Vagtplansspecialist med faglig ekspertise og gennemslagskraft
Vil du være en del af et hold, som understøtter og vejleder ledere og vagtplanlæggere? Og motiveres du af at finde gode og holdbare løsninger? Så har vi jobbet til dig! Vi søger en erfaren vagtplansspecialist, der med faglig ekspertise og gennemslagskraft kan hjælpe vores plejehjem og friplejehjem med ressourcestyring og effektivisering af vagtplanlægningen til gavn for både medarbejdere og økonomien.
Som vagtplanspecialist i Danske Diakonhjem er du en vigtig samarbejdspartner for vores hjem, og du vil få en bred kontaktflade ud i hele organisationen.
Om jobbet
Dine primære opgaver bliver at samarbejde med vores hjem om at sikre optimal udnyttelse af ressourcer igennem vejledning, rådgivning og bistand. Du skal understøtte og udfordre hjemmene i deres arbejdstidstilrettelæggelse gennem konkrete forslag til ændringer.
En del af opgaverne vil også være undervisning i vagtplansystem og arbejdstidsregler/overenskomster.
Du bliver ansat med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Vejle, men flere opgaver skal udføres i samarbejde med vores ledere/forstandere ude på vores plejehjem og friplejehjem i hele Danmark. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Hvem er du?
Du har en stor viden og erfaring med fortolkning af kommunale overenskomster og arbejdstidsregler, og du:
Vi lægger vægt på, at du som person motiveres af at finde gode og holdbare løsninger på både tekniske og administrative problemstillinger og har gode formidlingsevner til at kommunikere løsninger og formidle undervisning.
Du har gennemslagskraft og kan stå inde for, at arbejdet er præget af høj faglighed og ordentlighed. Du arbejder selvstændigt og kan administrere opgaver i forhold til deadlines, samtidig med at du er er lyttende, imødekommende og samarbejdsvillig.
Hvad får du?
Vi giver dig spændende og udviklende opgaver med en stor kontaktflade ud i organisationen, hvor din indsats vil sætte tydelige spor.
Du får mulighed for at påvirke hverdagen og økonomien på vores hjem ved at stille din viden til rådighed og hjælpe dem med vagtplanlægningens kompleksitet.
Du bliver en del af en organisation med gode og dybt forankrede værdier, der udleves i hverdagen, og som gør en forskel.
Ansøgning
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vagtplanspecialisterne Stine Friis på telefon: 2321 5509 eller Maibritt Søgaard Sørensen på telefon: 2194 0263.
Ansøgningsfristen er den 19. januar 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 23. januar 2025.
Tiltrædelse: 01.03.2025
Send din ansøgning til stillingen link på denne side.
Danske Diakonhjem opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Om os
Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem, og pt. har vi 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir