En af vores talehørekonsulenter går på velfortjent pension, og derfor har vi en ledig stilling som talehørekonsulent.
PPR i Vordingborg er en selvstændig enhed i Center for Skole og Dagtilbud. Vi er i alt 28 engagerede kollegaer med forskellige fagligheder: talehørekonsulenter, psykologer, pædagogiske konsulenter samt teamleder og leder. Sammen er vi engagerede i vores fælles PPR-opgave – at understøtte vores kollegaer i dagtilbud og skoler med rådgivning, vejledning, sparring, praksisnære indsatser osv. Vores dagligdag i PPR er præget af højt fagligt engagement og et varmt kollegialt fællesskab.
Fagligt er vi i PPR lige nu optagede af at skabe et mere praksisnært PPR.
Tidlig indsats, inkluderende fællesskaber og samarbejde med forældrene vægtes højt, og det præger vores arbejde og tilgange. De faglige indsatser er målrettet børn, unge og deres familier og med fokus på at understøtte de voksne omkring barnet; vi arbejder også med at udvikle metoder og kompetencer i fællesskab med forældre, pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler.
Som tale-hørekonsulent i PPR i Vordingborg Kommune, bliver du en del af en gruppe på i alt 7 tale-hørekonsulenter. Vi arbejder i høj grad tværfagligt, og er samtidig forankret i talehøre-faggruppen. Her har vi fokus på at udvikle vores logopædiske praksis gennem erfaringsudveksling, erhvervelse af ny viden og ved sammen at udvikle og beskrive procedurer og praksis. Hver tale-hørekonsulent er tilknyttet et geografisk område og samarbejder med områdets skoler og dagtilbud, primært via konsultative tiltag såvel som undersøgende og undervisningsmæssige indsatser.
Som vores nye kollega vil du blive tilknyttet en mentor i opstartsperioden – dette prioriterer vi for at skabe de bedste forudsætninger for, at du lige som os, bliver glad for dit arbejde i PPR, Vordingborg.
Vi tilbyder
Vi søger en kollega, som gerne må opfylde flere af følgende kriterier
Dine primære opgaver bliver
Som udgangspunkt bliver du tilknyttet et af kommunens 4 geografiske områder, og dit daglige og tværfaglige samarbejde vil udgå derfra. For at løse dine opgaver skal du færdes mellem flere adresser. På grund af dette og kommunens geografiske størrelse er det nødvendigt, at du har kørekort og rådighed over egen bil.
Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til leder af PPR, Lisette Kaptain på telefon 21 14 07 40, teamleder Bo Jørgensen på telefon 30 45 36 42 eller TR og tale-hørekonsulent Pia Lohse på telefon 21 36 35 28. For yderligere oplysninger om Vordingborg Kommune se www.vordingborg.dk.
Ansøgningsfrist: 25. november 2024.
Skynd dig at søge stillingen. Vi forbeholder os ret til løbende at invitere til ansættelsessamtaler.
Tiltrædelse: 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Vi gør opmærksom på, at Vordingborg Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelsen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir