1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

Det Kgl. Bibliotek

Praktikant til Litteratur & Talks i Den Sorte Diamant

Deltid

Tidsbegrænset

Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2870239
|
Indrykket for 3 dage siden

Kulturafdelingen søger en praktikant, der har lyst til at arbejde med at udvikle og producere Den Sorte Diamants store Litteratur & Talks-program, herunder formater som International Forfatterscene, International Fotoscene, Breve i Diamanten, De unge og De tunge og mange flere.

I praktikforløbet vil du få erfaring med at producere talks og arrangementer fra enden til anden: helt fra den tidlige idéproces og udvikling, og frem til den praktiske afvikling. Du bliver en del af vores lille dynamiske og ambitiøse Litteratur & Talks-team og kommer til at indgå i tæt samarbejde med hele kulturafdelingen. Det giver hands-on erfaring med alt, hvad der knytter sig til kulturformidling, kommunikation og arrangementer fra en af landets største kulturinstitutioner. Få et indtryk af vores arbejde på https://www.kb.dk/arrangementer

Dine arbejdsområder
Du bliver tilknyttet Litteratur & Talk-teamet, der producerer International Forfatterscene og samtalerækker for husets store publikum og også for Students Only!, som tilbyder sine 12.000 medlemmer på de videregående uddannelser særtilbud og særarrangementer ud fra devisen, at det er cool at blive klogere.

I samarbejde med afdelingens programansvarlig for litteraturscenen, eventkoordinator-elev og kommunikationsteam får du indblik i den løbende produktion og markedsføring af arrangementer.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Indsigt i planlægning, udvikling og afvikling af arrangementer, bl.a. i serien International Forfatterscene.
  • Tekstproduktion og korrekturlæsning til website, vores trykte kalender m.v.
  • Research-opgaver i forbindelse kommende arrangementer.
  • Assistance i forbindelse med planlægning og udvikling af tilbud for Students Only! og Diamantklubben.
  • Deltagelse i møder og samarbejder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Diverse kommunikationsopgaver og daglige ad hoc opgaver.

Dine kvalifikationer

Vi søger dig, der er vild med litteratur, den aktuelle kulturdebat, kulturproduktion og publikumsudvikling. Du er idérig, orienteret i kulturlivet og så er du en skarp skribent med flair for kulturformidling.

Om dig:

  • Du studerer på en relevant videregående uddannelse.
  • Du elsker kultur og kulturformidling og har en interesse for især litteratur og kulturdebat.
  • Du har stor interesse for at tilegne dig kompetencer inden for arrangementsproduktion og formidle både dansk og international litteratur på en anderledes måde.
  • Du er selvstændig og glad for at arbejde i teams.

Om afdelingen

Kulturafdelingen har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturelle aktiviteter og formidling, herunder udstillinger, litteratur & talks, koncerter, kulturnetværket Students Only!, omvisninger m.v. Afdelingen har desuden ansvaret for udlejning af lokaler til blandt andet møder og konferencer samt ansvar for driften af kulturklubben Diamantklubben og Diamantinformationen.

Om Litteratur & Talks

Litteratur & Talks dækker over en række serier – alle med anker i litteratur, politik og den aktuelle kulturdebat. På International Forfatterscene præsenteres den internationale litteraturs største navne netop nu til samtaler med profilerede interviewere. Siden 2010 mere end 150 forfattere besøgt International Forfatterscene, heriblandt Haruki Murakami, Siri Hustvedt, Rachel Cusk, Thomas Piketty, Mario Vargas Llosa, Arundhati Roy, Delphine de Vigan, Karl Ove Knausgård.

Lyt til tidligere arrangementer på https://livefradetkglbibliotek.podbean.com/ 

Praktikperiode/Det projektorienterede forløb

Praktikperioden er i efterårssemestret 2025 med start ultimo august eller primo september. Eventuelle fridage/-uger aftales med praktikstedet i forlængelse af de gældende retningslinjer for din studieordning.

Løn og arbejdstid

Praktikken er ulønnet.

Arbejdstiden er ca. 20 til 30 timer om ugen afhængigt af hvordan vi aftaler at tilrettelægge det i forlængelse af dit studieforløb og studieordning.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek på Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Praktiske oplysninger

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Ansøgning skal senest være modtaget d. 24. marts 2025.

Der vil blive gennemført samtaler i uge 14.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Hvis du er interesseret i flere oplysninger om praktikpladsen, så kontakt den programansvarlige for litteraturscenen Lise Bach Hansen på tlf. 91 32 43 64.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skribent
København
Skribent
Hovedstaden
Praktikant
København
Praktikant
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Det Kgl. Bibliotek

    Praktikant til musikproduktion i Den Sorte Diamant

    Deltid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 43, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 1e, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Orientkaj 4, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job