1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
Udløber snart

Det Kgl. Bibliotek

Praktikant til Den Nationale Fotosamling

Deltid

Tidsbegrænset

Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2744771
|
Indrykket for 32 dage siden

Det Kgl. Bibliotek søger en praktikant til Den Nationale Fotosamling under Specialsamlinger i foråret 2025.

I praktikforløbet får du en bred indføring og erfaring med arkivarbejde og arbejdet med dansk kulturarv. Du vil blandt andet komme til at arbejde med metadatering, samlingspraksis og formidling. I praktikforløbet kommer du helt tæt på Den Nationale Fotosamling og får indblik i de processer, der er rundt om at modtage, registrere og formidle historisk såvel som samtidigt fotokunst. Du vil få hands-on erfaring med det, som knytter sig til kulturformidling og forvaltning af kulturarv på en af landets største kulturarvsinstitutioner.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med Det Kgl. Biblioteks fotofaglige kurator og forsknings bibliotekar, derved vil du også få indblik i de mange kuratoriske processer bag udstillingerne med fotografi på Det Kgl. Bibliotek. Det betyder, at du også får indblik i arbejdsgangene i Kulturafdelingen, der har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturaktiviteter i Den Sorte Diamant. Afdelingen er en levende kreativ enhed, der på tværs af mange forskellige fagligheder arbejder med at skabe og formidle Det Kgl. Biblioteks kulturaktiviteter. Få et indtryk af vores arbejde på www.densortediamant.dk

Om samlingen

Det er Den Nationale Fotosamlings hovedopgave at indsamle dansk og international fotokunst. Det Kgl. Bibliotek har indsamlet fotografi i mere end 100 år for at bevare den eksplosivt voksende billedkultur. Billedsamlingen rummer ca. 18 mio. fysiske billeder. Den suppleres fortsat via nye accessioner og donationer hvert år, men den største tilgang sker gennem netarkivet, som indsamler den danske del af internettet. Den Nationale Fotosamling rummer omkring 50.000 fotografier, hvoraf ca. 20.000 er digitaliserede. Samlingen er en af Nordeuropas fineste samlinger af fotografi fra hele mediets levetid fra de tidligste daguerreotypier til nutidens samtidskunst Du kan læse mere om Den Nationale Fotosamling her: https://www.kb.dk/inspiration/kameraet-og-os-mennesket-i-fotografiet/fotografi-i-det-kgl-biblioteks-samlinger

Dine arbejdsområder og arbejdsopgaver

Praktikopgaverne tilrettelægges efter baggrund og erfaring hos den respektive praktikant, men spænder blandt andet over: 

  • Få indblik i den daglige drift omkring registrering
  • Arbejde med metadatering bl.a. af forskellige fotografier og fotografarkiver
  • Få indblik i samlingsforvaltning
  • Deltagelse i de kuratoriske processer knyttet til kommende sær- og samlingsudstillinger.

Praktikperiode/Det projektorienterede forløb:

Praktikperioden er i forårssemestret 2025 med start i januar. Eventuelle fridage/-uger aftales med praktikstedet i forlængelse af de gældende retningslinjer for din studieordning.

Om dig

  • Du studerer på en relevant videregående uddannelse, fx Kunsthistorie og Kulturformidling.
  • Du har lyst til at dykke ned i kulturarven og arbejde struktureret med kulturarvsforvaltning
  • Du har interesse for kuratering af sær- og samlingsudstillinger
  • Du har interesse for at formidle kulturarv og den gode historie som kan belyse samlingens arkiver.
  • Du er selvstændig og kan veksle mellem meget konkrete og meget komplekse opgaver.
  • Du er glad for og god til at formulere sig på skrift

Løn og arbejdstid

Praktikken er ulønnet. Arbejdstiden er ca. 20 til 30 timer om ugen afhængigt af hvordan vi aftaler at tilrettelægge det i forlængelse af dit studieforløb og studieordning.

Der vil forud for praktikforløbet blive indhentet straffeattest.

Der vil være samtaler løbende.

Ansøgning

Ansøgning sendes senest d. 25. november.

Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i flere oplysninger om praktikpladsen, så kontakt fotofaglig kurator Charlotte Præstegaard Schwartz [email protected] og tlf. 91324824

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Vedlæg din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger.  

Vi forventer at afholde samtaler d. 28 nov.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
København
Praktikant
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nomeco

    Kommunikationspraktikant

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Havneholmen 21, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 37, 1785 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Midtermolen 3A, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Fasanvej 218, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job