OMRÅDE: 8240 Risskov
LIDT OM MIG:
Jeg hedder Jonathan, men de fleste kalder mig bare Jonna. Jeg er en ung mand på 25 år, til daglig er jeg spastiker 24/7, og derfor har jeg brug for din hjælp.
Jeg er en glad og positiv ung gut, der kan lide en aktiv hverdag, men sætter også pris på de dage hvor der ikke sker så meget, da jeg, pga. mit handicap, kan være mere udtrættet til tider.
Jeg elsker at bruge tid sammen med mine venner og familie, og jeg nyder at deltage i forskellige sociale arrangementer, såsom festivaler, stand up osv.
Jeg har derudover en god portion humor (meget sort), og jeg kan lide at sige tingene som de er, så det skal du også være klar på.
Kørekort er nødvendigt, da man skal kunne køre min handicapbil rundt til familiebesøg, sociale arrangementer og forskellige ærinder.
JOBBESKRIVELSE:
Der er tale om længerevarende vagter. Vagterne ligger henholdsvis tirsdag eller torsdag.
Jeg har stort set brug for hjælp til alt. Det er bl.a. personlig pleje, såsom toiletbesøg, bad, spisning, påklædning og håndsrækninger. Dette gælder både når jeg er hjemme hos mig selv, på familie- eller vennebesøg, til koncert eller generelt rundt ude i verden.
Af praktisk hjælp har jeg brug for hjælp til madlavning, rengøring, tøjvask, handle ind samt hjælp i form af skrivning af mails.
I løbet af dagen vil der være tidspunkter, hvor du skal kunne underholde dig selv, når jeg f.eks. har alenetid, vennebesøg og lignende.
Du skal hjælpe mig med at orientere mig, når jeg er ude i det offentlige, da jeg har en forringet stedsans.
Da stort set hele min familie bor på Fyn eller Sjælland, kan der i nogle tilfælde opstå behov for at du møder ind på arbejde forskellige steder i landet, hvis jeg for eksempel er på familie/venne besøg på Fyn. Du vil selvfølgelig få det at vide i så god tid, som det er muligt, hvis dette er tilfældet. (mere om dette til samtalen)
Da vi kommer til at tilbringe mange timer sammen, kommer vi naturligvis til at få en tæt relation. Derfor sætter jeg også stor pris på en god og åben kommunikation mellem os. Det er dog vigtigt for mig, at understrege, at vi ikke nødvendigvis skal opbygge et venskab, da jeg som udgangspunkt ikke ansætter venner, men hvis der skulle opstå et venskab, er det selvfølgelig velkommen.
Til info så er jeg ryger. Jeg ryger udenfor, når jeg skal ryge, så jeg forsøger at holde mit hjem så røgfrit som muligt. Der kan dog godt komme til at sidde noget røglugt i mit tøj. Jeg har en anordning, der gør at jeg kan ryge selv, og jeg respekterer, hvis I ikke ønsker at holde cigaretten. Derfor skal jeg kun have hjælp til at finde cigaretterne frem, tænde med lighteren, og skodde når jeg er færdig.
Hvem er du:
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet. Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: [email protected] – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Blond på mail: [email protected] eller på telefon: 71997399 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200623
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir