Vil du bidrage til, at medarbejdere på institutioner og fængsler i Jylland og Fyn har gode arbejdsvilkår? Kan du se dig selv i spændingsfeltet mellem en driftsorganisation og en politisk styret organisation? Så får du nu en unik mulighed for at blive praktikant i HR-enheden ved Kriminalforsorgens områdekontor Vest i Aarhus. Læs mere her.
HR-enheden i Kriminalforsorgen Vest varetager en bred vifte af spændende arbejdsopgaver. Høj trivsel og godt arbejdsmiljø er højt prioritererede indsatsområder gennem hele ledelseskæden. Som vores nye praktikant bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med udfordrende opgaver, som har stor betydning for ledelsen og de strategiske ambitioner, kriminalforsorgen har på arbejdsmiljø- og personaleområdet.
Du vil i praktikken få mulighed for at udfolde dine evner bredt og være med til at skabe forandringer, så vi sammen kan nå opsatte mål og mærkbare resultater.
Om praktikstillingen
Du vil i løbet af din praktik få mulighed for at deltage i håndteringen af arbejdsopgaver, der har udgangspunkt i strategiske indsatser inden for Kriminalforsorgen.
Nedenfor er eksempler på arbejdsopgaver, som vores praktikant kan arbejde med:
Du vil indgå i det daglige arbejde i afdelingen og få ansvar for egne opgaver. Du vil få tilknyttet en praktikvejleder, som du sparrer med løbende om løsning af dine opgaver. Sammen tilrettelægger i din praktikperiode, så det faglige indhold passer til dine og HR-enhedens kompetencer og behov.
Om dig
Vi søger en initiativrig, struktureret kandidat, der har mod på at lære. Den ideelle kandidat har talent for samarbejde, service og kommunikation, og besidder stærke kommunikative evner på dansk, både skriftligt og mundtligt. Derudover skal du have en interesse for databaserede og analytiske opgaver.
For at blive taget i betragtning til stillingen, skal du være i gang med en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige eller humanistiske felt.
Om HR-enheden
HR-enheden har til opgave at servicere ledelsen i vores institutioner i Jylland og på Fyn med en bred vifte af opgaver inden for HR-området. Derudover indgår HR-enheden i et landsdækkende samarbejde omkring udviklingsorienterede og koordinerede HR-opgaver i hele kriminalforsorgen.
Som praktikant hos os, bliver du en del af et tværfagligt spændende miljø på Områdekontoret i Aarhus med tæt kontakt til ledelsen i områdets institutioner og samarbejdspartnere. HR-enheden er en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling, hvor der lægges vægt på faglighed, engagement, hjælpsomhed og en uformel og åben omgangstone. I HR-enheden arbejdes der løbende på at forbedre og optimere arbejdsprocesser, samt at skabe smidige arbejdsgange.
HR-enheden er en bredt sammensat personalegruppe på 20 kollegaer, 2 enhedsledere samt en HR-chef. Du bliver del af arbejdsmiljøteamet på 6 medarbejdere, der har daglig reference til en enhedsleder. De øvrige teams i HR arbejder med administration, uddannelse og personalejura.
Om kriminalforsorgen Vest
Kriminalforsorgen Vest er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har omkring 2.000 ansatte. Kriminalforsorgen Vest har et områdekontor med stabsfunktion for de fængsler, arresthuse, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk placeret i Jylland og på Fyn.
Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.
For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
Ansættelsesvilkår
Praktikken er ulønnet og forudsætter, at du kan få godtgjort et antal ECTS-point for praktikken på dit studie. Praktikperioden løber fra d. 15. august 2025 og frem til d. 15. januar 2026. Ansættelsesområdet er Områdekontoret i Kriminalforsorgen Vest, Mosevej 5b, 8240 Risskov. Den ugentlige arbejdstid er 30 timer om ugen. Hvis du skal udarbejde en praktikrapport til dit studie, vil der selvfølgelig blive afsat tid hertil undervejs i dit praktikophold.
Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 3. marts 2025.
Der udvælges kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen. Du bedes i den forbindelse være opmærksom på, at vi forventer at afvikle samtaler i uge 10 og 11.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billede-ID.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR-konsulent Pernille Hallin Guldager på tlf. nr. 7255 7578 eller pr. e-mail: [email protected], eller til vores tidligere praktikant og p.t studentermedhjælper Astrid Valdgård Schmidt pr. e-mail. [email protected].
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir