Trives du med at koordinere processer og flere på samme tid, har udpræget administrativt flair og ønsker en hverdag hvor du samarbejder tæt med forskere og administrative kollegaer. Så skal du søge mod Roskilde Universitet.På Institut for Mennesker og Teknologi har vi stor succes med øget hjemtag af eksterne forskningsmidler og har derfor brug for yderlige en kollega, der skal indgå i vores forskningsstøtteteam og varetage administrative opgaver generelt i post-award og samtidig være projektkoordinator for et EU-projekt.
Administrativ projektkoordinator til post-award forskningsstøtteI jobbet som projektkoordinator skal du primært varetage opgaver relateret til forskningsstøtte af bevillinger. Det vil sige:
- Stå for koordination af projektoprettelser og administrative opstartsmøder for nye projekter.
- Udarbejde og koordinere samarbejds- og databehandleraftaler i samarbejde med kollegaerne i forskningsstøtteteamet og den centrale juraenhed
- Koordination af ændringsanmodninger
- Bidrage til at systematisere og tilvejebringe ledelsesinformation, ledelsesgodkendelser og information til andre relevante enheder på Institut for Mennesker og Teknologi samt centrale enheder på RUC
- Koordinationsopgaver i større forskningsprojekter
I forskningsstøtte-teamet vil tre erfarende kollegaer tage sig af budgetopfølgning og -styring på projekterne.
Opgaverne vil fylde ca. 70% af en fuldtidsstilling og den resterende tid skal du være projektkoordinator for et EU-forskningsprojekt.
Projektkoordinator for stort EU-projekt
Vi har brug for en processtærk administrativ projektkoordinator til vores forskningsprojekt FoSSNet - Pan-European Food Systems Science Network, som har modtaget en stor bevilling fra EU. Forskningsprojektet startede primo 2024.
Du skal i tæt samarbejde med projektlederen stå for den administrative koordinering på tværs af et europæisk konsortium. Du kan læse mere om projektet
herOpgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet:
- Løbende sparring og koordinering med projektlederen
- Koordinering med kollegaer i administrationen
- Kommunikation på engelsk til og med projektpartnere på tværs af Europa
- Stå for Executive Board-møder, herunder dagsorden, indkaldelse og referat
- Tovholder på en række processer med mange aktører, eksempelvis
- Årlige afrapporteringer og review. Koordinere processen, præsentere den for projektets samarbejdspartnere, indhente og rykke for parternes bidrag, stykke udkast sammen, koordinere med kollega om den finansielle afrapportering, der også skal indgå i årsrapporten, samt kommunikere med EU project officer herom.
- Sætte dig ind i regler og procedurer for data management, forskningsetik og jura i samarbejde med tilknyttede eksperter og forskningslederen. Herunder udarbejde og formidle guidelines til projektpartnerne.
- Koordinere og understøtte udarbejdelse af interne politikker for projektets håndtering af eksempelvis Gender and diversity
Du har en erfaren kollega, som står for budgetstyring og -opfølgning af FoSSNet og du vil have et tæt samarbejde med vedkommende. Der vil være rig mulighed for sparring med den nuværende projektkoordinator, der på grund af travlhed er nødt til at give opgaven med at være administrativ projektadministrator for FoSSNet videre.
Det forventes, at FoSSNet-projektet fylder 30 pct af en fuldtidsstilling.
Om digVi lægger vægt på, at du;
- Er ekstremt god til at koordinere og holde styr på komplekse processer, det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at koordinere lignende processer
- Kan skrive og tale engelsk ubesværet
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og er indstillet på at fremlægge relevant på møder med mange deltagere
- Har en relevant uddannelse eksempelvis professionsbachelor, bachelor- eller kandidatuddannelse
- Kan skabe gode samarbejdsrelationer og har blik for at inddrage relevante parter
- Har fokus på at sikre at interne og eksterne krav og regler overholdes
- Arbejder systematisk, struktureret og i transparente processer
- Arbejder selvstændigt, er serviceorienteret og opsøgende
Forskningsstøtteteamet udgøres af en faglig koordinator og fire øvrige kollegaer. Alle har meget erfaring med forskningsstøtte, og der er vigtigt at vores kommende kollega er ivrig efter at bidrage til erfarings- og vidensudveksling, systematisere og udvikle arbejdsgange og – processer. Du vil skulle dele kontor med tre andre kollegaer fra teamet.
Teamet er en del af institutsekretariatet, hvor vi er 25 medarbejdere. Sekretariatet varetager opgaver relateret til instituttets økonomi og drift, understøttelse og økonomistyring af eksternt finansierede forskningsprojekter, uddannelsesadministration og studiemiljø samt sekretariatsfunktioner for studienævn og instituttets råd og udvalg. Vi værdsætter trivsel og godt samarbejde og forventer at du har lyst til at bidrage ind i det. Der er en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i arbejdet og mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen.
Institut for Mennesker og Teknologi er orienteret mod at udvikle bæredygtige løsninger, benytte eksperimenterende tilgange og understøtte menneskers aktive engagement. Instituttet omfatter human-, samfunds-, sundheds- og it-videnskabelige samt planlægnings-, interventions- og designorienterede fagområder.
Mere informationFor yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt fuldmægtig Jacob Jensen på
[email protected] eller sekretariatsleder Rikke Sjølin på mail
[email protected].
AnsættelsesvilkårAnsættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK eller AC. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Ansættelsen er på fuld tid med reference til sekretariatsleder Rikke Sjølin.
Vi ser gerne, at du kan begynde hurtigst muligt og senest 1. maj 2025
Ansøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: 1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 2. marts 2025.Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 7.600 studerende, 900 ansatte og 900 mio. kr. i årlig omsætning.