1. Alle Job
  2. Detail- og engroshandel
  3. Aarhus
Udløber snart

HiTalento ApS

Premier Is søger en engageret og serviceminded forpagter til at overtage Den Permanente i Arhus

Fuldtid

Permanent

8260 Stavtrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2875119
|
Indrykket for 34 dage siden

Forpagter søges til Den Permanente i Aarhus

Driver du allerede din egen forretning, eller har du altid drømt om det? Så tilbyder Premier Is dig en enestående mulighed for at drive din egen isbutik ved en af Aarhus’ mest ikoniske strande!

Premier Is søger en engageret og serviceminded forpagter til at overtage Den Permanente, smukt beliggende ved Aarhus bugten med udsigt til badeanstalten og Djursland. Lokationen har for nyligt været i offentligt udbud ved Aarhus Kommune, og retten til at drive ishus samt muligheden for at videreudvikle stedet er vundet af Premier Is – og vi har ambitiøse planer for dette ikoniske sted!

 

Om stillingen: Som forpagter vil du være ansvarlig for den daglige drift af butikken, herunder personaleledelse, lagerstyring og kundeservice. Du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på butikken og skabe en unik oplevelse for vores kunder. Udover is byder menukortet på et udvalg af fødevarer, herunder sandwich, middagsretter, burgere, pizza, kaffe, te, kakao og kage – dog med isen som den absolutte hovedattraktion.

Dine primære ansvarsområder:

  • Daglig ledelse og drift af isbutikken.
  • Sikre høj kundetilfredshed gennem fremragende service.
  • Lagerstyring og bestilling af varer.
  • Planlægge ressourcer og prioritere arbejdsopgaver effektivt.
  • Ansætte, oplære og motivere medarbejdere.

 

Din profil:

Du er en erfaren leder med evnen til at drive en forretning og instruere, motivere og skabe retning. Din stærke sans for planlægning og struktur sikrer, at du bevarer overblikket – selv når tempoet er højt. Vi ser gerne, at du har erfaring fra detailhandel eller lignende stilling, gerne inden for fødevarer, med en økonomisk ballast til at starte op, inkl. behov for en kassekredit samt depositum. Kendskab til egenkontrol og fødevarehygiejne er en fordel, og du skal tale dansk, både mundtligt og skriftligt.

Som person er du resultatorienteret og handlekraftig med en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver. Du er udadvendt, smilende og ambitiøs – dit humør smitter af på dine omgivelser, og du er ikke blev for at udfordre status quo og bringe nye idéer i spil.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Premier Is får du en stærk og professionel samarbejdspartner, der investerer tid og ressourcer i at udvikle Den Permanente – både når det gælder branding, indretning og produktudvikling. Vi forventer naturligvis, at du deler samme engagement.

Dertil får du:

  • Et stærkt brand og kvalitetsprodukter med stor efterspørgsel.
  • En spændende og udfordrende rolle i en virksomhed med vækstambitioner.
  • Mulighed for god indtjening, der afspejler din indsats.
  • En unik placering i oplevelsesøkonomien med højt potentiale.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgning: Når du ansøger, bedes du i dit CV fortælle os, hvad der motiverer dig, og hvordan denne stilling passer til dine behov og ambitioner. Vi holder løbende samtaler og fjerner stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Christian Kampmann, på telefon 2030 3743.

 

Om Premier Is – Mejerigaarden

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark.

Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark. 

Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum. 

Al isproduktion foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 80 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. ”Mejerigaarden”, ”Gammeldags flødeis”, ”Premier Is”, ”Polar Is” og ”Underground”.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Butikschef
Aarhus
Butikschef
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    PIECES

    Store Manager

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 72, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ravnsøvej 54, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 4, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

Søg efter andre job