1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København
Nyt job

PROSELECTION ApS

Proaktiv Controller søges til RØNNOW LETH & GORI

Fuldtid

Permanent

Hammerensgade 1, 1267 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2833524
|
Indrykket for 1 dage siden

Beskrivelse

 

 

 

Er du en detaljeorienteret og talstærk Controller? Drømmer du om at blive en del af en spændende virksomhed, hvor du får muligheden for at udvikle kompetencer inden for projektøkonomi? Så søger RØNNOW LETH & GORI en dedikeret Controller til at indgå i deres team og bidrage til at sikre virksomhedens fortsatte vækst og succes. Har du mod på at blive en del af en virksomhed i udvikling, så er denne stilling som Controller det næste skridt i din karriere.

RØNNOW LETH & GORI søger en medarbejder, der formår at formidle projektøkonomien til projektlederne klart og præcist, med henblik på at videreudvikle medarbejdernes kompetencer på området, så processerne bliver strømlinet på tværs af organisationen. Du får en bred berøringsflade med alsidige arbejdsopgaver inden for økonomi med fokus på controlling af projekter. Du vil blive en aktiv del af økonomiteamet, hvor du vil bidrage til at optimere og etablere effektive arbejdsgange og processer. Dette job tilbyder fremragende muligheder for personlig og faglig udvikling.
  
Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:

  
Arbejdsopgaver
  

  • Projektøkonomisk support til projektledere og ledelse
  • Sagsoprettelse og prislister
  • Budgettering og ressourceplanlægning
  • Igangværende arbejder
  • Likviditetsstyring
  • Assistere med byggeregnskaber
  • Nøgletal, analyser og rapportering
  • Driftsøkonomistyring og regnskabsassistance
  • Ad hoc



  
Om virksomheden
RØNNOW LETH & GORI er et tegnestuefælleskab stiftet i 2021 af Rønnow Arkitekter (1970) og LETH & GORI (2007) baseret på fælles kerneværdier. Siden stiftelsen har RØNNOW LETH & GORI været (koncern-) moderselskab for de to helejede arkitektvirksomheder Rønnow Arkitekter og LETH & GORI. Projekterne udgør virksomhedens produktion. Rønnow Arkitekter varetager i særlig grad restaurering af historiske bygninger som for eksempel Det Kongelige Teater, Fredensborg Slot, Rosenborg Slot og Christiansborg. Projekterne løses ofte i samarbejde med statslige og andre offentlige bygherrer via flerårige rammeaftaler. Rønnow Arkitekter er specialister på området. LETH & GORI varetager i højere grad end Rønnow Arkitekter også udvikling af nye byggerier og tilbygninger særligt inden for det kulturelle område.
  
Efter etableringen af RØNNOW LETH & GORI er alle virksomhedens medarbejdere i 2023 blevet samlet på en ny fælles adresse i Gl. Dok Pakhus på Christianshavn med en flot udsigt over Københavns Havn. Her arbejder de i åbne lokaler, der også indeholder udstillingsrummet Værksted for Arkitektur, som flere gang årligt afholder arrangementer. Tegnestuen er præget af høj faglighed, erfaring og et inspirerende arbejdsmiljø.
  
  

Du tilbydes

  

  • 37 timer pr. uge
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Fleksible arbejdstider inden for alm. kontortid
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Sociale arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer

  

Personlige kompetencer
Som Controller er du lærelysten, proaktiv og nysgerrig på at udvikle dine kompetencer inden for projektøkonomi. Du har en stærk interesse for tal og IT og trives med at analysere data for at skabe indsigt og værdi. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret samtidig med, at du er åben for sparring og feedback, der kan styrke din faglige udvikling. Du har en naturlig interesse for at præcisere og optimere økonomiske processer. I din rolle bliver du en vigtig sparringspartner for projektlederne, hvor du kommunikerer økonomiske analyser på en klar og forståelig måde. Du trives i et dynamisk miljø og ser muligheder for at udvikle dine færdigheder i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  
IT-kompetencer
Stærke IT-færdigheder. Virksomheden anvender AutoPilot til projektstyring, samt E-conomic. Kendskab anses som en fordel, men er ikke et krav.
  
Erfaring & uddannelse
Relevant økonomisk uddannelse. Dertil minimum 2-3 års relevant arbejdserfaring inden for økonomi.
  
Sprog
Dansk
  
Kontaktpersoner
Torben Jørgensen & Josephine Lund Nielsen
  
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 
  
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
  
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Controller
København
Controller
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    PROSELECTION ApS

    Omstillingsparat og selvstændig Controller søges til Dansk Erhverv

    Fuldtid

    Hammerensgade 1, 1267 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du struktureret og detaljeorienteret med passion for at arbejde med komplekse og varierede opgaver? I regnskabsafdelingen i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune søger vi en dedikeret... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Bredgade 30, 1260 København K, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Eliasgade 10, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job