Brænder du for automation og programmering af PLC- og SCADA-løsninger? Motiveres du af at skabe værdi for kunderne gennem effektive og skræddersyede styringssystemer? Så bliv en del af vores erfarne team hos ELCON!
Bliv en del af et kompetent automationsmiljø
Hos ELCON oplever vi stor efterspørgsel på vores automationsløsninger og udvider derfor vores team med en erfaren PLC/SCADA-programmør. Vi er en del af en innovativ virksomhed, hvor automation spiller en nøglerolle i at optimere produktionsprocesser og forsyningsanlæg for vores industrikunder.
Om jobbet
Som en del af vores softwareteam får du ansvaret for udvikling, programmering og idriftsættelse af PLC- og SCADA-løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunderne for at forstå deres behov og udvikle skræddersyede automationsløsninger, der skaber reel værdi.
Opgaverne omfatter bl.a.:
• Udvikling og programmering af PLC, HMI, SCADA og servoløsninger
• Design og implementering af energioptimering
• Test, fejlfinding og idriftsættelse af anlæg hos kunder
• Dokumentation samt oplæring af kundens medarbejdere
• Sparring med kollegaer og samarbejdspartnere om de bedste tekniske løsninger
Du vil have stor frihed til at planlægge dine egne opgaver og får en afvekslende hverdag, hvor du både arbejder fra vores moderne hovedsæde i Aarhus og er ude hos kunderne.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren programmør, der kan tage ansvar og bidrage til vores team med sin tekniske viden og evne til at skabe gode løsninger. Du passer godt til stillingen, hvis du:
• Har en el-teknisk baggrund som elektriker, automationsteknolog eller lignende.
• Kommer med erfaring i PLC, HMI eller SCADA
• Har en solid procesforståelse og erfaring med at udvikle styringssystemer fra bunden
• Har kendskab til Rockwell og Siemens PLC samt SCADA-systemer som FTView, WIN CC, IFIX, IGSS eller Intouch
• Er kvalitetsbevidst i din programmering
• Trives med at have kundekontakt og forstå deres behov
• Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine projekter
Hvad tilbyder vi?
Hos ELCON får du en arbejdsplads med fokus på innovation, faglig udvikling og et stærkt socialt sammenhold. Vi tilbyder:
• Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
• En moderne virksomhed med fokus på den grønne omstilling
• Sundhedsforsikring, pensionsordning og attraktive personalegoder
• Mulighed for firmabil
Bliv en del af vores team og få en karriere, hvor du kan udvikle dig fagligt, arbejde med spændende projekter og gøre en reel forskel for kunderne!
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Sørensen på 4122 2571 eller funktionschef Jakob Møller Jakobsen på 4122 2573.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir