OMRÅDE: 8380 Trige
LIDT OM MIG:
Jeg er en positiv, humoristisk og indlevende 63-årig mand, el-kørestolsbruger med muskelsvind, bor alene i lejlighed og ikke-ryger. Jeg har et aktivt liv med en del sociale aktiviteter.
Jeg har mange forskellige interesser indenfor teater, musik, grafisk kreativitet, skriverier, mad og drikke m.m.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en handicaphjælper til en fast fuldtidsstilling med gennemsnitlig 7-9 længerevarende vagter om måneden. Derudover kan der forekomme ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.
Jeg forventer, at du er fleksibel med hensyn til arbejdstider, og må være indstillet på at skulle ledsage mig til aktiviteter rundt i landet, og i enkelte tilfælde til udlandet, hvorfor du skal være fortrolig med lange køreture.
Arbejdet består af ledsagelse til møder og på besøg hos venner og familie, husligt arbejde, madlavning, indkøb, personlig hjælp til bad, toilet, påklædning o.l.
Du skal være indstillet på at være nærværende og til stede. Du skal kunne arbejde selvstændigt efter mine anvisninger.
Du skal være forberedt på, at der er dage med en stram tidsplan og mange krævende opgaver, også fysisk. Andre dage, hvor du skal stå til rådighed, og være parat til at hjælpe, når behovet er der. Du skal have en udviklet situationsfornemmelse for at begå dig i et andet menneskes private hjem og kunne omgås mine venner og familie på en diskret og respektfuld måde.
Det er nødvendigt at du har kørekort.
Jeg forventer, at du kan blive i dette arbejde mere end et år.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 147,76 kr. eller 150,27 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: [email protected] – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: [email protected] eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201052
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir