Vil du være med til at samle og begejstre nationen? Vil du være en del af dansk fodbolds politiske og strategiske arbejde i spændingsfeltet mellem fodbold og kommunesamarbejde?
Så har vi praktikpladsen til dig.
Om stillingen
Du bliver en del af Politisk og Strategisk Sekretariat og vores daglige arbejde. Vi arbejder med DBU’s politiske komiteer, bestyrelse, udvalg og repræsentantskab samt forskellige opgaver i forbindelse med velfærdsalliancer og samt landskampsaktiviteter.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Forberedelse og afvikling af VIP-arrangementer til landskampe, herunder udsendelse af invitationer, udarbejdelse af program, pakning af billetter mv.
- Udarbejdelse af materiale til møder o. lign. i DBU’s politiske system, herunder mødeforberedelse, notatskrivning, udarbejdelse af dagsorden, mødereferater mv.
- Planlægge og arrangere sideevents ifm. landskampe (fx events for lokale fodboldklubber, skoler m.v.)
- Indhentning af ny viden og udarbejde diverse mini-analyser omkring medlemstal, særlige målgrupper eller aktiviteter m.v.
Opgaverne kan i et vist omfang udvikles og aftales nærmere, så det passer med dine præferencer.
Om dig
Du er studerende på en kandidatuddannelse, sportsmanagement-uddannelse eller tilsvarende og mulighed for at bruge et semester i forbindelse med dit studie til et praktikophold. Du brænder for at afprøve din teoretiske viden med virkeligheden i en spændende idrætsorganisation, der aktivt arbejder på at udfolde fodboldens samfundsværdi i samarbejde med fodboldklubber og kommuner.
Vi forventer derudover, at du:
• har interesse i at arbejde i en politisk organisation
• er initiativrig, selvstændig og har gå-på-mod
• er skriftligt velformuleret og
• er struktureret i dit arbejde.
Yderligere information
Stillingen er på fuld tid. Arbejdsstedet er hos DBU i Brøndby. Dertil kan i nogle tilfælde forventes møder og aktiviteter i aften- og weekendtimer samt forskellige steder i landet i mindre omfang.
Opstart er i forhold til planlægningen med dit studie.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Politisk & Strategisk Sekretariat Andreas Høj på [email protected] eller faglig leder Metin Dincer på [email protected].
Sådan søger du
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.dbu.dk/om-dbu/ledige-stillinger/.
Ansøgningsfristen er den 15. november 2024.
Om DBU
DBU er fodboldens forbund og organiserer – i samarbejde med Divisionsforeningen, Kvindedivisionsforeningen og DBU Bredde – fodbold på alle niveauer – for piger og drenge, for kvinder og mænd – fra landshold, talentudvikling, futsal og eFodbold til børne-, ungdoms- og motionsfodbold. Med godt 360.000 aktive spillere og flere end 130.000 frivillige trænere, ledere m.m. fordelt på godt 1.540 klubber over hele landet er DBU landets største idrætsforbund, og vi arbejder løbende på at styrke og udbrede fodbolden – herunder udvikle og uddanne spillere, trænere, ledere, dommere og andre funktioner i fodboldens verden.
DBU ønsker sammen med klubberne at gøre en markant forskel i det danske samfund ved aktivt at tage ansvar – og være en del af noget større. Vi ønsker at skabe bedre resultater i samspil med klubber, medlemmer og frivillige – både på fodboldbanen med børn, unge og ældre og inden for sundhed og motion, sammenhold og fællesskab, integration og inklusion.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir