1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle

Processikre generalister til fordybelse og overblik

Fuldtid

Permanent

Lindevangs Allé 8, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2656079
|
Indrykket for 109 dage siden
Kan du have både udsyn og tunnelsyn, og har du blik for, hvornår der er behov for hvilket af de to? Vi søger stærke generalister, der vil være med til at få den komplekse boligskattereform helt i mål. Vi har brug for dig, der kan fordybe dig i et fagligt komplekst område, mens du sikrer fokus på de politiske intentioner, holder snor i bestillinger og afklaringer samt skriver notater og beslutningsoplæg.

Opgaver på tværs
Som generalist i kontoret Forretningsudvikling Beskatning 3 i Vurderingsstyrelsen vil din hverdag være omskiftelig og dine opgaver varierede. Om formiddagen kan der være behov for, at du understøtter vores forretningsudviklere med sparring om processer og produkter, eftermiddagen tilbringer du måske til workshop i en tværgående taskforce eller koordinationsgruppe. Næste dag skal der udarbejdes et svarudkast til Folketinget eller pressen og gives input til en fremdriftsrapport.

Er der brug for større eller mindre analyser og beslutningsoplæg, kan opgaven meget vel lande på dit bord. Der vil også være tilbagevendende opgaver som led i en ledelsesunderstøttende funktion, når der fx skal rapporteres på KPI’er og svares på høringer eller aktindsigter.

Samarbejdende og selvstændig
Din indgang til stillingen kan være mange; det vigtigste er, at du har procesforståelse, og kan sætte dig ind i komplekst stof, samtidig med at du kan bevare overblikket og se sammenhænge på tværs. Og så ser vi gerne, at du har gjort dig overvejelser om, hvorfor du tænker, at lige netop ejendomsskatteområdet kunne være interessant at arbejde med.

Vi har mange samarbejdsflader både internt i afdelingen, til resten af Vurderingsstyrelsen og til den samlede Skatteforvaltning og vores departement. Det er derfor afgørende, at du er god til at opbygge relationer og formår at sætte dig ind i de forskellige afsæt og behov, der er fra sagsbehandler- til ledelsesniveau.

Der er brug for, at du

  • Er systematisk og processtærk
  • Kan analysere og nedbryde problemstillinger
  • Kan skrive korrekt og klart
  • Har god omverdensforståelse
Det vil være en fordel, hvis du

  • Har flair for og erfaring med dataarbejde
  • Har erfaring med eller som minimum stor motivation for at arbejde i centraladministrationen
  • Har interesse for ejendoms- og/eller skatteområdet
  • Har en kandidatgrad i fx statskundskab, informationsvidenskab, sprog eller lignende.
Du kan være erfaren eller nyuddannet. Det vigtigste er, at du er åben og nysgerrig. Dine opgaver og din onboarding vil blive tilpasset dit udgangspunkt, men vi har indimellem travlt, så stillingerne kræver også selvstændighed og gåpåmod.

Udviklingskontor i vækst
Kontoret Forretningsudvikling Beskatning 3 i afdelingen Ejendomsbeskatning og Data har ansvar for ejendomsværdiskatten fra udvikling til drift. Det betyder, at vi i samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen videreudvikler IT-løsningerne til den fortsatte udmøntning af boligskatteforliget, samtidig med at vi i tæt samarbejde med vores driftsafdeling og Skattestyrelsen løbende sikrer, at boligejere bliver opkrævet korrekt ejendomsværdiskat på deres forskuds- og årsopgørelse.

Vi er et kontor, der består af 16 engagerede kolleger med mange forskellige baggrunde. Vi løser en samfundskritisk opgave, og vi véd, at vi ikke kan lykkes uden samarbejde, videndeling og godt kollegaskab. Hos os får du fleksibilitet og frihed under ansvar. Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads, hvor vi har fokus på den faglige og personlige udvikling og hjælper hinanden. Vi kan have travlt, men vi har også en uformel omgangstone, sociale arrangementer og gode rammer på Frederiksberg.

Boligskatteforliget og de nye vurderinger
Boligskatteforliget er et bredt politisk forlig, som sikrer, at nuværende boligejere ikke oplever pludselige stigninger i boligskatten ved overgangen til de nye regler i 2024. Forliget skal ses sammen med den politiske aftale om de nye ejendomsvurderinger. Forliget er udmøntet i den nye ejendomskattelov, som blev vedtaget i 2023. Du kan læse mere om de politiske intentioner i boligskatteforliget her.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV samt yderligere relevant materiale hurtigst muligt og senest 6. august 2024 via linket ”Søg stillingen”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Pernille Bjerrum på telefon 72 37 94 26 ([email protected]) (til og med 10. juli) eller kontorchef Nana Brings Jacobsen på telefon 72 37 39 93 ([email protected]) (fra 29. juli).

1.samtaler forventes afholdt den 13. august og 2. samtaler den 20. august 2024. Der kan indgå personanalyse og logisk test i forbindelse med samtaleforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Lindevangs Allé 8-12, Frederiksberg.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job-og-karriere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Frederiksberg
Konsulent
Hovedstaden
Økonomi
Frederiksberg
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

    Administrative konsulenter med fokus på eksamen, analyser og udvikling

    Fuldtid

    Falstersvej 5, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Trives du med at hjælpe kolleger og beboere – og kan du samtidig løfte de administrative opgaver? Vi søger en engageret administrativ medarbejder til vores beboelsesteam. Som administrator bliver du t... Læs mere
    Frederiksberg Kommune
Søg efter andre job