Som personlig assistent (PA) er du en uundværlig hjælp for vores travle afdelingsledelse. Holder du overblikket, når andre har indblikket, og er du en dygtig kommunikatør med flair for planlægning i en travl hverdag?
Så søger vi netop dig til en spændende og nyoprettet stilling som PA for afdelingsledelsen i Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital.
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital spiller en central rolle i diagnosticering og behandling af borgere i hele Jylland. Vi udfører en bred vifte af billeddiagnostiske undersøgelser, der hjælper med at stille en præcis diagnose og dermed sikre den bedst mulige behandling.
Vi søger en personlig assistent (PA) for afdelingsledelsen, der kan understøtte os i driften og udviklingen af Røntgen og Skanning. Vi prioriterer høj faglighed, innovativ drift, lederskab og det gode arbejdsliv ved fokus på:
Det skal du hjælpe os med at fastholde og udvikle, så Røntgen og Skanning bliver rustet til fremtidens krav til billeddiagnostikken ved transformation af Sundhedsvæsnet.
Din rolle
Som en del af afdelingens stabsfunktion bliver du en central nøglespiller i afdelingens fortsatte udvikling og drift. Du kommer helt tæt på afdelingsledelsen og ind i maskinrummet for ledelsesbeslutninger, hvor du får en nøglefunktion i at sikre sammenhæng, gode processer og et højt informationsniveau i afdelingen.
Du bliver sparringspartner for afdelingsledelsen og afdelingens ledergruppe, som tæller ledende overlæger, overradiografer, to ledende lægesekretærer samt afdelingsledelsen.
Dine primære opgaver vil omfatte
PA
Du er den røde tråd i en travl hverdag og varetager ledelsesbetjening med sikker hånd. Du løser både komplekse samt rutineprægede administrative opgaver. Du understøtter afdelingsledelsen med diverse administrative opgaver, herunder kalenderstyring, mødeindkaldelser og referater samt praktiske opgaver i forbindelse med mødeaktiviteter, ansættelser, kursustilmeldinger o. lign.
Projekt- og proces ressourceperson
Du skal sikre høj kvalitet i håndteringen af vores tværorganisatoriske opgaver og være med til at understøtte arbejdet med tværfaglige projekter.
Du skal formidle og kommunikere både internt og eksternt om afdelingens arbejde, indsatser og projekter. Du bistår ledergruppen i forhold til udarbejdelsen af oplæg, præsentationer og nyhedsbreve.
Koordinator
Du skal koordinere og være med til at implementere de indsatser, vi sætter i gang, skabe overblik og hjælpe med at sikre, at vi når vores mål.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling på en arbejdsplads med mening: Du bliver en vigtig bidragsyder til at sikre et fortsat stærkt sundhedsvæsen på Danmarks Bedste Hospital. Du får mulighed for at være med til at udvikle og forme afdelingen og præge den nyoprettede stilling. Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på samarbejde, gode kolleger og et godt arbejdsmiljø.
Er du interesseret?
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler d. 19. februar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil referere til afdelingsledelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Om Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning er organiseret i 4 afsnit med hver sin afsnitsledelse, som refererer til afdelingsledelsen. Afdelingen beskæftiger ca. 400 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger, 210 radiografer/sygeplejersker og 40 lægesekretærer. Afdelingen bidrager til udredning og opfølgning i langt hovedparten af AUH’s mange patientforløb og udfører ca. 200.000 undersøgelser/behandlinger årligt. Røntgen og Skanning er herudover uddannelsessted for radiografstuderende, speciallæger i radiologi og sundhedsfaglige koordinatorer. Du kan læse mere om AUH og Røntgen og Skanning på vores hjemmeside: https://www.auh.dk/afdelinger/rontgen-og-skanning/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir