats, hvor vi følger med i arbejdspladsernes sygefravær og vejleder lederne ift. håndtering og minimering af sygefraværet.
Du får dit eget ansvarsområde, hvor du er ledelsens nærmeste sparringspartner. Du rådgiver og vejleder lederne samt følger personalesagerne tæt fra start til slut. Det er vores lønteam, som varetager alle de lønadministrative opgaver, herunder udfærdigelse af ansættelsesdokumenter.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor tillid og personlige relationer vægtes højt. Det mærker du ved stor frihed til selv at drive opgaverne og træffe de vigtige beslutninger. Du planlægger selv din tid, og hvis opgaverne giver mulighed for det, kan du planlægge op til 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Du får fem fagligt engagerede kolleger. Vi hjælper hinanden og tager os tid til faglig sparring. Vi er drevet af at blive klogere sammen og at udvikle os, hvorfor sparringen er højt prioriteret. Sparring og det gode samarbejde har været med til at udvikle teamets fagligt stærke juridiske profil.
Du bliver en del af en højt prioriteret HR-afdeling, som ud over personaleteamet rummer et lønteam. Der er et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen, og det er enormt givende, at personaleteam og lønteam er så tæt forankret, da det understøtter det daglige arbejde og giver kvalitet i opgaveløsningen. HR-afdelingen rummer et bredt kompetencefelt, som giver mulighed for spændende opgaver og samarbejder på tværs.
Du bliver en del af en HR-afdeling, der er med, hvor det sker. Vi er optaget af vores omverden, og samarbejder gerne ind i arbejdsgrupper og projekter initieret af vores samarbejdspartnere uden for organisationen. Alt sammen med fokus på vores kerneopgave: ”At understøtte ledelse på HR-området og gøre ledelsesarbejdet lettere for lederne”.
Dit nye kontor bliver på vores nye moderne rådhus, som ligger tæt på Høje-Taastrup Station. Vi sidder i et åbent kontorlandskab, som netop bidrager til den gode sparring i teamet og på tværs af faggrupperne i HR-afdelingen.
Vi vil gerne høre fra dig, som:
Ansøgningsfrist er den 12. marts 2025
Motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.
Vi forventer at afholde samtaler den 19. marts og eventuelle 2. samtaler den 25. marts.
Yderligere information
Jobbet er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men ønsker du nedsat tid, er vi også åbne overfor det. Tiltrædelse er pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne om lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.
For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som chefkonsulent.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir