1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Kolding

Vejle Kommune

Plejecenter Hejlskov i Egtved søger en tydelig, nærværende og kompetent assisterende centerleder

Fuldtid

Permanent

Hejlskovparken 60A, 6040 Egtved, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2849200
|
Indrykket for 8 dage siden

Har du stærke samarbejdsevner og gennemslagskraft?

Kan du overskue komplekse sammenhænge og håndtere konflikter?

Er du god til at arbejde helhedsorienteret og skarp til at prioritere dine opgaver?

Motiveres du af ledelsesfaget og brænder du for at sikre en stabil og sikker drift?

Ønsker du at spille en central rolle i den videre udvikling af Plejecenter Hejlskov?


Hvis du kan sige ja til ovenstående, så vil vi meget gerne modtage din ansøgning som assisterende centerleder hos os. Vi søger en person med vilje og lyst til at bidrage til Plejecenter Hejlskovs fortsatte udvikling og succes.
 

Om jobbet

Vi søger en engageret og selvstændig assisterende leder med en sundhedsfaglig grunduddannelse. Du har gerne erfaring med ledelse og relevant lederuddannelse. Som assisterende leder, vil du arbejde tæt sammen med planlægger og centerleder om vagtplanlægning, som er et centralt redskab i den daglige drift og budgetstyring. Du vil spille en vigtig rolle i at sikre effektiv ressourceudnyttelse og støtte den økonomiske styring af driften.

Du vil også være en nøgleperson i samarbejdet med centerleder om at skabe rammerne for et godt borger- og arbejdsliv samt sikre en kontinuerlig faglig udvikling af alle ansatte. I samarbejde med centerlederen, vil du få ansvar for at håndtere ledelsesopgaver på Hejlskov, hvor opgaver løbende vil blive delegeret til dig. Du vil desuden få en central rolle i arbejdet med social- og sundhedselever i tæt samarbejde med centerleder og elevkoordinator på Hejlskov.

Den assisterende leder er rollemodel og leder med vilje https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/ledelse-med-vilje/

Vi ønsker tiltrædelser i stillingen 1. maj 2025 eller efter aftale, alt efter hvad der er muligt for dig.
 

Vi forventer, at du:

  • Har lyst og evne til at arbejde ud fra vores mål og værdier og kan tænke helhedsorienteret i din tilgang til opgaverne
  • Har flair for og erfaring med administrative opgaver, herunder arbejdsplanlægning, arbejdstidsregler og overenskomster for en stor personalegruppe
  • Er fortrolig med IT og har erfaring med brug af systemer, da IT spiller en central rolle i vores hverdag. Vi ser gerne, at du har kendskab til KMD-Nexus og KMD-OPUS vagtplan
  • Kan bidrage til at vedligeholde et godt arbejdsmiljø og være medansvarlig for at sikre et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Har lyst og evne til at være medansvarlig for at sætte retning og fastholde medarbejderne i forhold til mål, rammer og værdier
  • Kan planlægge din arbejdsdag selvstændigt og trives i en hverdag, der kan være præget af uforudsigelighed. Du bevarer overblikket, selv når du skal håndtere komplekse opgaver
  • Kan være tovholder på innovationsprojekter og udviklingsprojekter i samarbejde med centerleder og medarbejdere, samt evt. ansvarlig for undervisning og kompetenceudvikling
  • Kommunikerer anerkendende og motiverende med beboere, borgere, pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster af Hejlskov
 

Om os

Vi sætter en ære i at skabe et hjem, hvor livet skal være værd at leve – hele livet - både for vores beboere og vores medarbejdere.

Plejecenter Hejlskov er en naturskøn perle beliggende i Egtved. Plejecentret er et leve-bo miljø, som består af 50 lejligheder fordelt på 5 huse. Vi er stolte af vores arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og en sund fejlkultur - vi lærer af vores erfaringer for at forbedre den pleje og behandling vi giver til beboerne. Vi respekterer og værdsætter diversitet og stræber efter et positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer beboernes velvære.

Vi arbejder ud fra en borgercentreret tilgang, hvor hver enkelt beboers livsverden er omdrejningspunktet for planlægning og udførelse af den pleje og behandling vi giver.

Ledelsen tager afsæt i værdibaseret og situationsbestemt ledelse. Vi arbejder i høj grad på at skabe medarbejderinddragelse og høj grad af gennemsigtighed, når vigtige beslutninger skal træffes. Vi arbejder bevidst med kontinuerligt at skabe mening med de vilkår vi arbejder under. Hvilket er vigtigt, at du i din ledelsesstil, kan genkende dig selv i.

Rammerne for vores arbejde defineres af Vejle Kommunes visioner og personalepolitiske værdier.

Læs om vision ved at klikke her.

Læs om personalepolitiske værdier ved at klikke her.

Vi er et tværfagligt team på omkring 60 fastansatte medarbejdere, som består af blandt andet sygeplejerske, 1 fysioterapeut, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter og ufaglærte på vej til uddannelse. Vi modtager også social- og sundhedselever og sygeplejestuderende.
 

Vi tilbyder dig

Et spændende og udfordrende lederjob, hvor du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samskabelse er i fokus, når vi sammen med vores beboere og pårørende, skaber gode vilkår og rammer omkring livet, der leves på Hejlskov.

Du får en professionel arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse på egen arbejdshverdag, og hvor det tværfaglige samarbejde og en inkluderende tilgang vægtes højt. Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger i tilrettelæggelsen af din introduktion til jobbet, som planlægges i et samarbejde med centerleder.

Du er hver dag med til at gøre en forskel for medarbejderne, vores beboere, frivillige og gæster af Hejlskov.

Du tilbydes et lederjob, hvor der er mulighed for udvikling og hvor du er medansvarlig for at sætte retning og løse ledelsesopgaverne i et samarbejde med centerleder.
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
 

Ansøgningsfrist

Vi skal modtage din ansøgning senest 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den. 24. eller 26. marts 2025

Vi glæder os til at møde dig.
 

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du er blevet nysgerrig eller har lyst til at komme og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Lone Brønlund Jensen (ferie i uge 8) på 40271958 eller på [email protected].

Tag også gerne et smugkig indenfor ved at klikke her
 

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Kolding
Leder
Syddanmark
Kontor og administration
Kolding
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Kolding kommune

    Kolding Kommune - Døgnrehabilitering Kolding

    Fremsynet og nærværende leder af Døgnrehabilitering Kolding

    Fuldtid

    Sygehusvej 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du være med til at skabe selvværd og sammenhæng for mennesker – hele livet? Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen søger en visionær og relationel stærk leder til Døgnrehabilitering Kolding, d... Læs mere
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Trianglen 4, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Trianglen 12, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Sct Jørgens Gade 1, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job