Vores kunde FJ Industries A/S oplever stor ordretilgang, og søger derfor en presseteknikker til 4 dags aftenhold til deres pulverpres afdeling.
Dine arbejdsopgaver Som presseteknikker i pulverpres afdelingen, vil dine primære opgaver være at samle presseværktøjer til produktion, indkøring af værktøj til produktion og sikre den rette kvalitet via kvalitetskontrol, samt adskiller af værktøjer og kontrol for skader og slid efter produktion. Opsætning og klargøring af robotter til håndtering af emner efter presning samt programmering af robotter ved ændring af håndtering eller ved opstart af nye produkter. Derudover skal du være behjælpelig under produktionen i forbindelse med problemløsning.
Om dig
Du er faglært maskinarbejder, industriteknikker, værktøjsmager eller mekaniker, alternativt har du erfaring som opstiller fra lignede produktion. Vi forventer at du tager ansvar for dine opgaver og motiveret for at arbejde i en spændende virksomhed i positiv udvikling.
Vi søger en person, der:
- Trives i en travl hverdag, hvor der til tider er pres på
- Er omhyggelig og grundig i sit arbejde
- Har sans for præcision og nøjagtighed helt ned til få tusindedele af en millimeter
- Udviser kvalitetsbevidsthed og bliver ved indtil tingene er færdige og i orden
- Har flair for tal og matematik og er indstillet på at samarbejde på tværs af forskellige afdelinger.
Det er et krav, at du evner at læse tegninger og sikre korrekt brug af forskelligt måleudstyr (mikrometer, måleure, dorne, skydelære), da de arbejder med fine tolerancer.
Vi tilbyder Du bliver en del af en spændende virksomhed, hvis kernekompetence er centreret om konstruktion og fremstilling af produkter i pulvermetal. Vi tilbyder et alsidigt job med mange udfordringer på et højt fagligt niveau, hvor du selv er med til at planlægge og tilrettelægge dine opgaver - dog afstemt efter produktionens behov. Du vil ved opstart gennemgå en intern træning, så vi sikrer de rette kompetencer til udførelse af dine opgaver. Denne træning vil foregå på daghold, så du vil skulle arbejde på daghold de første 4-8 måneder. Herefter overgår man til fast aftenhold. Tiderne er:
Daghold: Mandag til onsdag fra 06.30-14.30 torsdag fra 06.30-14.00 fredag fra 06.30-12
Aftenhold: Mandag til onsdag fra 14.50-00.15 torsdag fra 14.20-23.45
Der er tale om et T&H forløb med opstart hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Trine Jørgensen på 4412 4986 fra 09.00-14.00 mandag-fredag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir