1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

NEXT Uddannelse København

Procesoperatøruddannelsen på NEXT er i stor vækst – det giver en mulighed for dig, der brænder for god undervisning

Fuldtid

Permanent

2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798835
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger lige nu to undervisere, der vil være med til at skabe et ambitiøst undervisningsmiljø med høj faglighed. Et undervisningsmiljø, der udfordrer, udvikler og danner vores elever både fagligt og socialt og gør NEXT til det bedste sted at være og lære som procesoperatørelev.
 

I takt med den store vækst, som den danske pharmaindustri har oplevet de seneste år, er interessen for uddannelse og karriere inden for branchen steget markant. Denne positive udvikling mærker vi tydeligt på NEXT, hvor procesoperatøruddannelsen er blevet særdeles eftertragtet. Det stigende antal ansøgere betyder, at vi nu søger flere engagerede undervisere, der kan være med til at sikre vores elever en solid kombination af teoretisk viden og praksisnær undervisning. 
En stor andel af vores mange procesoperatørelever arbejder efterfølgende med produktion i industrivirksomheder indenfor fødevare og pharma, men også inden for andre brancher med automatiserede produktionsprocesser. Vi er stolte af vores elever og den forskel, de efter endt uddannelse bliver i stand til at gøre som procesoperatører.
 

Hvorfor skal du vælge os?
I afdelingen NEXT Industri i Emdrup er vi 35 lærere og to uddannelsesledere. Du bliver en del af et engageret og kompetent team, der består af 14 undervisere og én uddannelsesleder. Underviserne i teamet har vidt forskellige uddannelsesbaggrunde, men fælles for dem er, at de  i fællesskab sikrer høj kvalitet i undervisningen, skaber plads til faglig og social udvikling, og dermed uddanner vores elever til dygtige og kvalitetsbevidste procesoperatører. 

Vi tilbyder et alsidigt job i en ambitiøs organisation, hvor to dage ikke er ens. Vi har et stort fokus på individuelt ansvar, kreativ frihed og ikke mindst et godt arbejdsmiljø, hvor udvikling og trivsel går hånd i hånd. Rammerne er fleksible og du får indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.


Primære arbejdsopgaver 

I samarbejde med resten af teamet skal du planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Du skal motivere og inspirere eleverne gennem både praktisk og teoretisk undervisning, samt udvikle undervisningen i forhold til den teknologiske og faglige udvikling på området. 

Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra procesindustrien og måske tidligere har arbejdet med LEAN, GMP, produktionsplanlægning eller andre discipliner i en procesvirksomhed. Vi sørger for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til undervisere.


Vi søger to undervisere, som f.eks.:

  • er uddannet procesoperatør, procesteknolog, ingeniør, maskinmester, automatiktekniker, industrioperatør, farmakonom eller har anden relevant uddannelse  
  • har erfaring fra proces- eller pharmaindustrien og kendskab til LEAN, GMP mm.
  • kan undervise i kemi, mikrobiologi, procesfysik og/eller naturfag
  • har en rammesættende og anerkendende tilgang til eleverne
  • har mod på at udfordre og udvikle sig selv og sine undervisningsevner
  • har humor og en positiv tilgang til arbejdet – vi kan nemlig godt lide at have det sjovt sammen
Det er vigtigt, at du er udviklingsorienteret og har et grundlæggende ønske om at være en god kollega, der gør sit bedste for at spille andre gode, så vi sammen kan nå vores mål – nemlig at uddanne dygtige procesoperatører til fremtiden.

Almene kvalifikationer 
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for at erhverve dem inden for tre år efter ansættelsen. 

Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT finansierer og som erhverves i arbejdstiden.


Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er på fuldtid med placering på vores campus i Emdrup – lige ved Emdrup st. 

Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.


Vi håber, at du kan starte d. 1. marts 2025 eller snarest muligt.


Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.


Ansøgning og kontakt
Hvis denne mulighed er noget for dig, så send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er 15. januar 2025, og viholder løbende ansættelsessamtaler.


Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mette Louise Milter Jakobsen på tlf. 24 21 59 91 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Procesoperatør
København
Procesoperatør
Hovedstaden
Underviser
København
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Professionshøjskole

    Adjunkt/lektor med humanvidenskabelige kompetencer til sygeplejerskeuddannelsen

    Fuldtid

    Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Vesterbrogade 37, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Smedetoften 12, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du skarp til de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, såsom matematik på A, fysik/kemi på A og/eller biologi på B eller A, og kan du lide at videregive din viden til unge i København? Er du også int... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Landemærket 11, 1119 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job