1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Frederiksberg

Frederiksberg Forsyning A/S

Planlægger med erfaring inden for klimatilpasning til Frederiksberg Forsyning

Fuldtid

Permanent

Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2850195
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du være med at arbejde med regnvandshåndtering og klimatilpasning og på den måde være med til at gøre Frederiksberg et endnu bedre sted at være? Og vil du arbejde i en virksomhed der sikrer en god balance mellem arbejde og privatliv? Så er det måske dig vi søger

Jobbet

Frederiksberg Forsyning spiller en central rolle i klimatilpasning af byen og i implementeringen af den nyligt vedtaget Regnvandsplan. Denne plan bygger på Skybrudskonkretiseringerne fra 2014, som var og er grundstenen i klimatilpasningen af Frederiksberg. Vi samarbejder meget tæt med Frederiksberg Kommune om klimatilpasningen – på alle niveauer af de to organisationer. 

Som led i dette arbejde skal der anlægges en række klimatilpasningsprojekter, som gør byen modstandsdygtig overfor skybrud og mindsker presset på afløbssystemet – både i og udenfor Frederiksberg. Udførte og igangværende projekter omfatter J. O. Kraghs Park på Egernvej, Kalvebod-, Valby- og Svanemøllen Skybrudstunnel, 5. juni plads-tunnelen, Lindevangsparken og regnvandssystemet i beboelsesområdet øst for Frederiksberg Boldbaner.

Som planlægger vil du indgå i et meget tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune om klimatilpasningen i byen, hvor planlæggere og projektledere fra begge organisationer sammen udarbejder oplandsplaner og styrer konkrete projekter. Vi har desuden et tæt samarbejde med HOFOR omkring planlægning af den fælles klimatilpasningsindsats på tværs af kommunegrænsen. Vi har altid skarp fokus på at minimere negative miljøpåvirkninger i vores arbejde, og har en ambition om at være blandt de mest bæredygtige forsyninger i Europa. 

Dine primære opgaver bliver, at: 

  • udmønte Regnvandsplan 2024 og udarbejde supplerende planer og analyser for klimatilpasningen af Frederiksberg
  • samarbejde med Frederiksberg Kommune om realisering af skybruds- og klimatilpasningsprojekter
  • planlægge, dimensionere og designe klimatilpasningsanlæg i samarbejde med forsyningens hydrauliske modellør
  • samarbejde med HOFOR om spildevands- og klimatilpasningsplanlægning
  • være projektleder på egne projekter og bidrage som fagmedarbejder på andre
  • agere sparringspartner for kolleger.

Du bliver en del af afdelingen Plan og Projekt – Vand og Spildevand, hvor vi arbejder med klimatilpasning, regnvandshåndtering, spildevand og drikkevand. Du får 12 nye kolleger med et højt fagligt niveau og stor appetit på vidensdeling. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, der giver plads til balance mellem arbejde og privatliv. 

Du kommer til at referere til chefen for Vand og Spildevand, Henrik Sønderup. 

Henrik værdsætter ærlig dialog og sætter pris på at blive udfordret. Han har stor respekt for sine medarbejderes faglige ekspertise. 

"De bedste løsninger opstår, når vi tør udfordre hinanden og bringe forskellige perspektiver i spil. Mine medarbejdere ved, at jeg altid står bag dem, når de tager ansvar og bringer deres faglighed og synspunkter i spil", siger han.

Om dig

Du er udadvendt, og finder energi i at samarbejde med andre – både nære kolleger og samarbejdspartnere i andre organisationer. Derudover er du helhedsorienteret i din tænkning og har et solidt kendskab til klimatilpasning.

Du kan komme med en baggrund som ingeniør eller have tilegnet dig viden på anden vis. Det er din erfaring der gør, at du lykkes i stillingen – ikke nødvendigvis din uddannelsesmæssige baggrund. Du er god til at kommunikere og har minimum 5-års erfaring indenfor en lignende stilling. 

Vi ser gerne, at du har erfaring med eller godt kendskab til følgende:

  • spildevandsplaner, skybrudskonkretiseringsplaner og lignende typer af planer indenfor håndteringen af regn- og spildevand.
  • arbejde i GIS-baserede værktøjer
  • hydrauliske screeninger ved brug af f.eks. Scalgo samt Spildevandskomiteens værktøjer
  • hydrodynamiske beregninger (eksempelvis MIKE+) samt fortolkning af resultater fra disse
  • projektledelse og samarbejder med eksterne rådgivere.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt job med ansvar og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet. Du får løbende 1:1-samtaler med din chef, hvor bl.a. opgaver, udvikling og efteruddannelse drøftes. Derudover får du adgang til en række goder, bl.a. sportsfaciliteter, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.  

Stillingen er på 37 timer om ugen ekskl. frokost. Vi tror på, at en god balance mellem arbejde og privatliv skaber trivsel og harmoni. Derfor tilbyder vi et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at tilpasse dine arbejdstider. Lønnen bliver fastsat med udgangspunkt i dine kompetencer og inkluderer en pensionsordning. Du har flextid og får samlet 7 ugers fri om året fordelt på 5 ugers ferie, 5 feriefridage og 5 lukkedage.

Din primære arbejdsadresse bliver Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 16. marts 2025. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Sønderup, chef for Vand og Spildevand, på tlf. 38 18 53 12.

Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.

Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job
 
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097
 

Frederiksberg Forsyning er et lokalt forsyningsselskab på Frederiksberg. Kernen af vores arbejde er at sikre Frederiksberg stabil og sikker adgang til vand og energi. Vi leverer vand, fjernvarme og -køl, bygas, bortleder regn- og spildevand og producerer vedvarende energi. Kvalitet og sikkerhed er vores nøgleord. Vi prioriterer en bæredygtig forsyning højt – og har fokus på både det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt. 

Frederiksberg er byens grønne hjerte, og hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi målrettet for en grøn, tryg og sund by – nu og i fremtiden. Vi passer på byen og engagerer os i at løse de energi-, forsynings- og klimaudfordringer, Frederiksberg står over for. 

Vi vil gerne inspirere borgere, de lokale virksomheder og resten af vores lokalsamfund til grønnere valg og vaner. Vi har et særligt samfundsansvar, fordi vores løsninger spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Vores ansvar rækker ud over kommunegrænsen, for den måde, vi bidrager til at løse udfordringerne på, har betydning for tæt bebyggede områder generelt og i sidste ende for resten af verden.

Forsyningen har ca. 150 ansatte og en nettoomsætning på godt 600 millioner kroner årligt.

Frederiksberg Forsyning A/S ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Planlægger
Frederiksberg
Planlægger
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Frederiksberg
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Snaphunt

    Arbitrage Trader

    Fuldtid

    Frederiksberg

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job