1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Frederiksberg

Red Barnet Presse & SoMe

Presseansvarlig til Red Barnet: Verdens børn på dagsordenen

Fuldtid

Permanent

Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842614
|
Indrykket for 3 dage siden

Red Barnet søger en presseansvarlig med et skarpt blik for de gode historier, der gør indtryk og bidrager til at kvalificere debatten om børns liv og rettigheder. En kollega med stort initiativ, politisk tæft, viden om internationale forhold og lyst til at være en del af et dygtigt og rart hold, der arbejder for verdens bedste sag.

Hver eneste dag går børneliv tabt. Børn udsættes for overgreb og oplever ubærlige svigt. De bliver frarøvet deres barndom. Det vil Red Barnet ikke acceptere. Børn har ret til den bedste start på livet. Og ret til at blive hørt. Både i Danmark og resten verden.

Som presseansvarlig i Red Barnet bidrager du til at sætte verdens børn højt på dagsordenen i medierne og placere Red Barnets stemme, viden og erfaringer centralt i den offentlige debat. Dit stofområde er de dagsordener, der knytter sig til vores internationale arbejde.

Teamet
Du bliver en del af Red Barnets presse- og SoMe-team i afdelingen Kommunikation & Politik sammen med pressechefen og to journalister, der har andre stofområder, samt en SoMe-redaktør. I tæt samarbejde med Red Barnets generalsekretær og eksperter i resten af organisationen arbejder vi for at sætte børn på dagsordenen med det mål at styrke deres rettigheder og skabe de bedste rammer for gode børneliv.

Presseteamet er ofte indgangsdør til Red Barnet. Vi har stor offentlig bevågenhed, så du skal sætte pris på en travl og alsidig hverdag. Presseteamet håndterer dagligt en bred vifte af pressehenvendelser, der spænder vidt i indhold og omfang. Du vil få en meget væsentlig opgave i at byde Red Barnets egen viden og historier om vores internationale arbejde ind til medier, hver gang muligheden opstår.

Foruden presseteamet tæller afdelingen for Kommunikation & Politik et politisk team og et kommunikationsteam. I vores afdeling løfter vi i flok. Vi sætter pris på at have det sjovt – også når det går tjept. Vi arbejder fleksibelt, vi researcher og udvikler i fællesskab de væsentlige historier, der kan kvalificere den offentlige debat om børns liv og rettigheder samt sikre, at børnenes stemme bliver hørt, og at ingen er i tvivl om, hvad Red Barnet står for.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • At drive Red Barnets pressearbejde – med specifikt ansvar for de internationale dagsordener, og i samarbejde med de øvrige kollegaer i presseteamet, med det mål at sikre høj synlighed og gennemslagskraft i danske medier.
  • At være i løbende dialog med medier om Red Barnets internationale indsatser og budskaber, samt opbygge og styrke relationer til journalister og andre interessenter.
  • At bidrage til den daglige eksekvering og prioritering af historier med øje på vores strategi, prioriterede mål og dagsordener.
  • At skrive debatindlæg, kronikker, pressemeddelelser og andet skriftligt arbejde.
  • At varetage pressetelefonen i samarbejde med resten af presseteamet.
  • At bidrage kreativt til afdelingens fælles idéudvikling og analyse af aktuelle børne-, humanitære-, udenrigs- og udviklingspolitiske debatter.
  • At klæde talspersoner og generalsekretær på i forbindelse med interview og oplæg.
  • At bidrage til Red Barnets kommunikation på SoMe.

Din profil
Du har flere års erfaring som journalist i et redaktionelt miljø eller med pressearbejde i en politisk organisation. Du er uddannet på bachelor- eller kandidatniveau inden for journalistik eller kommunikation eller har anden relevant journalistisk erfaring. Du har kendskab til eller erfaring med internationalt udviklingsarbejde, humanitære katastrofer mv. Og du er generelt god til at sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger.

Du er analytisk, initiativrig og arbejder selvstændigt. Din grundighed sikrer et højt fagligt niveau og bidrager til at værne om Red Barnets troværdighed. Du har en løsningsorienteret tilgang til arbejdet, og det falder dig naturligt at tage ansvar og løfte opgaver som del af et team. Du kommunikerer godt og fejlfrit både skriftligt og mundtligt, og du synes, det er sjovt at finde og formulere de gode pressehistorier. Du har et stort medienetværk og kender de forskellige mediers logik og arbejdsgange. Du er fleksibel og parat til at arbejde på skæve tidspunkter, når det er nødvendigt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund.

Ansættelse i en AC-stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse den 1. maj 2025 – eller hurtigst muligt derefter.

Red Barnet arbejder for en høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Hvis arbejdet tillader det, har du blandt andet mulighed for at arbejde hjemmefra. Red Barnets ønske om at være en fleksibel arbejdsplads afspejles også i vores overenskomsten og fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen kan du vælge, hvordan du vil anvende 4,33 % af din løn. Beløbet kan anvendes til frihed med løn (fritvalgsdage), eller til pension udover de 15 % betalt af Red Barnet, og du kan også vælge at få fritvalgsprocenten udbetalt som løn. De fleste medarbejdere i Red Barnet har derudover flextid, og alle har ret til barns 1. og 2. sygedag.

Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2025, og interview forventes afholdt i uge 12 og 13.

Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem.

Spørgsmål?
For eventuelle spørgsmål kontakt Direktør for Kommunikation & Politik, Janne Tynell: [email protected].                           

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Presseansvarlig
Frederiksberg
Presseansvarlig
Hovedstaden
Marketing
Frederiksberg
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Feriepartner Danmark

    Studentermedhjælpere til Salg & Marketing

    Deltid

    Mynstersvej 5, 1827 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Falkoner Alle 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Wilkensvej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job