1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Ph.d.-studerende til forskningsprojekt om børns møde med velfærdsstaten søges til det kollektive forskningsprojekt ”‘System Child’ Clientization when growing up with multiple system contacts”

Fuldtid

Tidsbegrænset

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864189
|
Indrykket for 4 dage siden

Har du interesse for børn i udsatte positioner og deres møde med velfærdsstatens institutioner? Så er du måske den ph.d.-studerende, vi søger til vores forskningsprojekt, der skal udvikle teoretisk og praktisk viden om børns møder med udgangspunkt i børnenes egne erfaringer og etnografisk feltarbejde.

Stillingen er et fuldt finansieret treårigt ph.d.-stipendiat med start per 1. september 2025.

Jobbeskrivelse, projektbeskrivelse og forskningsfelt

På forskningsprojektet ”‘System Child’. Clientization when growing up with multiple system contacts” søger vi en kandidat til et 3-årigt ph.d.-projekt. Projektet består af fire delprojekter, der samlet set skal undersøge, hvordan det opleves at vokse op som klient i multiple offentlige systemer. I øjeblikket foregår der vigtig forskning om udsatte børns møde med systemer, men kontakten til hvert system undersøges for sig. Vores mest udsatte børn og unge er imidlertid oftest i kontakt med mange forskellige systemer, fx børne- og ungeforvaltningen, psykiatrien og retssystemet. Vi mangler afgørende viden om deres samlede oplevelse af at være en del af mange forskellige systemer, og hvordan denne systemkontakt er med til at forme betingelserne for deres barndom og ungdomsliv.

Med udgangspunkt i børn anbragt på sikrede, aflåste døgninstitutioner undersøger vi i dette projekt, hvordan deres barndom formes af mødet med de forskellige systemer. Projektets mål er at tilvejebringe viden om både de tilsigtede og de utilsigtede konsekvenser, der kendetegner en opvækst nogle af børnene selv betegner som værende et ’system barn’. Ph.d.-projektet udgør den ene af de fire delprojekter og indgår således i et større forskningssamarbejde, men udgør også en selvstændig enhed.

Empirisk skal ph.d.-projektet via etnografisk feltarbejde og workshops på sikrede institutioner forsøge at følge børnene i deres møder med forskellige professionelle på institutionerne og så vidt muligt også efter deres ophold på institutionerne. Den ph.d.-studerende skal således følge børnene over tid, og tale med dem, deres forældre og de professionelle omkring dem om hvilke oplevelser, overvejelser og praktiske spørgsmål, der fylder og betyder noget for dem i forhold til at få hjælp og støtte.

Delprojektet vil sammen med projektets andre tre delprojekter bidrage til at udvikle det samlede projekts teoretiske, analytiske og empiriske forståelse af børns klientgørelse i mødet med velfærdsstaten. Det er muligt for den ph.d.-studerende at vinkle delprojektet ift. specifikke forskningsinteresser, som passer inden for det samlede projekts rammer.

Ph.d.-stipendiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og VIVE, med indskrivning ved Aalborg Universitet, Institut for sociologi og socialt arbejde. Den samlede projektbeskrivelse for projektet kan fås ved henvendelse på mail til projektleder Tea Torbenfeldt Bengtsson, [email protected].

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at den rette kandidat har følgende kvalifikationer:

  • Bestået kandidatgrad inden for sociologi, socialt arbejde, antropologi, folkesundhedsvidenskab eller lign. - eller forventer at have en kandidatgrad inden udgangen af august 2025
  • Stærk motivation og gode videnskabelige færdigheder
  • Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Gode danskkundskaber (mundtligt og skriftligt), da feltarbejdet skal udføres i Danmark
  • Gode engelskkundskaber (mundtligt og skriftligt), da seminarer, konferencepræsentationer og ph.d.-afhandling skal være på engelsk.

Vi foretrækker en kandidat med følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med kvalitative metoder og etnografisk feltarbejde, gerne med børn og unge i udsatte positioner
  • Erfaring med at indgå i tværfagligt samarbejde, og interesse for de metodiske og teoretiske muligheder i dette
  • Erfaring med eller stærk interesse for at skrive internationale videnskabelige artikler, da afhandlingen skal være artikelbaseret
  • Kendskab til og interesse for barndomssociologi, ungdomsforskning, klientgørelse og magt, samt sociale problemer og kvalitative metoder
  • Lyst til at udforske børneperspektivet på mødet med velfærdsstatens systemer og logikker, og i samarbejde med de øvrige forskere udvikle en teoretisk forståelse af ”childhood clientization”

Hvad tilbyder vi?

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd kan tilbyde et kvalitativt forskningsmiljø i vækst med bl.a. stærke sociologiske, organisatoriske og antropologiske kompetencer. Internt har VIVE fokus på at skabe netværk for faglig sparring med dygtige kolleger på tværs af forskellige afdelinger, herunder et netværk for kvalitative metoder og børneforskning. Der er således gode muligheder for løbende faglig udvikling og videnskabelig meritering.

Eksternt har VIVE mange samarbejdspartnere både i forskningsmiljøer og blandt velfærdsstatens institutioner, herunder ministerier, styrelser, regioner og kommuner. Som et statsligt forsknings- og analysecenter, der er engageret i både fri og anvendt forskning, skaber VIVE et godt grundlag for, at din forskning kan gøre en forskel i forhold til politikudvikling og det praktiske arbejde i den offentlige sektor.

Som en del af projektet ”System Child” vil du blive del af et sociologisk forskningsteam bestående af Tea Torbenfeldt Bengtsson (VIVE og AAU), Anne-Kirstine Mølholt (VIVE) og Britt Østergaard Larsen (VIVE) samt vores nationale og internationale forskningsnetværk. Projektet giver dig mulighed for et forskningsophold ved et udenlandsk universitet.

Ph.d.-uddannelsen

Du indskrives på ph.d.-skolen ”The Doctoral School of Social Sciences and Humanities” ved Aalborg Universitet under Institut for sociologi og socialt arbejde. Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse på højeste internationale niveau og gennem ph.d.-forløbet forventes du at indgå aktivt i forskningsmiljøer på både VIVE og AAU, samt i udlandet. Du får herigennem en omfattende faglig viden. Der kan eventuelt aftales mulighed for at oparbejde undervisningserfaring på AAU. Du forventes at udvise engagement og synlighed i forhold til projektet og at bidrage aktivt til VIVEs arbejdsmiljø, dagligdag og løbende drift.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten, herunder bilag 5 protokollat om ph.d.-stipendiater. Udover basislønnen ydes et ikke-pensionsgivende tillæg.

Ansættelsesmyndighed og -område er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K). VIVE har kontorer i København og Århus. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer.

Ph.d.-stipendiaten skal gennemføre studierne i overensstemmelse med de gældende regler for ph.d. -uddannelsen, i øjeblikket bekendtgørelse af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen). Ph.d.-stipendiaten har pligt til at udføre arbejdsopgaver svarende til 840 arbejdstimer fordelt på 3 år efter VIVEs anvisning.

Stillingen som ph.d.-stipendiat i VIVE er betinget af, at du kan godkendes til optagelse på ph.d.-uddannelsen ved Aalborg Universitet – nærmere information om kvalifikationskrav findes på ph.d.-skolens hjemmeside her. Ansættelsestidspunktet i VIVE kan ikke ligge forud for godkendelsen/studiestarttidspunktet.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om ph.d.-stipendiet, projektbeskrivelsen eller VIVE, er du meget velkommen til at kontakte professor MSO Tea Torbenfeldt Bengtsson, e-mail: [email protected] eller læse på vores hjemmeside www.vive.dk.

Ansøgning

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Uploadede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Find linket til ansøgningsskemaet på vive.dk -> Om VIVE -> Ledige stillinger. Vi forventer følgende filer:

  • Motiveret ansøgning (max 2 sider)
  • Detaljeret CV + evt. publikationsliste
  • Ph.d.-projektbeskrivelse på dansk eller engelsk* (max 12000 tegn eks. litteraturliste)
  • Eksamensbeviser (BA- og KA-beviser herunder studieudskrifter med angivelse af fag og karakterer)
  • Eventuelle publikationer – dog maks. to (for kandidatafhandlinger er det kun problemformulering og konklusion, der skal uploades)

Kun videnskabelig produktion, der uploades sammen med ansøgningen, inddrages i bedømmelsen. Hvis der er medforfattere til de videnskabelige arbejder, skal der medfølge en medforfattererklæring om din andel af arbejdet. 

*Projektforslaget forstås som en beskrivelse af, hvordan du påtænker at gennemføre ph.d.-projektet under de rammer som opslaget og projektbeskrivelsen for det samlede forskningsprojekt sætter. Selve projektforslaget til ph.d.-projektet skal indeholde et forslag til projekttitel samt en præsentation af, hvordan du vil designe din del af forskningen. Du skal udvælge de centrale aspekter, du vil fokusere på inden for den overordnede ramme af den samlede projektbeskrivelse og argumentere for dine valg. Endelig skal du inkludere en foreløbig tidsplan, der adresserer projektets gennemførlighed. Det anbefales desuden, at du orienterer dig på VIVEs og ”The Doctoral School of Social Sciences and Humanities” hjemmesider og at projektforslaget følger generelle videnskabelige retningslinjer, herunder etiske overvejelser.

Ansøgningsproces

Ved ansøgningsfristens udløb udvælges et antal ansøgere til samtale ud fra en overordnet vurdering af, hvilke ansøgere der ift. deres kvalifikationer bedst matcher projektbeskrivelsen og forskningsområdet.

I vurderingen lægges vægt på:

  1. Projektforslagets kvalitet og gennemførbarhed
  2. Kandidaten og projektforslagets match med det overordnede forskningsprojekt og forskningsgruppe
  3. Forskningskvalifikationer
  4. Faglig viden og erfaring inden for sociologi og socialt arbejde eller relaterede discipliner
  5. Resultater (karakterer fra videregående uddannelse)

Bedømmelsesudvalget består af Tea Torbenfeldt Bengtsson (VIVE og AAU), Anne-Kirstine Mølholt (VIVE), Kræn Blume Jensen (VIVE) og Merete Monrad (AAU). Ved mange ansøgere kan der forekomme short-listing. Alle ansøgere får besked herom efter ansøgningsfristen.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Ansøgningsfrist: den 1. maj 2025, kl. 12.00.  Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.


OM VIVE 

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser på højt internationalt niveau om velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor, herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring. Centeret skal bidrage til at styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, offentlig ledelse og andre emner, der har relevans for borgernes velfærd. 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forsker
København
Forsker
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Syddansk Universitet

    Postdoc med erfaring inden for epidemiologi, survey- og registerbaseret forskning

    Fuldtid

    1455 København K, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Øster Voldgade 5, 1350 København K, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job