1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Silkeborg
Nyt job

LOBPA

Personlig hjælper søges – Silkeborg

Fuldtid

Permanent

8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847643
|
Indrykket for 1 dage siden

Lidt om mig:

Jeg hedder Kristoffer og er en glad, smilende og snakkesalige ung mand på 30 år.

Jeg søger en ny hjælper på 37 timer om ugen - 6.5 i gennemsnit hver 4. uge. Derudover er jeg også åben for hvis der er nogen som søger en vikar stilling.

 

I april 2017 var jeg ude for en skiulykke, der desværre resulterede i, at jeg i dag sidder kørestol og er lam fra brystet og ned. Jeg har derfor brug for hjælp til daglige praktiske gøremål.

 

Jeg blev i 2022 færdig med min bachelor i pædagogik. Derudover har jeg en studentereksamen og en sergentuddannelse. Jeg har haft flere ufaglærte jobs, inden jeg kom til skade. I dag arbejder jeg på et gartneri hvor jeg er to-tre gange om ugen.

 

Jeg er glad og positiv over for mine hjælpere. Jeg behandler dem med respekt og er taknemmelig over for den hjælp jeg får. Jeg kan godt lide at snakke, men er også en person som nyder at være meget alene, det er på den måde, jeg lader op og får energi på. Jeg er humoristisk (hvis jeg selv skal sige det) og har let til smil og grin.

 

Jeg har en stor passion/hobby for planter og har mere end 100 planter i mit hjem samt en lille have med tre højbede. Så hvis du selv er en plantenørd og f.eks. ved hvad en Monstera Albo er, er det en stor bonus :D

Jeg har mit eget lille salg af planter og i hverdagen bruger jeg meget tid på mine egne planter og have. Jeg har de sidste 8 måneder arbejdet på et gartneri.

Så hvis du hader planter eller slet ikke har interesse for det, så er vi måske et forkert match for dette vil vi helt sikkert komme til at bruge mange timer på sammen.

 

Jeg bor sammen med min kæreste og har en hund (Cocio) som jeg lufter hver dag og bruger meget tid sammen med. Så for mig er det vigtigt, at du har en god forståelse for, hvordan det er at indgå som hjælper i et hjem hvor du skal være sammen med min kæreste og hund til hverdag.

 

Dit job som hjælper hos mig:

Som hjælper hos mig vil du have indflydelse på din vagter. Jeg har et værelse, hvor mine hjælpere opholder sig, når jeg ikke har behov for hjælp og hvor de sover. Jeg holder løbende opfølgende samtaler med alle mine ansatte, så jeg er sikker på at alt går som det skal for begge parter. Jeg er åben, ærlig og modtagelig hvis du har ideer. Jeg forventer gensidig respekt :-).

 

Dine opgaver vil være:

* Ledsagelse ud af huset til forskellige arrangementer, da jeg er meget impulsiv og elsker at lave noget med min familie og venner.

* Ledsagelse til træning.

* Ledsagelse på arbejde.

* Indkøb, rengøring samt oprydning.

* Tøjvask.

* Bad, toiletbesøg og personlig pleje.

* Projekter vi laver sammen.

 

Kort sagt skal du være mine arme og ben, når jeg har brug for det.

 

Arbejdstimer:

Jeg søger en fastansat hjælper på 37 timer i ugens dage fra mandag til søndag. Arbejdstiden vil primært være 24 timers vagter, dog kan arbejdstiden variere i særlige tilfælde.

Jeg søger også ansatte til færre timer. Eller vikarer som gerne vil dække sygemeldinger eller er interesseret i at arbejde i weekender og ferie.

 

Krav til dig:

* Badning og toiletbesøg kan måske være grænseoverskridende for nogen, derfor må du ikke være af en sart og skrøbelig støbning.

* Du skal være stabil og pålidelig.

* Du skal være indstillet på at møde min familie, kæreste og venner, derfor skal du have en god situationsfornemmelse.

* Du skal have gejst og gå-på-mod.

* Du skal have overblik og tålmodighed. 

* Du skal være rummelig overfor ændringer.

* Humor er godt :-)

* Åben og ærlig.

* Snakkesalig og positiv.

*Proaktiv og tager selv initiativ til opgaver.

 

Erfaring eller uddannelse er ikke nødvendig.

 

Som hjælper kommer du tæt på min familie, venner og kæreste. Derfor kræver det, at du forstår balancen mellem, at være der for mig, når det kræves, og trække dig når behovet ikke længere er der. 

 

Kemien er altafgørende for at få et godt samarbejde, hvorfor det vil vægte højt til samtalen og arbejdet hos mig.

 

Ansættelse pr. 01.03.2025 eller hurtigst muligt derefter.

 

Sidste ansøgningsfrist mandag d. 24.02.2025  til:  [email protected]

 

Samtaler vil blive afholdt løbende og muligvis online. Hvis du ikke har hørt noget fra mig inden den 01.03.2025 er stillingen besat til anden side.

 

Jeg glæder mig til at modtage ansøgning fra dig, hvor du fortæller om dig selv og motivationen til at søge jobbet som personlig hjælper. Du må gerne vedhæfte et billede af dig selv. Jeg vil hellere modtage en ansøgning, som er sjov og læse. Hvor jeg kan danne mig et indtryk af hvem og hvordan du er som menneske. End en alt for stilren og seriøs ansøgning hvor du fremstår så professionel som muligt.

 

Arbejdet som hjælper kan indimellem føles som hushjælp - hvilket det til tider også vil være. Men der er også mange andre aspekter og udviklingsmuligheder i jobbet, som du vil kunne opdage/se hvis du har en oprigtig glæde i at hjælpe en person med handicap til et bedre liv.

 

Jeg søger hjælpere som kan følge mig i mange år og som trives i et arbejde uden nær kontakt med kollegaer, men nær kontakt til personen de hjælper. Jeg har lige nu et velfungerende team med 4 fuldtidsansatte.

 

Din arbejdsgiver vil være LOBPA og du vil blive aflønnet efter BPA-handicaphjælper-overenskomsten, der er indgået mellem DE, FOA og 3F.

 

På LOBPA´s hjemmeside kan du læse mere om overenskomsten via følgende link:

https://lobpa.dk/arbejdsleder/overenskomst/

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjælper
Midtjylland
Hjælper
Silkeborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    MB Elitevikar ApS

    Byggearbejder søges til fibernedlægning ved Silkeborg

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Nørrevænget 45, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Smilende og ansvarsfuld ungarbejder u. 18 år søges til Danmarks største lavprisbyggemarked. Er du klar til at være en del af Danmarks største lavprisbyggemarked? Vi søger en ung, engageret servicemeda... Læs mere
    Jem & Fix A/S
    FK Distribution

    Deltid

    Hele Jylland

    Indrykket for 20 dage siden

    Kære virksomhedsejer - vil du tjene flere penge til din virksomhed Har du to eller flere ansatte, som af og til ikke har så meget at lave? Kunne du tænke dig at veksle spildtid til ekstra omsætning i ... Læs mere
    FK Distribution

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job