1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Praktikant til forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Fuldtid

Tidsbegrænset

Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2781039
|
Indrykket for 14 dage siden

Brænder du for integrationsområdet og vil du være med til at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol?

Så søg stillingen som praktikant i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter.

Sådan bliver din hverdag som praktikant:

Som praktikant i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter skal du bidrage til arbejdet med at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Vi har gode erfaringer med at have praktikanter, og vi tilstræber, at du får et godt og udbytterigt praktikforløb med relevans for din uddannelse. Der er plads til, at du selv kan få indflydelse på dine opgaver.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være at:

◾ bidrage til at afholde årsmøde, kurser, netværksmøder mv. for fagprofessionelle og civilsamfundsaktører

◾ understøtte undersøgelser og vidensarbejde

◾ udarbejde diverse skriftlige produkter, f.eks. notater, nyheder og powerpoints

Om os:

Vi rådgiver landets kommuner om, hvordan de kan blive bedre til at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Vi opkvalificerer fagfolk gennem kurser og sørger for, at arbejdet med at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er funderet i forskning og viden. Samtidig bistår vi Udlændinge- og Integrationsministeriets departement med den strategiske udvikling af området. I centeret er vi 20 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har et godt fagligt og socialt fællesskab og en uformel omgangstone. Vi er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som ligger under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Om dig:

Vi ser gerne, at du har færdiggjort din bachelor og er i gang med kandidaten på dit fag, f.eks. inden for sociologi, statskundskab, samfundsfag, folkesundhed, antropologi, socialt arbejde eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

◾ projektarbejde og samarbejde

◾ formidling og kommunikation

◾ kvalitative og kvantitative metoder

Herudover, at du har gode skriftlige formidlingsevner og har kendskab til eller interesse for området, der vedrører æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det er også en fordel, hvis du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig og opsøgende.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Toke Lehmann på tlf. 7214 2455 eller e-mail [email protected]

Yderligere information

Praktikantstillingerne er ulønnede, og strækker sig fra starten af februar 2025 og frem til slutningen af juni 2025, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

I din praktikperiode tager vi hensyn til de krav, der stilles til dig fra universitetet, herunder tid til at skrive nødvendige afleveringer. Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik i SIRI.

Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek og en personundersøgelse gennemført af Politiets Efterretningstjeneste.

Er du vores nye praktikant?

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, karakterudskrift og evt. eksamensbevis mv. senest søndag den 5. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
København
Praktikant
Hovedstaden
Elev og Trainee
København
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    EDC - Poul Erik Bech

    Vi søger en praktikant til vores økonomiafdelingen i indre København til januar 2026

    Fuldtid

    Bremerholm 29, 1069 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Bremerholm 29, 1069 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Toldbodgade 33, 1253 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job