1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Viborg
Nyt job

Region Midtjylland - Psykiatristab HR - Personale

Praktikant til Psykiatriens HR i Region Midtjylland

Fuldtid

Tidsbegrænset

Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2837998
|
Indrykket i dag

- med mulighed for ansættelse som studentermedhjælper (7 timer ugentligt).


Er du interesseret i HR og vil blive klogere på, hvordan man arbejder med strategisk HR i en offentlig organisation? Er du struktureret, nysgerrig og samarbejdsorienteret? Så er denne praktikantstilling i HR måske noget for dig.

Vores vision
I Psykiatriens HR understøtter vi vores sundhedsfaglige kollegaer og bidrager til Psykiatriens vision:

"Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser."

Du bliver en del af Psykiatriens HR, hvor du får din hverdag i Personaleteamet. Vi glæder os til at invitere vores kommende praktikant ind i kulturen hos os, hvor vi altid er klar på en faglig og kollegial sparring. Vores fokus er på ordentlighed og dygtighed og derudover er psykologisk tryghed et tema, som står højt på vores dagsorden. For os betyder psykologisk tryghed blandt andet, at vi er i et arbejdsmiljø, hvor det er okay at lave fejl. Vi tør at eksperimentere, stille spørgsmål og give hinanden feedback.

"At være i praktik i Psykiatriens HR er utrolig meningsskabende for mig. Det har givet mig et værdifuldt indblik i, hvordan man strategisk arbejder med HR i en kompleks organisation. Der er fokus på min faglige udvikling, hvor jeg selv har mulighed for at få indflydelse på mine opgaver."

Line Stenholt, tidligere praktikant i afdelingen.

Dine opgaver
Hos os får du mulighed for at lære en masse. Du får en faglig og social mentor samt gode kollegaer til at lære fra sig og støtte dig i praktikforløbet. Dine opgaver bliver primært:  

  • Projektunderstøttelse, der kan være research, dataindsamling, analyse, referater, projektstyring, formidling, udarbejdelse af produkter og lignende.  
  • Deltagelse i forberedelse og afvikling af årlige lønforhandlinger.
  • Sikre håndtering af børne- og straffeattester på medarbejdere.
  • Udvikle dine akademiske færdigheder i at samle viden om ansættelsesretslige forhold, overenskomstfortolkning samt analyse af HR-data.
  • Ad hoc opgaver og mulighed for at præge dine opgaver efter dine interesser.  

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af opgaverne og hjemmearbejdsdage. 
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed.
  • En opstart med et velafprøvet onboardingforløb, som både rummer faglig oplæring, introduktion til Psykiatristaben på tværs og dialogmøder med din ledelse.
  • Du får en inddragende og dialogbaseret ledelse som aktivt anvender feedback.
  • Løbende dialog med din praktikvejleder om udvikling af dine kompetencer og ønsker til opgaver.
  • Mulighed for at indgå i et netværk for studerende og praktikanter i Psykiatristaben.
  • Flekstidsordning.


Vi søger
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse eksempelvis kandidatstuderende. Du har interesse for HR, strategi, projektarbejde og analyse. Du har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for offentlig forvaltning og løse opgaver, som du kan have indflydelse på ud fra dine interesser, dine kompetencer og organisationens behov. Du er først og fremmest nysgerrig, har lyst til at udvikle dine kompetencer og har mod på samt lyst til at tage ansvar for egne opgaver.

Praktiske oplysninger
Du kan enten være i ulønnet praktik 37 timer om ugen eller være i ulønnet praktik 30 timer ugentligt med mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper 7 timer ugentligt efter gældende overenskomst.  
Tiltrædelse er slutningen af august 2025 eller efter aftale. Ansættelsen som studentermedhjælper er tidsbegrænset og udløber ved praktikkens udløb. 
Der vil blive udarbejdet en praktikaftale med din uddannelsesinstitution, således du kan optjene ECTS-point gennem praktikken. 
Praktikstedet er ved Psykiatriens HR, Region Midtjylland i Viborg med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Det kan være muligt at få refunderet eventuelle transportudgifter mellem din bopæl og praktikstedet efter gældende retningslinjer. 

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2025. Vi indkalder til samtaler løbende. 
Hvis du kunne tænke dig at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe og få en snak med:

Haris Smajlovic, faglig koordinator tlf. 2127 2550
Dorthe Pinnerup, HR-chef tlf. 2399 1197

Om Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets ca. 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er Psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af seks fagområder: Kvalitet og ledelsessekretariat, HR, Økonomi, Planlægning, Kommunikation og læring samt Sundheds IT og Digitalisering.

Du kan læse mere om Psykiatrien på https://www.psykiatrien.rm.dk/, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
Midtjylland
Praktikant
Viborg
Andre erhverv
Midtjylland
Andre erhverv
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Sundhedsplanlægning 3. kontor

    Praktikanter til Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland til efteråret 2025

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du have et unikt indblik i planlægning, analyseopgaver og sekretariatsbetjening på sundhedsområdet, og vil du gerne afprøve dine evner fra studiet i en organisation, der er tæt på det politiske mi... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job