1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Finansministeriets departement

Pressechef til Finansministeriets departement

Fuldtid

Permanent

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2833388
|
Indrykket for 87 dage siden

Finansministeriet søger en ny kontorchef til at stå i spidsen for ministeriets arbejde med presse og kommunikation. I stillingen får du mulighed for at skabe synlighed og sætte en markant dagsorden i et centralt ministerium med store ambitioner for det danske samfund.

Om stillingen 

Som pressechef er du med til at sikre, at Finansministeriets budskaber brænder klart og balanceret igennem i mediebilledet baseret på et troværdigt, kompetent og fagligt funderet grundlag. Det handler både om langsigtet kommunikation såvel som proaktivt og opsøgende pressearbejde.

Du får ansvar for:

  • Betjening af ministeren og ministeriet i presse- og kommunikationssager
  • Departementets pressearbejde, herunder dag-til-dag pressehåndtering
  • Servicering af journalister, herunder proaktivt og strategisk pressearbejde.

Presse- og kommunikationsenheden består foruden pressechefen af fire presse- og kommunikationsmedarbejdere samt tre studenter. Organisatorisk er enheden placeret i departementets Minister- og Ledelsessekretariat, og du får derfor også en bred kontaktflade til kontorerne i departementet samt Finansministeriets styrelser. Ledelsesopgaven vil desuden foregå i tæt samarbejde med kontorchefen i Minister- og Ledelsessekretariat.

Om dig

Stillingen kræver, at du er dygtig til at omsætte politiske dagsordener til nyheder, og at du er i stand til at formidle faglige indsatser, aftaler og udspil på nærværende og relevant vis. Dette indebærer bl.a., at du kan skabe dig overblik på tværs af ministerområdet, samt at du er proaktiv og opsøgende i forhold til kommende dagsordener og medierne generelt.

Vi lægger særligt vægt på, at du har:

  • Evnen til selvstændigt at integrere og koble økonomi, politik og kommunikation på en måde, der skaber mærkbare resultater og får processer til at køre smidigt
  • Erfaring med politisk og strategisk kommunikation 
  • Kendskab til den offentlige sektor og arbejdsgangene på Christiansborg og/eller centraladministrationen generelt
  • Kendskab til pressen, mediernes arbejdsform og blik for den gode historie
  • Ledelseserfaring eller et tydeligt ledelsespotentiale
  • Gode samarbejdsevner samt en opsøgende og dialogorienteret tilgang til samarbejde og relationer.

Om os

Minister- og ledelsessekretariatets opgaveløsning bygger på holdindsats og samarbejde. Vi har vores hverdag omkring ministeren og departementschefen, og arbejder tæt sammen med departementets fagkontorer og ministeriets styrelser for at sikre, at ministeren og ledelsen får den bedst mulige betjening.

Du vil få ledelsesansvar for en gruppe medarbejdere, som er højt kvalificerede, selvstændige og top motiverede. Og så bliver du også en del af en faglig stærk og ambitiøs chefgruppe.

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau, og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner. (Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen).

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Line Nørbæk, på mail [email protected] eller tlf. 91 39 94 41.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Ansøg via knappen ”Søg stillingen” senest den 16. februar 2025. Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Kongen. 

Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen senest den 1. april 2025.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pressechef
København
Pressechef
Hovedstaden
Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Selvstændig og strategisk AC’er til understøttelse af centerledelsen i Diagnostisk Center, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Lige nu søger vi en Leverancekoordinator til vores Erhvervsteam til at sikrer leverancen og koordineringen af vores ladeløsninger til vores erhvervskunder. Vil du med på rejsen mod at skabe en lysere ... Læs mere
    Clever A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Amaliegade 18, 1256 København K, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Amager Boulevard 70, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job