1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk

Porteføljestyring & Netplanlægning

Porteføljeanalytiker med flair for dataanalyse og optimering

Fuldtid

Permanent

2830 Virum, Danmark

SE PÅ KORT
Andel Holding A/S
ID: 2761617
|
Indrykket for 2 dage siden

Hos Cerius-Radius spiller vores Asset Investment Planning (AIP) system en nøglerolle i den grønne omstilling. AIP-systemet bistår med at vurdere risici og rangere investeringer i elnettet for at sikre en stabil energiforsyning til fremtiden. Ved at kombinere data om fejl og konsekvenser udvikler vi investeringsstrategier, der understøtter vores mål om en bæredygtig, sikker og robust infrastruktur.
 
Vi søger lige nu en dygtig porteføljeanalytiker med solide færdigheder inden for dataanalyse og optimering, som kan tage medansvar for vores AIP-model og sikre, at vi investerer målrettet i en bæredygtig fremtid for elnettet.
 
Cerius-Radius – vi ejer og forvalter elnettet…
… og sørger for, at 1,4 millioner hjem og virksomheder på Sjælland og øerne har strøm i kontakterne. Og da det går stærkt med den grønne omstilling, har vi travlt med at sikre et robust elnet, mens vi tilslutter ladestandere og varmepumper som aldrig før. 
 
Et team med masser af erfaring og viden 
Fra vores kontorer i Teknikerbyen i Virum bliver du en del af afdelingen Strategisk Porteføljestyring, hvor økonomer og ingeniører arbejder tæt sammen om at optimere investeringer og sikre den bedst mulige styring af vores aktiver.

Vi lægger også stor vægt på fællesskab og sociale arrangementer på tværs af afdelinger, hvor vi hygger os sammen med alt fra løbeklub til en fyraftensøl om fredagen.
 
”Du træder ind i et team, hvor kollegaerne har dybdegående erfaring inden for optimering og investeringer i kritisk infrastruktur. Her får du mulighed for at samarbejde med dedikerede specialister, der er entusiastiske omkring at skabe de bedste resultater sammen. Vi deler viden, udfordrer hinanden og skaber nye løsninger, der udvikler vores fælles potentiale” fortæller Jesper Poulsen, porteføljeanalytiker.
 
Din rolle og ansvar 
Som porteføljeanalytiker hos os bliver du en vigtig del af vores strategiske beslutningsproces. Du vil få mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger og bidrage til løsninger, der har stor betydning for, hvordan vi planlægger og optimerer vores investeringer i både anlæg og vedligehold.

Med din viden og ekspertise vil du være med til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt, hvilket er vigtigt for vores målsætning om at sikre et bæredygtig og robust elnet.
 
Som vores nye porteføljeanalytiker vil du bl.a.:

  • Få medansvar for optimeringsmodellen, der sikrer investeringer i fornyelsen af elnettet.
  • Styrke beslutningsprocessen ved at sikre, at baggrundsdata er blevet behandlet og valideret korrekt, hvilket resulterer i et detaljeret og nøjagtigt beslutningsgrundlag.
  • Analysere og udarbejde investeringsstrategier til ledelsen for at skabe et solidt beslutningsgrundlag.
  • Sparre med vores asset managers i udarbejdelsen af cost-benefit-analyser, hvor du vil fungere som bindeled mellem teknik og økonomi.
  • Bidrage til at identificere synergier mellem ny- og reinvesteringer i vores elnet

God med tal, men også med mennesker
Du er typen, der både trives ved at sidde bag et regneark – og samtidig synes det er spændende at snakke med andre og er motiveret af det gode samarbejde.
 
Samtidig trives du i spændingsfeltet mellem det økonomiske og det tekniske, og du kan kommunikere med kolleger med en anden baggrund end dig selv, hvor du formår at gøre det komplekse enkelt.
 
Vi vægter din entusiasme for at forstå elnettet højere end din forudgående erfaring med branchen. Så skal vi nok tage dig under vores eltekniske vinger.
 
Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx cand.polit. eller cand.oecon.
  • Har nogle års erhvervserfaring (nyuddannede med potentiale er også velkomne) og vilje til at være med til at forme en virksomhed med et stort samfundsansvar.
  • Er komfortabel med Excel og PowerPoint, som er essentielle værktøjer i dit daglige arbejde. Erfaring med databehandling i programmer som R eller Python er en bonus, men ikke et krav. Det samme gør sig gældende med erfaring indenfor porteføljestyring af fysiske aktiver eller investeringsprojekter.

 Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en betydelig del af vores spændende fælles rejse og hverdag. 
Vores kultur bygger på fællesskab og tillidsfulde relationer. Det betyder, at når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger og adgang til motionsrum. 

Et netselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Porteføljeanalytiker Jesper Poulsen på telefon 20 35 21 22 eller afdelingsleder Kristoffer Breiner Nielsen på telefon 30 32 55 28.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
 
Deadline for annoncen er 3. december 2024.
 
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Lyngby-Taarbæk
Analytiker
Hovedstaden
IT
Lyngby-Taarbæk
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    COWI

    Payroll Specialist

    Fuldtid

    Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job