Hvis du brænder for at være aktiv med børn gennem leg, bevægelse og kreative aktiviteter og ønsker at bidrage til en meningsfuld hverdag med fokus på fritidspædagogik, hvor fællesskab, trivsel og dannelse er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter.
Din profil
Vi søger en stabil og engageret kollega, der ikke er bange for at tage initiativ og samle en gruppe børn til aktiviteter og leg. Du skal være aktiv, fleksibel og klar til at indgå i en hverdag med mange forskellige opgaver i KKFO'en.
Er du kreativ og energisk, og har du mod på at igangsætte skøre, sjove og lærerige aktiviteter, der udfordrer børnenes fantasi og nysgerrighed? Så kan du være lige den, vi søger.
Du behøver ikke have erfaring med bestemte aktiviteter – det vigtigste er, at du har lyst til at tænke nyt og skabe en sjov og lærerig hverdag for børnene.
Eksempler på aktiviteter kunne være
Vi tilbyder
Som nyansat vil du få et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du bliver grundigt introduceret til jobbet, ansvarsområderne og vores pædagogiske tilgang.
Vi lægger vægt på, at KKFO'en er børnenes sted, hvor der er plads til både fri leg og meningsfulde aktiviteter. Det kræver medarbejdere, der kan motivere og skabe kvalitet i de planlagte aktiviteter og udviklingstilbud.
Vores fire huse har en varm og omsorgsfuld atmosfære med strukturerede rammer og en bred vifte af kreative aktiviteter, der styrker trivsel og børnefællesskaber. Vi arbejder med værdier som solidaritet, mangfoldighed og social inklusion, der sikrer plads til alle børn i fællesskabet.
Vi søger en kollega, der deler vores høje ambitionsniveau, brænder for at gøre en forskel og kommunikerer åbent og anerkendende.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 30 timer om ugen og er omfattet af en årsnorm, hvilket betyder, at det ugentlige timetal kan variere. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.15 og 17.00.
Hvis du mener, at du matcher ovenstående profil og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejde i forhold til det gode børneliv, så send os venligst en ansøgning vedlagt dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du spørge efter KKFO-leder Brian Hilskov på 33 66 17 00 eller koordinator Arbina på 33 66 17 02.
Søg via linket senest tirsdag den 5. februar 2025
Samtaler forventes afholdt løbende. I forbindelse med samtalen vil der være mulighed for rundvisning i institutionen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir