Vil du være med til at drive Danmarks største renseanlæg, og har du lyst til en alsidig arbejdsdag blandt dygtige og engagerede kollegaer? Så er du måske BIOFOS' nye procesmedarbejder.
Til vores Renseanlæg Lynetten søger vi en procesmedarbejder, der ikke er bange for at tage fat, og som trives med forskellige industrirengørings- og mindre drifts-og vedligeholdelsesopgaver. Du vil indgå i et team af procesmedarbejdere og teknikere i en bred afdeling med 46 medarbejdere.
Din hverdag i BIOFOS
Som vores nye procesmedarbejder i BIOFOS vil din primære arbejdsopgave være industrirengøring på anlægget. Det er vigtigt, at anlægget bliver rengjort, så vi opnår den mest optimale drift. Udover rengøring vil der løbende være oplæring indenfor operatørudført vedligehold og drift, samt mindre serviceopgaver
Om dig
Vi forventer, at du er en teamplayer, pligtopfyldende og ansvarsbevidst. Derudover har du et naturligt fokus på arbejdsmiljø og sikker adfærd. Erfaring med industrirengøring er en fordel, men bestemt ikke et krav.
Vi ser gerne, at du:
Vi tilbyder
Udover nogle fantastiske kollegaer vil du få:
Ansættelse
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med KL, og dit primære arbejdssted vil være på Renseanlæg Lynetten, men du skal være indstillet på, at der i særlige tilfælde også kan komme opgaver på vores to andre anlæg, Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen.
Da BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø, er det en forudsætning, at du vaccineres ved ansættelsen. Det drejer sig om følgende vacciner: polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccination.
Ansøgning og kontakt
Har du lyst til et arbejde, hvor du er fysisk aktiv, og du har gode kollegaer, så send dit CV hurtigst muligt og senest torsdag den 12. marts 2024. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig om at svare på 5 spørgsmål i forbindelse med stillingen du søger. Vi indkalder løbende til samtaler, og opslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Bemærk venligst, at vi kun modtager kandidater via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir