1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

Presserådgiver til Fødevareministeriet

Fuldtid

Permanent

Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2751157
|
Indrykket for 5 dage siden

Vil du være med til sætte dagsordenen, når den sparsomme spalteplads til den gode historie kræver kreativitet og den rette vinkel? Fødevareministeriet søger en initiativrig, faglig robust presserådgiver eller journalist til ministeriets presseafdeling. Er det dig?

Fødevareministeriet er placeret midt i nogle af tidens største udfordringer. Som presserådgiver i Fødevareministeriet får du mulighed for at spille en aktiv rolle i formidlingen af politiske dagsordener – lige fra vores madkultur til bæredygtige løsninger i fiskeriet og landbruget.

Du vil være tæt på de politiske beslutninger og bidrage til at gøre en kommunikativ forskel på et område med stor betydning for samfundet, fordi ministeriets arbejde påvirker menneskers og dyrs liv, sundhed og velfærd.

Om stillingen
Du vil få en central og strategisk rolle i et energifyldt og dygtigt kommunikations- og presseteam med fokus på rådgivning af såvel minister som departementschef og kollegaer i departementet. Sammen med kontorchefen for kommunikation- og presse og de øvrige presserådgivere skal du udvikle, implementere og drive ministeriets pressestrategi og have tæt kontakt med minister, journalister og medier på daglig basis.

Du vil blive en del af et ministerium med høj faglighed, hvor du skal have tæt sparring med ministeriets fagfolk og departementets styrelser, og du vil blive en del af en organisation med stærk fokus på god og sikker forvaltning.

Du vil bl.a. skulle:

  • Være i stand til at se den gode pressevinkel og proaktivt opsøge de gode pressemuligheder
  • Være skriftlig stærk og kende til de journalistiske formater
  • Tænke kreativt og sikre, at ministeriets budskaber når ud og bliver forstået af offentligheden
  • Have politisk tæft og kendskab til mediedynamikker
  • Sparre med kolleger internt og på tværs af fagligheder
  • Være indstillet på fleksible arbejdstider og tage del i en pressevagtordning

Vi har brug for en kollega med:

  • En relevant kandidatuddannelse eller en uddannet journalist
  • Flere års erfaring som journalist eller med presse- og kommunikationsarbejde fra centraladministrationen, Christiansborg, en kommune el. lign.
  • En god og hurtig pen, som også kan formidle komplicerede sager på en letforståelig måde
  • En udadvendt kollega med god energi, gåpåmod, skæve ideer og faglig stolthed

Om ministeriet
Der er ca. 135 medarbejdere i departementet, som er centralt beliggende i København tæt på metro og Christiansborg. I hele ministeriet med de to styrelser er vi ca. 2.200 medarbejdere, der arbejder tæt sammen.

Vi har stor tillid og respekt for hinanden, vi er gode til at samarbejde, vi har det sjovt sammen, og vi tilstræber en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten eller den til enhver tid gældende overenskomst for journalister i statens tjeneste. Herudover kan der forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer.

Du kommer til at indgå i departementets pressevagtordning.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger vedlagt ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 17. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Inviteres du til en samtale, vil du aftenen inden skulle løse en opgave hjemme af en times varighed. Desuden kan der blive anvendt andre former for test i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Du kan læse mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvm.dk og på de tilhørende styrelsers respektive hjemmesider.

Yderligere oplysninger

Ønsker du mere viden om den ledige stilling, kan du kontakte pressekoordinator Jacob Zacher (21 84 44 12). Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Anders Bo Hansen (tlf. 61 88 90 29).

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Journalist
København
Journalist
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    FOA - Fag og Arbejde

    FOA Forbund

    Fagbladet FOA søger digital journalist

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en skarp journalist, der kan formidle komplekse emner på en letforståelig måde? Har du flair for at producere indhold på tværs af platforme og versionere det, så det rammer alt fra social- og su... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en idérig og digitalt stærk journalist, der har erfaring med at skabe engagerende indhold, der sætter dagsordenen? Brænder du for at opbygge fællesskaber og føre vigtige debatter for FOAs medlem... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du ekspert i at fange folks opmærksomhed på sociale medier – ikke mindst med video? Kan du forvandle vigtige historier til engagerende opslag, der skaber dialog og fællesskab blandt FOAs medlemmer ... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune søger en ny presserådgiver til Overborgmesterens Sekretariat. Du vil være helt tæt på den politiske ledelse i Københavns Kommune og det daglige arbejde med ho... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job