Du bliver tilknyttet relevante projekter og indgår i et dagligt samarbejde med både civile og militære medarbejdere ud fra en vurdering af din specifikke faglighed og forudgående kvalifikationer. Vores arbejde i foråret 2025 inkluderer blandt andet moduler på Forsvarets officersskoler, militærhistorisk analyse (1939-nu) samt forskning i hybrid krigsførelse, atompolitik, maritim strategi, intra-statslige konflikter, våbenkapløbet i cyberspace, stabiliseringsindsatser, stormagtskonkurrence i Arktis og samfundssikkerhed.
Praktikstillingerne er fysisk placeret på Svanemøllens Kaserne på Østerbro i København.
SEKTION FOR STRATEGI
Er du fascineret af forsvars- og sikkerhedspolitik? Ønsker du at dykke ned i komplekse spørgsmål om Danmarks strategiske rammebetingelser?
Sektion for Strategi har til opgave at undervise, forske, levere myndighedsbetjening og formidling i Strategi. Vores vidensproduktion er rettet imod de sikkerhedspolitiske udfordringer, der har relevans for Danmark og Forsvaret. Vi uddanner Forsvarets officerskorps i strategisk tænkning, og bibringer dem viden og kompetencer, der gør dem i stand til at agere i et omskifteligt strategisk miljø.
Som praktikant i Sektion for Strategi bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile ekspertiser mødes. Du bliver tilknyttet forsknings- og analyseprojekter, hvor du både får mulighed for at arbejde selvstændigt under vejledning af erfarne forskere og sammen med dygtige kollegaer. Din hverdag omfattet opgaver såsom undervisningsstøtte, forskningsassistance og projektudvikling. Du bidraget til kurser og moduler på Forsvarets officersskoler og deltage i forskningsprojekter. Derudover får du mulighed for at udvikle dine analytiske og formidlingsmæssige færdigheder samt lære at håndtere komplekse problemstillinger.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte studielektor Dorthe Nyemann på
[email protected] eller +45 7281 7588.
SEKTION FOR MILITÆRHISTORIE OG KRIGSTEORI
Vil du gerne prøve dig selv af i et dynamisk miljø, hvor militærhistorie og krigsteori er i centrum?
Sektionen for Militærhistorie og Krigsteori har til opgave at forske og undervise i militærhistorie og krigsteori. Gennem forskning i tidligere konflikter og krige kan der indvindes viden, der kan informere udviklingen i fremtidige konflikter. Sektionen gennemfører forskningsbaseret undervisning på officersskolerne, Master i militære studier, efteruddannelseskurser og årlige Staff Rides i Europa. Som praktikant i Sektionen bliver du inddraget i forskningsprojekter om militærhistorie og krigsteori, og du vil ligeledes støtte undervisningen på Forsvarsakademiets uddannelser. Gennem praktikforløbet får du indsigt i såvel specifikke krige og konflikter som militære doktriner og strategier, og du indgår i sektionens flerfaglige miljø – både selvstændigt og sammen med kollegaer.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte major Adam Buschard på
[email protected] eller +45 7281 7668.
CENTER FOR STABILISERINGSINDSATSER (CFS)
Er du interesseret i sikkerhedspolitik, internationalt sikkerhedssamarbejde og stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter? Vil du prøve kræfter med en dynamisk hverdag, som både inkluderer planlægning og implementering af konkrete projekter samt analyse og formidling af sikkerhedspolitiske dilemmaer?
CFS underviser, forsker og udvikler projekter, der relaterer sig til Danmarks militære stabiliseringsindsatser i bl.a Irak, Guineabugten, Afghanistan & Pakistan, Georgien, Moldova samt Sahel-regionen. Centeret udgør et unikt krydsfelt mellem forskning, undervisning og internationale sikkerhedssamarbejder i praksis gennem dets bidrag til Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden.
Stillingen hos CFS indebærer forskellige opgaver i en omskiftelig hverdag, herunder assistance til gennemførelsen af internationale projekter, analyse, forskning, planlægning og undervisning. Desuden består arbejdet også i at undersøge et selvvalgt emne og på baggrund heraf skrive en kort selvstændig publikation. Forudgående viden om et eller flere af centerets indsatsområder er en fordel – men ikke et krav.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på
[email protected] eller +45 4170 3717.