1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Slagelse
Nyt job

Flådestation Korsør

Premierløjtnant til besættelse af stillingen som driftsofficer (DRO) til Fregatten IVER HUITFELDT

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2833462
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du klar på en udfordring?

Forsvaret søger en dedikeret og engageret premierløjtnant til at tage roret som driftsofficer (DRO) på den imponerende Fregatten IVER HUITFELDT. Er du personen, der kan balancere mellem effektiv drift og god kollegial stemning? Så er jobbet måske lige noget for dig!

OM OS
Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT blandt Danmarks mest avancerede arbejdspladser, når det drejer sig om moderne teknologi. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.

Fregatten IVER HUITFELDT er i gang med det første af ialt tre indsættelsesår som enhed på højt beredskab. Fregatten har i 2024 bl.a. løst centrale opgaver i f. m. indsættelse i Rødehavet i rammen af Operation Prosperity Guardian og senere som Danmarks bidrag til Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1) i Atlanterhavet.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser, efteruddannelse og mulighed for udlån til øvelsessejladser og INTOPS.

Vi ligger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.

Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone ombord. Samarbejde, professionalisme, udvikling og målrettethed er nøgleord i vores hverdag.

OM STILLINGEN
Som driftsofficer (DRO) bliver du en bærende del af Teknisk Division som består af fire officerer, to sergenter samt 18 menige maskinfolk og elektrikere. Teknisk division består af såvel erfarne som nye medarbejdere.

Teknisk Division er opdelt i to sektioner, henholdsvis EL-sektionen og MS-sektionen. Begge sektioner ledes af en officer, og det bliver din opgave at være leder for maskinsektionen. Maskinsektionen består af en sergent og 10 menige.

Teknikdivisionen arbejder til dagligt med at vedligeholde og servicere skibets mange tekniske systemer, det bliver således dit ansvar at planlægge og koordinere vedligehold og eftersyn i samarbejde med divisionens øvrige officerer - herunder registrering i SAP PM i forhold til DNV.

Når enheden er indsat i øvelser eller kamp i KLART SKIB, er det bl.a. din opgave som PROPULSION MANAGER (PM) i samarbejde med enhedens elektroofficer (DCO-L) at udøve den overordnede ledelse af skibets driftpatrulje og reparteams med henblik på at sikre hurtig og effektiv udbedring af evt. kampskader på enhedens drivlinjer og derved at genvinde og opretholde kampevnen.

Den daglige omgangstone i teknikdivisionen er afslappet og med respekt for det enkelte individ. Vi værdsætter godt humør, fleksibilitet og faglig stolthed. Vi forventer, at du som leder udviser en god forståelse for disse dyder i din daglige ledelse, og har vilje og evne til at skabe samarbejde og medbestemmelse på tværs af personelgrupperne i skibet.

OM DIG
Du er uddannet teknisk officer i Søværnet. Du skal være klar til at arbejde intenst og professionelt sammen med den øvrige besætning. Du vil få ansvaret for faglært personel på forskelligt uddannelsesniveau, hvilket stiller krav til dine lederegenskaber og gennemslagskraft.

I intense perioder er det nødvendigt at have evnen til at prioritere opgaver og samtidig håndtere flere opgaver. Det stiller krav til din fleksibilitet, dit overblik og din professionalisme.

Det er ønskeligt, at du har sejlende erfaring og gerne som maskinteknisk officer, driftsofficer eller elektroofficer i DIV21 eller DIV22 – det er dog ikke noget krav. Kommer du direkte fra endt uddannelse, så målretter vi et uddannes- og udtjekningsforløb til dig, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

De danske DOST principper er fuldt integreret i DIV21 og dermed IVER HUITFELDT, du skal derfor være åben for DOST konceptet, og villig til at fortsætte udviklingen i DIV21.

Er det dig, vi søger?

Vi leder efter en premierløjtnant, der ikke alene kan håndtere kompleksiteterne i daglig drift, men også bidrage til et positivt arbejdsmiljø og effektivt samarbejde ombord. Kvalifikationer og kompetencer, vi gerne ser hos dig, inkluderer:

• Erfaring med ledelse og koordinering i en militær kontekst.
• Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
• Evne til at bevare overblikket og træffe gode beslutninger under pres.
• Engageret holdspiller, der værdsætter professionalisme og innovation.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at søge stillingen som driftsofficer (DRO) til Fregatten IVER HUITFELDT! Vi glæder os til at høre fra dig.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Dit daglige arbejdssted er Flådestation Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Fregattens Vedligeholdelsesofficer kaptajnløjtnant Mikey Ketel Jensen på [email protected] eller telefon +45 2279 8799. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025. Samtaler forventes afholdt uge 09/2025. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW), der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Premierløjtnant
Slagelse
Premierløjtnant
Sjælland
Andre erhverv
Slagelse
Andre erhverv
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Forsvarsministeriets Personalestyrelse

    Næstkommanderende til Forsvarets Dag i Slagelse

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job