Hvordan understøtter forskellige former for leg børns sproglige deltagelsesmuligheder? Hvordan påvirker personalets måder at rammesætte og indgå i lege, børns sproglige udvekslinger? Som del af et projekt om sansende og legende tilgange til sprogpædagogik søger Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, en kandidat til et ph. d-projekt. i sprogpædagogisk legeforskning med særligt fokus på børns og personales deltagelsesmuligheder i forskellige former for leg. Stillingen besættes fra 1. september 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen som ph.d. er tidsbegrænset til 3 år.
Overordnet beskrivelse af ph.d.-projektetTitlen på ph.d.-projektet er: ”Børns og personales deltagelsesmuligheder i forskellige former for leg”. Ph.d.-projektet indgår som en del af det større projekt, ”En sanselig og legende sprogpædagogik”, der har opnået bevilling fra Partnerskab for Børneforskning. Det gennemføres i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og professionshøjskolen VIA. Det overordnede projekt vil udforske og udvikle børns sprogpædagogiske praksisser, som gennem legende og sanselige tilgange understøtter børns deltagelsesmuligheder og lyst til at udtrykke sig på mangfoldige måder. Projektet anlægger et perspektiv på sprog som en social praksis forstår børns sprog og sprogudvikling som noget, der foregår i tæt samspil med de materielle ressourcer og de sociale fællesskaber, børn er del af. Ph.d.-projektet skal særligt undersøge, hvordan forskellige typer af leg understøtter forskellige børns sproglige deltagelsesmuligheder i disse lege. Det gennemføres som et videoetnografisk feltarbejde i samarbejde med to dagtilbud i en sjællandsk kommune. Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige måder personalet indgår i og rammesætter lege, påvirker børnenes deltagelse og sproglige udvekslinger. Feltarbejdet danner afsæt for et værkstedsforløb, som hovedvejleder for projektet primært er ansvarlig for, men som den ph.d.-studerende forventes at bidrage til og deltage i. Den ph.d.-studerende forventes tillige at bidrage til det overordnede projekts begrebsudvikling og oparbejdelse af empirisk viden om legende og sanselige tilgange til sprogpædagogik i det overordnede projekt.
Ph.d.-skolenDu vil blive indskrevet som ph.d.-studerende ved Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi. Ph.d.-skolen spænder over humaniora, sundheds- og samfundsvidenskab, samt IT-videnskab og områder med et stærkt fokus på planlægning, interventioner og design. Forskerskolen har et dynamisk og engagerende læringsmiljø med høj forskningskompetence og et internationalt perspektiv. Ph.d.-skolen er organiseret i relation til Institut for Mennesker og Teknologis fem sektioner, hvor du vil blive tilknyttet Sektion for Psykologi og pædagogik.
Læs mere her
https://ruc.dk/phdskolen-mennesker-og-teknologi.Du vil som ph.d.-studerende være tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning og forskergruppen Læring, uddannelse og pædagogik. og blive en del af et voksende forskningsmiljø, der beskæftiger sig med børns og pædagogers hverdagsliv i daginstitutioner. Læs mere her: https://www.cedifdk.com/
Ansvar og opgaverPh.d.-stillingen er en uddannelsesstilling, og hovedopgaverne i stillingen er fastsat i kapitel 3 i Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152430)KvalifikationerDu skal have en kandidatgrad eller tilsvarende inden for pædagogik, psykologi, arbejdsliv, socialvidenskab, sociologi, antropologi eller lignende fagområder.
Vi kræver dokumenterede kvalifikationer inden for:
- Kvalitative metoder
- Danskkundskaber (skriftlige og mundtlige) på et niveau, hvor du kan gennemføre feltarbejde og værkstedsforløb på dansk blandt medarbejdere og børn i daginstitutioner
Vi ser også gerne, at du har erfaring med:
- Daginstitutionsforskning, herunder legeforskning
- Deltagerinddragende forskningsmetoder
Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets og centerets daglige aktiviteter og har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af fag.
BedømmelseI bedømmelsen vedrørende ansættelse vil der blive lagt vægt på;
- Relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende (i henhold til Danish Qualifications Framework for Higher Education: https://ufm.dk/en/education/recognition-and-transparency/transparency-tools/qualifications-frameworks/other-qualifications-frameworks/danish-qf-for-higher-education?set_language=en&cl=en).
- Øvrige akademiske kvalifikationer beskrevet i stillingsopslaget.
I bedømmelsen vedrørende indskrivning vil der herudover blive lagt vægt på;
- Uddannelseskompetencer og eventuelle yderligere faglige kvalifikationer
- Karakterer på kandidatuddannelse eller tilsvarende
- Kvalitet og relevans i projektbeskrivelsen
- I din projektbeskrivelse skal indgå overvejelser om: problemstilling og forskningsspørgsmål med fokus på legeforskning, metode, empiri, etiske aspekter og teori
- Omfanget af din projektbeskrivelse må ikke overstige 5 sider inkl. referencer
- Kvalitet og relevans af de metodologiske og teoretiske valg
- Konsistens og sammenhæng mellem projektet og valget af metode og teori
- Om projektet forekommer realistisk og muligt at gennemføre
- Tilstrækkelige kvalifikationer og erfaringer til at kunne gennemføre ph.d.-projektet
- Relevansen af projektet for ph.d.-skolen
Mere informationFor yderligere oplysninger om stillingen og det overordnede projekt venligst kontakt lektor Annegrethe Ahrenkiel (projektleder) på
[email protected], eller sektionsleder Hans H. K. Sønderstrup-Andersen
[email protected]AnsættelsesvilkårDer er tale om en ansættelse på fuld tid, 37 timer pr. uge, med reference til fungerende Dekan på IMT, Peter Kjær. Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Udvælgelse til faglig bedømmelse Ansøger forventes at indsende en projektbeskrivelse, der udfolder projektets Ph.d-projektets fokus og derudover indeholder: state-of-the art, projektets teoretiske afsæt, metodiske design, forskningsetiske overvejelser samt en skitsering af det forventede forskningsbidrag. Projektbeskrivelsen skal skrives på dansk og have et omfang på 2500 ord ex. Referencer og tidsplan
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.
Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.
Ansøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal være på dansk og indeholde:
1. Ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse inkl. karakterudskrift fra kandidatuddannelse eller tilsvarende
4. Din beskrivelse af ph.d.-projektet
5. Din tidsplan for ph.d.-projektet
6. Hvis relevant: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer
Ansøgningsfristen er 16. februar 2025.Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.