Er du/I godkendt som plejefamilie til støtteophold, og kan I skabe trygge rammer for en pige på snart 7 år? Så er det jer, Familieplejen København søger.
Dem, hun kender, beskriver hende som en glad, social og udadvendt pige, der er omsorgsfuld overfor andre børn. Hun er glad for at være fysisk aktiv, fx gymnastik, legeplads eller svømmehal. Hun er glad for rollelege, fx dukke- og køkkenleg.
Pigen øver sig i at fastholde sin opmærksomhed i en aktivitet længere tid ad gangen.
Omfanget er hver anden weekend fra fredag til søndag samt 1 uge i sommerferien.
I er indstillet på at tage kosthensyn.
Om jer
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside.
Honorar: 6 x vederlag.
Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Jette Gram på 26 11 31 46 eller via e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist er tirsdag den 18. marts 2025
Send en ansøgning mærket JG/2025-8 sammen med den seneste tilsynsrapport til
[email protected]
eller til
Familieplejen København
Kapelvej 45, 2. sal
2200 København N
Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på Familieplejen København.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir