1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre

Amager og Hvidovre Hospital

Presse- og kommunikationschef til Amager og Hvidovre Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2804411
|
Indrykket for 4 dage siden
Kan du sætte retningen for kommunikationen på et af landets største akuthospitaler? Kan du holde hovedet koldt, når hospitalet fylder i pressen? Og kan du se dig selv i rollen som leder for intern og ekstern kommunikation og ikke mindst god patientkommunikation?

Vi leder efter en solid, kreativ, skarp og velskrivende presse- og kommunikationschef, der kan drive vores kommunikation på tværs af platforme med fokus på patientinformation, intern og ekstern kommunikation, video og sociale medier. Du får desuden ansvaret for vores pressehåndtering, både den proaktive og den reaktive.

Din hovedopgave bliver at sætte mål og rammer for hospitalets samlede kommunikation sammen med stabschefen for Direktionssekretariat og Kommunikation, som du refererer til. Du bliver sektionschef for kommunikationsafdelingen og skal sikre og drive en fortsat professionel og nytænkende intern og ekstern kommunikation, der afspejler hverdagen på vores hospital med over 5.000 medarbejdere og et optageområde på 600.000 borgere. Du skal gerne have erfaring med forandringskommunikation, da vi står over for store forandringer bl.a. i forbindelse med den kommende sundhedsreform. Du får et tæt samarbejde med både stabschefen og direktionen.

En væsentlig del af stillingen er at rådgive direktion, afdelingsledelser og medarbejdere i både stabe og kliniske afdelinger, fx i håndteringen af svære pressesager. Du skal kunne samarbejde tæt med både direktion og afdelingsledelserne og bidrage til deres håndtering af sagerne samtidig med, at du forstår mediernes arbejdsform. Det er en fordel, hvis du har kendskab til og forståelse for en stor driftsorganisation, som fx et hospital, for sundhedsvæsnet generelt og for at arbejde i en politisk organisation.

Du bliver en del af Staben for Direktionssekretariat og Kommunikation, som har i alt 23 medarbejdere, og du vil få det daglige personaleansvar for medarbejderne i Kommunikationssektionen. De består af en digital konsulent med ansvar for bl.a. patientinformation, fire journalister, heraf en videojournalist, og to studenter. Alle er erfarne og fagligt velfunderede og arbejder selvstændigt inden for de mål og rammer, du sætter sammen med medarbejderne og stabschefen.

I Kommunikation idéudvikler og sparrer medarbejderne sammen hver dag for at omsætte de strategiske mål for kommunikationen på bedste vis til målgrupperne. Hospitalet ”udkommer” hver dag på mange forskellige platforme, vi kommunikerer både med alvor og et glimt i øjet og har altid et skarpt fokus på både tekst og det visuelle udtryk. Fx fylder video meget i vores hverdag. Du skal kunne sætte rammen for dette arbejde og gerne selv bidrage med ideer og idéudvikling.

I forhold til både den daglige drift i Kommunikation og dit arbejde ud i organisationen er ledelseserfaring en klar fordel. For at klare de skiftende opgaver i en organisation som aldrig står stille, er det desuden nødvendigt, at du er struktureret og kan holde det strategiske overblik. Du skal også kunne navigere, hvis dagen udvikler sig helt anderledes end planlagt, fx i forhold til pressehåndtering. Du forventes at være fleksibel i forhold til arbejdstid.

Om dig

  • Du har en kommunikationsfaglig uddannelse og/eller solid erfaring fra tidligere stillinger
  • Du har erfaring med planlægning og eksekvering af kommunikation i en stor driftsorganisation, herunder forståelse for interne og eksterne interessenter, målgrupper, valg af kanaler og budskaber
  • Du har organisatorisk overblik og en forståelse for at arbejde i en politisk ledet virksomhed med de logikker, der følger med
  • Du skal kunne lave direktionsbetjening og arbejde tæt sammen med direktionen på hospitalet
  • Du kan arbejde tæt sammen med stabschefen og bidrage til hospitalets strategiske kommunikation
  • Du har gerne ledelseserfaring, herunder fokus på trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
  • Du har kendskab til mediernes arbejdsform, og du har en sikker hånd i pressehåndteringen
Arbejdssted
Administrationen hører til på Hvidovre Hospital i Hvidovre.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes som sektionschef efter overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevante faglige organisation.

Proces
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. april 2024. Der er ansøgningsfrist den 14. januar 2024. Første samtalerunde afholdes den 22. januar og anden samtalerunde afholdes den 3. februar.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til stabschef Anne Thesbjerg Christensen, tlf. 93958188, eller kommunikationskonsulent og daglig koordinator, Maria Schouboe Sloth, tlf. 29424182.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Hvidovre
Sektionschef
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Hvidovre Kommune
    Nyt job

    Hvidovre Kommune - Hjemmeplejen og Sygeplejen

    Vi opnormerer 2 ledere til aftenvagt i Hjemmeplejen, en sygeplejerske og en SOSU-assistent

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket i dag

    Et stærkt makkerskab i duo-ledelse skaber ro, retning og resultater. Sammen gør vi aftenvagten bedre for alle. Vil du sammen med en lederkollega lede aftenvagter i vores Hjemmepleje? Vi søger lige nu ... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Nordholmen 10, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Krogstens Alle 47, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du være med til at skabe en lærende arbejdsplads, hvor høj faglighed og tværfagligt samarbejde er hjørnesten i forhold til at indfri vores ambitioner for Krogstenshave Plejehjem? Visionen er klar:... Læs mere
    Hvidovre Kommune
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Byvej 248A, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    16 fantastiske medarbejdere glæder sig til at få en afdelingsleder Vi søger en dynamisk og udadvendt person til at varetage jobbet som afdelingsleder i vores vuggestueafdeling i Børnehuset Vildmarken.... Læs mere
    Hvidovre Kommune
Søg efter andre job