Vil du være med til at sikre stabil drift, sikker styring og effektive arbejdsgange i forbindelse med hospitalernes anvendelse af mobile enheder? Så har vi et job til dig! Vi kan tilbyde en nyoprettet stilling, hvor du har rig mulighed for selv at bygge op, bygge til og bygge ud.
Hvad har vi brug for? Vi søger en engageret kollega, der kan skabe overblik, struktur og brænder for at følge op på strategiske tiltag. Du vil i tæt samarbejde med dygtige specialister og sektionens chef skulle planlægge og koordinere en række indsatser, der tilsammen vil modne anvendelsen af mobile enheder i regionen.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af at:
- bidrage til CIMT´s overordnede mobilstrategi, samt forestå oversættelsesarbejdet til det taktiske og operationelle niveau
- højne samarbejde internt i CIMT og ud mod hospitaler og centre
- være garant for implementering nye tiltag og beslutninger, samt sikre en kontinuerlig opfølgning
- sikre en hurtig implementering af nye tiltage og/eller sikkerhedsforanstaltning
- være SPOC på henvendelser vedr. mobile enheder, herunder straks afklaring og/eller igangsættelse af nye udviklingsspor
Fagligt forventer vi, at:
- Du er struktureret, kan skabe overblik og arbejder selvstændigt
- Du kan repræsentere Infrastruktur i tværgående faglige sammenhænge
- Du kan kommunikere og samarbejde på tværs i en stor organisation med mange interessenter og snitflader
- Du har erfaring med teknologianvendelse i sundhedsvæsenet
- Du kan skabe sammenhæng mellem strategiske målsætninger, processer og en daglig praksis
- Du har øje for det brede samarbejde og sikrer sammenhængen i hele værdikæden
Det er en stor bonus, hvis du:
- Har erfaring med at arbejde i Servicenow
- Har kendskab til MDM-styring
- Har indgående erfaring til ITIL-processer
Hvem er vi?
Sektionen Klientplatforme sikrer at regionens software, systemer og platforme leveres, opdateres og informationssikres.
- Team Desktopplatform leverer bl.a. software til og konfigurering af Region Hovedstadens Pc'ere
- Team Mobility leverer bl.a. software til og konfigurering af Region Hovedstadens mobile enheder samt virtuelle klientplatforme.
Hvem er du? Du har et ønske om at bruge din arbejdskraft og erfaring til at gøre en stor forskel for regionens hospitaler og patienter. Du vil også gerne:
Være i et miljø med kollegaer der har en høj teknisk, specialiseret faglighed
Have et job, hvor du har mulighed for at præge din egen hverdag med en stor grad af frihed under ansvar, fleksibilitet og tillid.
Være en holdspiller, der trives både med at samarbejde og med at arbejde selvstændigt
Arbejde i et travlt, men kollegialt miljø, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og sammen finde de bedste løsninger
CIMT - din nye arbejdsplads Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.
Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. Corona, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.
Ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.
Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Vil du vide mere? Så tøv ikke med at kontakte sektionschef Jan Rindom på telefon +45 29 60 55 20.
Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 24. marts 2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted – vi glæder os til at høre fra dig.