Du vil som en del af EU-teamet skulle beskæftige dig med bl.a. energi-, miljø-, digital-, forbruger-, finans-, sundheds- og transportpolitik mv. Har du kendskab til et eller flere af disse emner, vil det derfor være en fordel.
Du vil blive ansvarlig for udarbejdelsen af Dansk Erhvervs EU-nyhedsoversigt.
Du vil skulle foretage monitorering af europæiske og internationale medier og være i daglig dialog med kollegaer i København vedr. seneste nyt i EU-sager, udarbejde politiske notater og baggrundsmateriale, forberede høringssvar, skrive debatindlæg, samt bistå med administrative opgaver knyttet til kontorets daglige drift. Samtidig skal du være omstillingsparat og kunne være med til at repræsentere Dansk Erhverv til møder med relevante interessenter.
Vi forventer, at du
• har kendskab til EU-forhold og tørster efter praktisk erfaring med EU-arbejde
• er stærkt interesseret i politiske og samfundsmæssige forhold på nationalt og europæisk niveau
• er fagligt velfunderet og trives med at arbejde selvstændigt
• er engageret med dine arbejdsopgaver og kan lide at arbejde i et travlt miljø
• har stærke kommunikationsevner og er god til at formulere dig skriftligt
• er stud.scient.pol, stud.merc.pol, stud.jur, stud.polit/oecon eller lignende
• taler og skriver engelsk – andre sprog er et plus
• er social, udadvendt, fleksibel og har mod på aktiv netværksdannelse
Vi tilbyder et praktikophold i en nytænkende og moderne erhvervs-og arbejdsgiverorganisation, som er agendasættende og arbejder for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Du bliver én af to praktikanter i vores dynamiske EU-team, hvor der er højt til loftet og en uformel tone. Forvent en hverdag hvor to dage ikke er ens, og hvor du har mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver. Der er desuden stor forståelse og fleksibilitet i eksamensperioder.
*Der udbetales ikke løn under opholdet, men til gengæld får du rejsegodtgørelse, som er et tilskud, der dækker bl.a. transport og husleje.
Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Er du interesseret så send hurtigst muligt og senest mandag den 10. marts en ansøgning bilagt cv via linket ”ansøg” her på siden.
Har du spørgsmål kan du kontakte EU-konsulent Andreas Tarp, mobil: +32 471 13 88 53 og mail: [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir