1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hvidovre
UDLØBET

Hvidovre Kommune - Torndalshave

Personcentreret omsorg er kernen i vores arbejde – Social- og sundhedsassistentkolleger til aftenvagt - Torndalshave

Fuldtid

Permanent

Søvangsvej 20, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2771524
|
Indrykket for 31 dage siden

Kære kommende kollega,

Vi kan skrive rigtig meget i et opslag som dette, men hvad er det allervigtigste for, at du har lyst til at blive en del af vores arbejdsplads?

Vi vil gerne starte med at fortælle, hvorfor vi som faggruppe er vigtige i vores samfund.

Vi har et særligt arbejde som ansat social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Det er os, beboerne siger godmorgen til og os, de siger godnat til. Vi har valgt vores arbejde, fordi vi brænder for at gøre en forskel for vores ældre i Danmark. Vi vil yde vores bedste og vi ved, at beboerne er unikke og har brug for noget forskelligt hver især. Det vigtigste for os alle er, at vi har brug for omsorg. Omsorg kan ses og opleves på mange forskellige måder og derfor arbejder vi meget aktivt med det som personalegruppe på Torndalshave – vi kalder det for personcentreret omsorg og noget du også vil blive undervist i. Du vil opleve at få en leder, Tanya, der går forrest og viser vejen. Alene kan vi meget, men sammen kan vi mest.

Vores beboere fortjener det bedste og vi søger derfor dig, der vil være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for dem. Du får mulighed for at gøre en reel forskel i deres liv, hvor hver dag tæller og hvor din indsats bliver værdsat og mærket.

Lidt om dig

At arbejde med mennesker der har demens, er noget du har et ønske om at bidrage til og gøre en forskel for. Du er god til at skabe gode relationer til beboerne, de pårørende og dine kolleger. Det er naturligt for dig at tage et ansvar og du får energi af at tage initiativ og hjælpe dine kolleger, når de har brug for hjælp og sparring. Du er ærlig og respektfuld i samarbejdet med kolleger og bidrager til faglig udvikling. Du er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.

Lidt om dine kolleger

Du bliver en del af en gruppe på 18 kolleger, hvor vi holder af, at vi kan drøfte faglige udfordringer og opleve, at vi løfter i fælles flok, samtidig med, at vi kan grine sammen. Vi er en god blanding af unge og erfarne med forskellig faglig baggrund, og vi er meget nysgerrige på hinandens kompetencer. Stemningen er familiær både blandt kolleger og pårørende, og du vil hurtigt opleve at blive en del af gruppen.

Lidt om Tanya, din nærmeste leder

Her får du en leder med en faglig baggrund og erfaring, som uddannet sygeplejerske og igangværende uddannelse indenfor ledelse. En god ledelsesstil, som matcher medarbejderne og rammerne på stedet. Tanya er samtidig empatisk og lydhør overfor sine medarbejdere og ikke mindst fleksibel, hvad angår ønsker og behov. Frihed under ansvar, beskriver også ledelsesstilen, hvilket indebærer medindflydelse og ansvar, hvis dette ellers er indenfor faglighedens grænser. Du får en leder, som er god til at få sine medarbejdere til at undre sig og være nysgerrig på hinandens erfaring og faglighed. En leder der brænder for faget, udvikling, sparring og ikke mindst har hjertet på rette sted.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og FOA social og sundhed. Grundlønnen er løntrin 23 med mulighed for yderligere løntrin alt efter anciennitet.

Stillingerne er på 28 timer ugentligt med arbejde hver 2. weekend. To aftenvagtsrul:

  • Onsdag-søndag kl. 14.00-22.00 i ulige uger samt onsdag og torsdag i lige uger
  • Onsdag og torsdag kl. 14.00-22.00 i ulige uger samt onsdag-søndag i lige uger.

Ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. februar 2025.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. december 2024.

Samtaler afholdes den 19. december 2024. Du er meget velkommen til at besøge Torndalshave og fornemme vores skønne hus. Ved spørgsmål til stillingen eller aftale om besøg må du gerne ringe til afdelingsleder Tanya Treu Pedersen på mobil nr. 4186 6805.

Praktiske oplysninger

Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal der med dit samtykke kunne indhentes reference hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.


I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Hvidovre
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Pleje og omsorg
Hvidovre
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hvidovre Kommune

    Hvidovre Kommune - Plejehjemmet Dybenskærhave

    Social- og sundhedshjælpere søges til Plejehjemmet Dybenskærhave

    Fuldtid

    Byvej 201, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Social- og sundhedshjælpere søges til Plejehjemmet Dybenskærhave Vi er et hus der har fokus på høj faglighed, en anerkendende tilgang og hvor beboernes enkelte behov er i centrum, så vi sikrer et godt... Læs mere
    Hvidovre Kommune
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi ønsker os både erfarne og nyuddannede kollegaer:) En arbejdsplads med hjerte og faglighed Forestil dig en arbejdsplads, hvor din faglighed bliver værdsat. Hvor samarbejde og respekt er kernen i alt... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Deltid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Krogstens Alle 47, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Omsorg er hjertets største gave. På Krogstenshave er det vores ære at give den til dem, der har banet vejen før os Hos Plejehjemmet Krogstenshave lever vi med beboerne i fokus. Vi skaber rammerne for ... Læs mere
    Hvidovre Kommune
Søg efter andre job