1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - AMK-vagtcentral SFV

Præhospitalet søger sygeplejerske eller paramediciner til spændende arbejde med gode arbejdsvilkår i det akutte felt

Fuldtid

Permanent

Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2663550
|
Indrykket for 101 dage siden

Spændende job – send din ansøgning

Vi ønsker at sikre regionens borgere gode og patientsikre forløb og ønsker at sikre vores medarbejdere gode arbejdsvilkår. Derfor søger vi dygtige og dedikerede kolleger til vores professionelle team. 

Er du sygeplejerske eller paramediciner/ambulancebehandler, og er du nysgerrig efter at høre mere om de faglige udfordringer, der er i et job i dette felt, så modtager vi gerne din ansøgning.

Du får et arbejde med én patient ad gangen. Du afslutter hvert patientforløb, før du starter et nyt.

Du sidder sammen med dygtige og engagerede kolleger, der altid er der for hinanden. Vi har stort fokus på løbende uddannelse og undervisning i relevante faglige emner.

AMK Vagtcentralen vægter det gode arbejdsmiljø højt, og vi har stort fokus på den enkelte medarbejders trivsel i arbejdet. Vi arbejder efter ønskeplan og bestræber os på at sikre gode og rimelige vagtplaner for alle vores medarbejdere.

Hvem er vi

Præhospitalet har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats, som borgere i Region Midtjylland får, fra de ringer 1-1-2 og til de er vel modtaget på hospitalet.

Forudsætningen for at akut syge og alvorligt tilskadekomne får den rette hjælp i rette tid, er et godt tilrettelagt og velorganiseret samspil mellem alle de forskellige aktører, der indgår i den akutmedicinske redningskæde. 

Den sundhedsfaglige visitator indgår på AMK Vagtcentralen i et tæt tværfagligt samarbejde med AMK-lægen og de tekniske kørselsdisponenter, der disponerer ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikoptere i hele Region Midt, og yder herved en høj faglig og professionel indsats.

Rette hjælp i rette tid

Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, taler denne først med politiets alarmcentral, der stedfæster adressen og herefter viderestiller alle sundhedsfaglige problemstillinger til AMK Vagtcentralen. Ud fra en struktureret og systematisk afdækning af ABCDE vurderer den sundhedsfaglige visitator, om der skal sendes ambulance, lægebil, helikopter eller om der skal henvises til egen læge eller rådgives og vejledes til selvhjælp. 

Vi møder mange forskellige mennesker med hver deres udfordringer. Uanset opkaldet bestræber vi os på altid at give rette hjælp - i rette tid - til alle patienter!

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med gode og engagerede kolleger med forskellig sundhedsfaglig baggrund, tekniske kørselsdisponenter og administrativt personale
  • Et team, hvor faglighed, udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Introduktion med minimum seks ugers individuelt oplæringsprogram, så du bliver klar til selvstændig opgaveløsning
  • "Den nationale uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer", som du får efter 1-2 års ansættelse, og som er en del af din kompetenceudvikling 
  • Vagtplan med primært 2 holds skift (dag/nat) og weekendvagt gennemsnitlig hver 3. weekend. Arbejdet er tilrettelagt efter hovedsagelig 8 og 12 timers vagter

Dine primære opgaver er

  • Modtage 1-1-2 opkald fra borgere vedrørende akut sygdom eller tilskadekomst, hvor du skal danne dig et overblik og:
    • Udvise empati over for borgeren gennem professionel kommunikation
    • Vurdere situationens alvor ud fra støtteværktøjet "Dansk Indeks for akuthjælp"
    • Visitere den rette præhospitale respons
    • Vejlede i f.eks. livreddende og basal førstehjælp samt vejlede ved tilskadekomst, indtil hjælpen er på stedet
    • Vejlede og rådgive borgerne i de situationer, hvor de kan håndtere situationen selv
  • Modtage opkald fra kolleger på hospitaler, vagtlæger/praksislæger og lægevagtens natberedskab, hvor patienten allerede er sundhedsfagligt vurderet
  • Rådgivning og vejledning i Præhospitalets tilbud til hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger eller andre sundhedsprofessionelle

Baggrund og erfaring

Du arbejder måske allerede i det akutte felt og har din primære erfaring fra akutte patientforløb fra medicinske eller kirurgiske specialer, skadestue, akutmodtagelse, børn, intensiv, anæstesi eller ambulance.

  • Du har en høj grad af selvstændighed og kan lide at arbejde systematisk og struktureret
  • Du trives i en hverdag, hvor patientkontakten foregår via telefon og med IT som dit primære arbejdsredskab
  • Du har forståelse for og er indstillet på at være en del af et mindre speciale og arbejdsplads med høj grad af omskiftelighed
  • Du udviser fleksibilitet og ansvarlighed i forhold til den daglige drift
  • Du har en faglighed, der gør dig i stand til at træffe beslutninger også i hektiske situationer

AMK Vagtcentral består af Vagtcentralen, som vil være din primære arbejdsplads, samt Meldingsmodtagelse fra hospitaler, vagtlæger og praksislæger. Derudover har vi et Kørselskontor, som varetager regionalt, tværregionalt og udenlandsk patientbefordring. 

Den 1. marts 2024 overtog Region Midtjylland ansvaret for Lægevagtens opgaver om natten, så de praktiserende læger får mulighed for at frigøre lægeressourcer til dagtimerne og styrke rekrutteringen i almen praksis.

Den nye ordning hedder Lægevagtens Natberedskab og drives af Præhospitalet i Region Midtjylland og består af en telefonvisitation samt to konsultationer på akutmodtagelserne i Gødstrup og Aarhus. Derudover vil patienter kunne få besøg i eget hjem af en erfaren sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler.
 

Vi har lavet en film om AMK Vagtcentral, Region Midt: AMK-vagtcentral - Præhospitalet (rm.dk)
 

Vi anbefaler et studiebesøg i AMK Vagtcentralen, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du søger stillingen. 

Har du interesse i studiebesøg, kan du kontakte os på mail [email protected]

Har du lyst til at høre yderligere om stillingen, kan du kontakte:
Oversygeplejerske Tine Pradsgaard Møberg, mail: [email protected] eller
tlf.:  61 78 84 13. 

Dato for 1. samtale:

Onsdag d. 21. august 2024

Udvælges du til 2. samtale, udarbejdes en personprofil på baggrund af udfyldelse af et online spørgeskema. Resultatet af denne personprofil gennemgås ved fremmøde.

Torsdag d. 22. august eller fredag d. 23. august 2024

Dato for 2. samtale: 

Tirsdag d. 27. august 2024

Ansøgningsfrist: 

Torsdag d. 15. august 2024

Ansættelsesdato: 

1. oktober 2024 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning” nedenfor.
Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside: www.ph.rm.dk  

 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Visitator
Aarhus
Visitator
Midtjylland
Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    OLIVIA DANMARK A/S

    Olivia Danmark søger en dedikeret og erfaren sygeplejerske til en eftertragtet nattevagtsstilling med arbejde hver 4. weekend.

    Deltid

    Emiliedalen 179, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Stroke sengeafsnit, Neurologi søger sygeplejersker – vil DU være en del af vores velfungerende og fagligt engagerede team? Hvad har betydning for dig, når du skal vælge job? I Stroke sengeafsnit vægte... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vi søger 2 sygeplejersker på 37 timer pr. uge til vores sengeafsnit med tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale. Afdelingen er delt op i 2 team, og vi søger 1 sygeplejerske til hvert team, og ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vi søger nu sygeplejersker til optagelse på Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje 1. marts 2025. Som anæstesisygeplejerske arbejder du med høj selvstændighed i tæt samarbej... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Beredskabskonsulent til Afd. for Sundhedsberedskab søges! Har du lyst til et job, hvor du er med til at sikre behandling og pleje for borgere i Region Midtjylland, selv når planlagte og uforudsete hæn... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job